Morten Ranum
Morten Ranum (født 1964) er til daglig fast skribent på Globalnyts kunst- og kulturredaktion. Derudover er han digter, forfatter og performer. En væsentlig inspirationskilde er rejser til musikfestivaler og andre kunstbegivenheder, eller simpelthen at være til stede et sted og opdage dramaet omkring det næste hjørne.
Han har boet og rejst forskellige steder på det afrikanske kontinent, i Mexico og Mellemamerika. Morten Ranum er uddannet på Roskilde Universitet i geografi og historie. Efter en kort forskerkarriere forlod han universitetet og sprang ud som kunstner.
I denne blog bliver læserne inviteret med på Mortens rejser. Han vil skrive om de store ting med passioneret indignation, men også om det nære og helt stilfærdige – fortalt i et sansemættet sprog med opmærksomheden rettet mod hverdagen og de skæve sider af livet, en verden set med digterens øjne.
Johannesburg, Globalnyt: Carlos Cardoso var en mozambiquisk journalist, som blev myrdet i år 2000 i Maputo, fordi han undersøgte og stillede spørgsmål ved en stor underslæbssag i forbindelse med privatisering af Mozambiques største bank.
Cardoso var søn af hvide portugisiske immigranter i det koloniale Mozambique, men han blev uddannet på Wits University i Johannesburg i Sydafrika. Han blev imidlertid udvist af Sydafrika i 1974 som følge af sin støtte til FRELIMO regeringen i Mozambique (politisk parti som kæmpede mod det portugisiske koloniale styre og har siddet på magten siden uafhængigheden i 1975).
Kritisk og undersøgende journalistik
Konferencen i Johannesburg handler om vilkår for undersøgende journalistisk og journalisters muligheder for at bevæge sig frit. Derfor er mindeforelæsningen en vigtig begivenhed og mulighed for at hædre ikke kun Carlos Cardoso men også mange andre journalister, der ihærdigt jagter retfærdighed med eller uden deres eget liv som indsats.
Årets taler var Mimi Mefo fra Cameroun. Hun er redaktør for Deutsche Welle i Tyskland, og hun har netop afsluttet et resident-ophold hos engelske PEN – en organisation af forfattere, der forsvarer ytringsfrihed for forfattere og andre skribenter.
Mimi Mefo har i mange år arbejdet for officielle medier i Cameroun, men hun har også valgt at skrive fra sine egne platforme for at kunne informere redeligt og objektivt om de politiske forhold i landet. Det har ikke været uden omkostninger.
Hun har været arresteret og fængslet, om end kun i en kort periode, fordi styret i Cameroun ikke kunne holde til den voldsomme kritik og offentlig opmærksomhed, som fængslingen medførte.
Mimi Mefo blev tidligere på året hædret med en Freedom of Expression Award ved en ceremoni i London.
Foto: Index on censorship (CC/arkiv)
Hun blev fængslet efter at have rapporteret, at det var det camerounske militær, som var ansvarlig for drabet på den amerikanske missionær Wesco Trumann i den nordvestlige del af Cameroun.
Mimi Mefo har det sidste år via sine private platforme været en af de vigtigste kilder til information om forholdene i landet, fordi store dele af de almindelige medier har været lukket ned. Hun deler vandene i Cameroun. De regeringstro medier og advokater angriber hende for at ville splitte befolkningen og skælder hende ud for at rapportere om regeringens overgreb.
Spion med butterfly og blåt jakkesæt
Mimi Mefo havde netop afsluttet sin forelæsning, hvor hun havde fortalt om forholdene i Cameroun, og hvordan hun har været arresteret og chikaneret i sit arbejde som journalist. Der bliver åbnet op for spørgsmål fra tilhørerne.
En nydelig herre i et blåt jakkesæt træder ind i auditoriet. Han kigger sig lidt omkring, som om han leder efter nogen, hvorefter han sætter sig ned nogle få rækker foran mig. Jeg lægger mærke til ham, fordi han bærer en karakteristisk butterfly, der sidder meget præcist og elegant, som den skal på skjortens flip.
Han stiller i en fordømmende tone et kritisk spørgsmål, om hvilke beviser hun har, for at det er regeringssoldater, som myrdede den hvide missionær i Cameroun. Hans tone og måde at tale på er meget aggressiv. Hun svarer roligt og afdæmpet på hans angreb og forklarer, at hun mener, det er hendes opgave som journalist at stille kritiske spørgsmål, og så forventer hun, at myndighederne tager initiativ til en uafhængig undersøgelse, således at offentligheden kan få en fyldestgørende og tilbundsgående forståelse af ellers mistænkelige omstændigheder. Mimi Mefo mener således ikke, at det er journalistens opgave at føre bevis. Journalister skal stille spørgsmål og grave problemer frem, men det er statsmagten, som er forpligtet til at varetage befolkningens ret til objektiv viden om samfundsmæssige forhold.
Intet sted skal man kunne føle sig sikker
Efter hendes svar er der endnu et par spørgsmål, mens det blå jakkesæt sidder og spejder rundt i lokalet, som ønsker han at notere sig de tilstedeværende og vores reaktion. Bagefter forsvinder han hurtigt ud af auditoriet, og han næsten overfalder andre af konferencens delegerede, som også forlader forelæsningen. Som han fjerner sig fra auditoriet, er han omgivet af en sværm af mennesker, som mere eller mindre ufrivilligt bliver intimideret og angrebet af hans voldsomme og fortsatte, insinuerende samt truende adfærd.
Allerede indenfor i auditoriet er hans pointe gået rent ind hos publikum. Adskillige lige omkring mig betegner ham nervøst som en spion. Vi finder aldrig ud af, hvem han er, men det er tydeligt, at han ikke er hvem som helst. Han bærer et konferenceskilt om halsen, men jeg kan ikke læse hans navn. Beskeden synes at være klar, at intet sted skal man føle sig i sikkerhed, hvis man tillader sig at offentliggøre kritisk og oppositionelt materiale om magtens mænd tusinder af kilometer væk.
Heller ikke i det nye og demokratiske Sydafrika må en journalist som Mimi Mefo føle sig i sikkerhed eller forvente beskyttelse.
Undersøgende journalistik er ikke for sjov.
