Det svenske valg og udviklingsbistanden

stefan_lofven_in_2017_frankie_fouganthin
En lang række spørgsmål er fortsat uafklarede efter søndagens valg i Sverige. Det er uvist, om den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, kan blive på posten.
Foto: Frankie Fouganthin (arkiv/CC/Wikimedia)
Forfatter billede

Sverigedemokraterna mener som det eneste parti, at den svenske udviklingsbistand blot skal holde et minimum på 0,7 procent.

Et af de endnu ubesvarede spørgsmål efter valget er, om den svenske udviklingsbistand kan komme i spil som noget af det, der kan forhandles om og dermed rokkes ved i de kommende regeringsforhandlinger, påpeger Kristina Henschen, der er generalsekretær i Radiohjälpen.

”Hvis blokpolitikken bliver erklæret død, er der på sigt en risiko for, at visse landesamarbejder genforhandles. Selve tyngdepunktet for de grundlæggende mål for bistanden, fattigdom respektive demokrati, kan forskydes,” siger hun til OmVärlden.

Sverige må gå forrest i kvinderettigheder

I Riksförbundet för sexuell upplysning (RFSU) hæfter formand Hans Linde sig ved, at et klart flertal af svenskerne har stemt på aprtier, der forsvarer retten til krop og seksualitet, og som vil holde i målet om én procent af BNI til udviklingsbistand.

Han håber, at en større andel af bistanden i den kommende regeringsperiode kan gå til kvinders reproduktive sundhed og rettigheder.

”Det forudsætter dog, at Sverigedemokraterna ikke får nogen politisk indflydelse. SD vil sænke bistanden og især mindske støtten til arbejdet for retten til abort. Hvis Sverige begynder at gå på kompromis med seksuelle og reproduktive rettigheder, ville det få alvorlige konsekvenser. Risikoen er stor for, at flere lande ville følge trop. Verdens kvinder og piger ville betale en meget høj pris for det,” siger RFSU-formanden til OmVärlden.

Læs hele artiklen hos OmVärlden