Ny migrantaftale i EU?
I dag bliver EU’s fælles indsats for migration reguleret af Dublinforordningen. Hovedreglen er, at det land, en asylansøger først ankommer til, har ansvaret for at behandle asylansøgningen. Det er typiske EU-landene ved Middelhavet, og reglerne har betydet, at øvrige EU-lande har kunne sende asylsøgere tilbage til disse lande. De har dermed måtte løfte det tungeste læs.
EU-kommissionen foreslog i 2016 og senere i en revideret udgave i 2020, at der bliver introduceret et princip om at de øvrige medlemslande bliver forpligtede til at hjælpe et land, der modtager mange flygtninge. Det kan ske ved at modtage flygtninge, hjælpe med at behandle deres asylansøgning eller stå for hjemsendelse, hvis der ikke er grundlag for asyl.
Dette såkaldte solidaritetsprincip kan i kommissionens forslag blive skærpet i særlige krisesituationer.
Derudover er der forslag om hurtigere screening af nytilkomne og et styrket samarbejde med tredjelande, som flygtninge kommer fra, eksempelvis ved at give bedre muligheder for visum til lande, som samarbejder i forbindelse med hjemsendelse af afviste migranter.
En stor del af bestemmelserne kommer ikke til at gælde for Danmark på grund af retsforbeholdet.
Kilde: Folketingets EU-oplysning
I foråret har der været et stigende antal af migranter, der krydser Middelhavet. Det bringer minder frem om 2015, hvor et stort antal flygtninge særligt fra Syriens borgerkrig søgte beskyttelse i Europa. De fleste når de sydlige EU-landes Middelhavskyster, og med de nuværende regler, er det derfor de lande, der er ansvarlige for at modtage flygtningene.
Sverige var dengang villig til frivilligt at modtage en stor del af flygtningene, og det har bragt håb om, at svenskerne var de rette til at lede forhandlingerne om en ny migrantaftale. Sverige har nemlig formandsskabet i EU’s ministerråd, og skal dermed forsøge at få tilslutning til nye regler for migranter i EU – en pagt, som EU-kommissionen har forsøgt at få vedtaget i årevis.
Den svenske regering kan imidlertid falde, hvis den ikke finder de rette kompromisser om reglerne. Hjemme i Sverige er der nemlig ikke appetit på en fælles EU-aftale om migration hos Sverigesdemokraterne, der er støtteparti for regeringen. Det højreorienterede parti har truet med at vælte regeringen, hvis Sverige indgår i en uspiselig EU-aftale om migration.
Formanden for Sverigesdemokraterne, Jimmie Åkesson, har nævnt, at partiet slet ikke ønsker et fælles system for modtagelse af migranter i EU.
“Den højeste prioritet for os lige nu er at modtage det mindste niveau af EU-regulering om asyl og det mindste niveau af asylrelateret migration,” har han sagt til Euractiv.
Usandsynligt med enighed om migrantaftale
Sverige står derfor I en vanskelig situation, når der skal bøjes ender og files kanter i det forslag, som EU-kommissionen har lagt på bordet. Og der er store udfordringer med at nå til enighed om at hjælpe de sydlige EU-lande.
Siden 2016 har EU-kommissionen fremsat forslag, der skal sørge for, at størstedelen af flygtningene ikke strander i EU-landene ved Middelhavet. Dengang reagerede EU-kommissionen under daværende formand, Jean Claude Juncker, ved at foreslå en lovpakke efter et princip om at fordele migranter mellem medlemslandene.
Den blev aldrig accepteret af medlemslandene, og i 2020 prøvede kommissionen igen – denne gang under forperson Ursula von der Leyen – med en lidt ændret version, som dog stadig rummer princippet om fælles ansvar, kaldet solidaritetsprincippet.
”Det er jo en lovpakke, og nogle af tingene i pakken er ukontroversielle. Men andre er kontroversielle som solidaritetsprincippet og nogle kriseredskaber,” forklarer Ditte Brasso Sørensen, der er chefanalytiker ved Tænketanken Europa.
EU-kommissionen ser gerne, at planen bliver vedtaget inden en potentiel ny migrantkrise. Næste år er der nemlig valg til EU-parlamentet. Men der er ikke udsigt til, at forslaget fra EU-kommissionen bliver accepteret af medlemslandene, forklarer Ditte Brasso Sørensen.
“Ja, EU-kommissionen vil meget gerne have en aftale på plads, men det er jo ikke ensbetydende med, at det rent faktisk sker. Nu er der lavet et spor for forhandlingerne, der går helt frem til EU-parlamentsvalget næste år, men jeg mener, det er usandsynligt, at man kan få det på plads,” siger hun.
Modtagercentre uden for EU rykker tættere på
Uden enighed om en ny migrantaftale, kan der blive fokuseret på andre midler fra EU’s side, herunder et dansk ønske.
“Man kan i stedet forestille sig, at der bliver fokuseret på andre tiltag som øget grænseovervågning eller modtagercentre i tredjelande,” forklarer chefanalytikeren.
Dermed kan den tidligere regerings planer om et modtagecenter i Afrika blive en realitet. Den tidligere S-regering var i diskussioner med Rwanda om at oprette et modtagecenter, men det er lagt på is af den nuværende SMV-regering.
I stedet for at gå enegang vil regeringen arbejde for, at det bliver fælles EU-politik. Og der er tilsyneladende øget tilslutning til den løsning. Den konservative gruppe EPP, som er den største i EU-parlamentet, har bakket op om idéen.
Også den svenske regering, som altså leder forhandlingerne mellem medlemslandene, indtil Spanien overtager i andet halvår, er blevet lun på idéen om at oprette modtagercentre uden for EU’s grænser.
I foråret besøgte den svenske statsminister, Ulf Kristersson, Danmark for at tale om udlændingepolitik. Her udtalte han, at Sverige kan lære meget af Danmark, og at det danske forslag om en fælles EU-politik om modtagecentre udenfor EU’s grænser sandsynligvis bliver en realitet.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
