“Vi har brug for at gøre noget radikalt for at skabe et bedre arbejdsmiljø i Amnesty, men også på hele ngo-sektorens vegne.”
Sådan lød det fra generalsekretær, Vibe Klarup, da Amnesty International Danmark i juni 2022 indførte, hvad mange danskere sikkert drømmer om: En fire dages arbejdsuge.
I dag, godt to år efter, har ordningen ifølge både Vibe Klarup og tillidsrepræsentant, Annette Stubkjær Rimmer, været en succes. Det er gået den rigtige vej med arbejdspresset, mens antallet af stresssygemeldinger er faldet.
Firedages arbejdsuge
- For tiden er der meget opmærksomhed om, hvorvidt firedages arbejdsuge kan løse de belastninger, som mange oplever i arbejdslivet.
- Det er endnu få virksomheder i Danmark, der har taget modellen til sig. Amnesty International Danmark er således den første større ngo, der kaster sig ud i eksperimentet.
- Forskere fra Center for Arbejdslivsforskning ved Roskilde Universitet har fulgt Kerteminde Kommunes forsøg med 4-dages arbejdsuge. De konkluderede, at det ikke var en entydig succes.
- En Djøf-undersøgelse fra 2022 viser, at to ud af tre medarbejdere og lige så mange ledere svarer ja til, om de kan se sig selv eller deres ansatte arbejde fire dage om ugen.
“Jeg er fuldt ud tilfreds med den effekt, det har haft på vores arbejdspres,” siger Vibe Klarup, som dog understreger, at organisationen langt fra er i mål med at skabe den ramme om medarbejderne, som organisationen ønsker, de skal have.
“Arbejdspresset, det er i hvert fald markant faldet,” bakker Annette Stubkjær Rimmer op.
Og så er der den ekstra fridag om fredagen, restitutionsdagen, som den kaldes. Den er Annette Stubkjær Rimmer og hendes kollegaer glade for.
“Jeg er personligt kæmpe fortaler for det. Fordi jeg har tre små børn, og så har jeg faktisk også en mand, som også arbejder i en virksomhed, der har fire dages arbejdsuge, hvor han også har fri om fredagen,” siger Annette Stubkjær Rimmer, der er politisk rådgiver i Amnesty, hvor hun har været ansat i syv år.
Det har virkelig gjort meget for mit privatliv lige at have den der fredagsro
Annette Stubkjær Rimmer, tillidsrepræsentant, Amnesty
Hun uddyber: “Vi har lidt mere tid til at kigge hinanden i øjnene og få klaret nogle praktiske ting, som bare går hurtigere, når man ikke har børn derhjemme. På den måde har det virkelig gjort meget for mit privatliv, lige at have den der fredagsro, hvor vi ikke skal have alle mulige barnepiger eller hvad det måtte være, ind og hjælpe, men faktisk bare som udgangspunkt har tid til hinanden.”
Dårlig mailkultur
Med den nye model har alle ansatte i Amnesty International Danmark fri om fredagen med undtagelse af en enkelt fredag om måneden. Den er så til gengæld dedikeret til inspirationsoplæg udefra, fællesmøder såsom personalemøder eller fordybelse.
Til gengæld er arbejdsdagen de resterende fire dage gjort en smule længere, så den daglige arbejdstid nu er på cirka 8 timer. Kontortiden er klokken ni til 15, og de resterende to timer kan medarbejderne placere, som de vil.
Det giver en gennemsnitlig arbejdsuge på 34 timer.
Læs også: Amnesty International Danmark indfører 4-dages arbejdsuge. Næsten
Ved indførelsen af en fire dages arbejdsuge fulgte der også en række andre tiltag med.
Møder skal i dag tage enten 25 minutter eller maksimum 45. Der skal altid være en dagsorden. Og når man sender en mail, skal man tænke over, hvem man inkluderer i den. For som så mange andre arbejdspladser kæmper Amnesty International Danmark med en dårlig mailkultur.
“Mange syntes, at man blev bombarderet med mails, og hurtigt kunne bruge al sin tid på at sidde og tjekke sin inbox for at sikre sig, at man fik læst alt igennem,” forklarer Annette Stubkjær Rimmer.
“Det har vi fået en mulighed for at italesætte og blive bedre til hele tiden at overveje, hvorfor du eksempelvis sætter du folk i Cc. Og hvad vil du i givet fald have dem til? Vil du blot orientere dem, eller vil du have dem til at tage stilling til et eller andet specifikt punkt?”
Færre timer
Foruden den faste ugentlig fridag har modellen været med til at give Annette Stubkjær Rimmer og hendes kollegaer et sprog og nogle værktøjer til at forbedre et førhen meget trængt arbejdsmiljø.
“Der hjælper en firedages arbejdsuge til, fordi man bliver tvunget til at få snakket med alle medarbejdere om, hvordan man bruger sin tid så effektivt som muligt, når man er her, sådan at vi kan give hinanden lov til at holde fri om fredagen.”
Generalsekretær Vibe Klarup fortæller, at hun på baggrund af snakke og workshops har en fornemmelse af, at stressniveauet er faldet, og at trivslen er steget i organisationen. Ingen af delene kan hun give konkrete tal på, da de kan være personfølsomme, fortæller hun.
Men derm hvor forskellen virkelig er tydelig, siger Vibe Klarup, er når man kigger den timeregistrering, som Amnesty indførte i forbindelse med den nye model, og som resten af landets arbejdspladser i dag også er tvunget til.
Her kan man se, at langt de fleste medarbejdere i Amnesty nu rent faktisk begrænser sig til de 34 timer, de forventes at arbejde. Og det var ikke tilfældet før.
Jeg synes faktisk, at der er ret mange udfordringer i det, så jeg er på ingen måde på en udbredelsesmission
Vibe Klarup, generalsekretær, Amnesty
“Der er nogle enkelte medarbejdere, som boner ud, og dem har vi konkrete samtaler med. Men vi har et meget bedre redskab til at få snakket med dem om, hvordan vi konkret planlægger deres tid, og hvor vi skal skære”, forklarer hun.
Ingen udbredelsesmission
Men er der så slet ikke noget skidt i at indføre en fire dages arbejdsuge i en organisation, som med generalsekretærens egne ord skal levere den samme kvalitet og omfang som før?
“Jeg synes faktisk, at der er ret mange udfordringer i det, så jeg er på ingen måde på en udbredelsesmission. For det første er det svært at arbejde med en særlig model i et arbejdsmarked, som for hovedparten ikke har den her model,” siger Vibe Klarup.
Den del kan Annette Stubkjær Rimmer godt nikke genkendende til. Hun fortæller, at medarbejderne ofte skal kigge hinanden i øjnene for at finde ud af, om en situation er akut nok til, at de skal møde ind i deres fritid.
“Som ngo er vi jo meget afhængige af, hvad der sker ude i verden. Hvis der kommer et eller andet stort fra FN, eller hvad det kan være, som så falder på en fredag, jamen så er det klart, så bliver vi nødt til at komme ind og være til stede i nogle situationer,” forklarer Annette Stubkjær Rimmer.
“Og hvis ministre har indkaldt til møder, så tager vi til dem, også selvom det er fredag. Men hvis der er en samarbejdsorganisation i en ngo, der foreslår et møde en fredag, så skal man sige, ‘kunne vi gøre det på en anden dag’?”
Neeej, ikke hver fredag
Om effektiviteten er bevaret på trods af faldende timetal, er heller ikke noget, Amnesty International Danmark kan bevise i tørre tal. Sådan er det, når man ikke fakturerer timer som mange andre virksomheder, forklarer Vibe Klarup.
I stedet er det en samtale hun har med organisationens bestyrelse, som løbende vurderer, om Amnesty leverer den samme kvalitet, de samme produkter og den samme synlighed i medierne som før.
Indtil nu har der ikke været nogen anmærkninger.
“Men altså, hovedelementet med det her er jo at sige, at vi skal skabe en moderne professionel organisation, som skal passe godt på vores medarbejdere. Fordi vi kræver meget af dem. Og fordi de er i en civilsamfundsorganisation som arbejder med menneskerettighedsområdet, hvor der bare er pres på.”
Og overholder du den selv? Holder du fri hver fredag?
“Neeej, ikke hver fredag. Men jeg vil sige, at jeg har fredage, hvor jeg jo heldigvis kan gøre det, som jeg har manglet i mange af mine andre lederjob. Jeg har faktisk mulighed for at tænke langsigtet og gruble over, hvad Amnestys næste strategiske træk er, eller hvordan jeg løser en kompliceret problemstilling?“
“Nogle gange er det hjemme i lænestolen eller på en tur i skoven. Og det er en kæmpe forbedring af mit arbejdsliv, at det er sådan. Altså virkelig, jeg kan ikke anbefale det nok.”
Okay, nu er du lidt på udbredelsesmission alligevel?
“Ja, haha, det er rigtigt.”
