Ba Balance: Around The Crocodile Pond
One World Records
Guitaristen Preben Carlsen har i mange år været en kendt hemmelighed på afroscenen herhjemme.
Loyalt har han spillet sin stedse mere fabelagtige guitar bag folk som Dawda Jobarteh og Moussa Diallo i en grad, så d’herrer nok ikke ville have leveret helt på samme niveau, hvis den jyske mesterguitarist ikke havde været der til at støbe så mange kugler.
Tag bare den sidste børneplade med Moussa Diallo, hvor Jannik Haastrups ikoniske Cirkeline-figur tager til Afrika. Her burde der nok have stået Carlsen med ligeså store bogstaver som Diallo, for så stor er hans indflydelse som guitarist og komponist både i studiet og live.
Gambiansk-svenske Salieu “Sal” Dibba har ligeledes indtaget rollen som sidemand for Dawda Jobarteh og mange andre med stor stædighed og altid udvist kompetence i metermål.
Nu er det blevet til denne satsning i form af duoen Ba Balance, som godt nok er ude på ildsjælen Carolina Vallejo’s One World Records på Christianshavn, men tager sit afsæt i Malmø, hvor både Preben Carlsen og Sal Dibba bor i dag.
Dogme
Det er noget af en dogmeplade, de to har lavet.
Man har villet præsentere et musikalsk visitkort, der ligner det, man får live, altså uden de mange venner, der ellers med glæde ville have stillet op, og som derfor må vente til en anden gang.
Så eftersom ingen af de to synger, bliver det dominerende instrument Preben Carlsens guitar, som især handler om voldsomt velklingende blues parafraser, men også om, at du skal være meget nørdet omkring guitar, for at kunne forelske dig for alvor.
Når det er sagt åbnes der fejende flot med melodien Djembe, som godt nok får sat dette universelle slaginstrument i scene, men så er det ellers Preben Carlsen, der virtuost tager over og spiller uimodståeligt virilt, så man tænker, at nu kommer den helt store plade. Men starten er desværre højdepunktet, og hvilket et.
Når det er sagt reddes meget, når vi hører kompositioner som Behind The Hills, som er pladens længste og spækket med flotte riffs. Mens turen omkring bassinet med krokodillen, som albummets titel lægger op til, faktisk synes at foregå i Mississippi-deltaet i USA, hvor den rene blues får en veloplagt – om end ret forudsigelig – tur og keder en anelse, selv om Carlsen har dette virtuose håndelag. Desværre er der generelt meget lidt for Sal Dibba at lave på pladen og det er synd. Når man laver en duo, må det gerne være mere ligeværdigt, finder jeg, specielt fordi de trommer, han mestrer, så som djembe og sabar jo netop er trommer, der som regel kan levere den helt store rytmiske talestrøm hjemme i Vestafrika.
Jeg synes, at de to har lavet en lovende base, og at fremtidige plader med flere medvirkende og smæk på de afrikanske krydderier kan folde noget stort ud, for det har de to jo vist tidligere i andre sammenhænge.
Tag bare numre som den spændende The Surfer, hvor Preben Carlsen igen spiller overdådigt og får masser af modspil, også selv om det er guitar med akkompagnement og ikke to modige løver, der stiller sig an og tager kampen op.
Når det er sagt, er det en fornøjelse for en guitarnørd som undertegnede at høre alt det, der gør Preben Carlsen til en unik guitarist i så mange sammenhænge. Jeg vil se frem til at se dem ude på scenerne, når de folder hele paletten ud i levende rum, hvor de kan blive en oplevelse, ikke mindst, hvis de forlader den amerikanske flodbåd og sejler tilbage til Gambiafloden og omegn, hvor der er mere smæk på rytmerne og de jo begge har bevist i årevis, at de boltrer sig utøjlet.
Specielt hvis løvebrøl bliver til bid og liv er i fare og Sal Dibba kræver sin plads og giver det modspil, vi overvejende savner på denne studieudgivelse.
