Ekspert om Egypten: Ny grundlov betyder mere undertrykkelse

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Militæret vil få mere magt og kan undertrykke folket endnu mere i Egypten med udkastet til den nye grundlov, der er på vej i denne weekend, men folket vil alligevel stemme ja, vurderer dansk professor ifølge DR online lørdag.

Vurderingen kommer fra Jakob Skovgaard-Petersen, professor i tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.

“Det vil blive en tekst, hvor militæret beholder magten. Samtidig vil staten blive prioriteret over den enkeltes rettigheder”, siger han.

Ifølge Jakob Skovgaard-Petersen betyder det, at den nye forfatning på overfladen nok vil ligne et demokrati, men vil have tråde bagud til et militært styre hele vejen igennem:

“De vil lave en civil stat med et parlament og en regering, men bagved styrer de. Der bliver ikke civilkontrol med militæret, men militærkontrol med de civile”, anfører han.

Alligevel vil egypterne formentlig stemme klart ja til den nye forfatning, når de får chancen i en folkeafstemning: “Lige nu er militæret vanvittigt populært. Folket ser militærets leder, Asisi, som en stor helt, mener Skovgaard-Petersen.

“Men på længere sigt er det en forfatning, der ikke beskytter folks grundlæggende rettigheder – og faktisk legitimerer politisk undertrykkelse. Så før eller siden vil det blive et problem”, gør professoren gældende.