Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler hvert år fem Eliteforsk-priser til yngre forskere af international topklasse. Vinderne af Eliteforsk-priserne får 1,2 millioner kroner i alt: De 200.000 er en personlig anerkendelsespris for deres indsats, mens de resterende millioner kroner kan bruges til at finansiere forskningsaktiviteter.
På et personligt plan, så betragter Thomas Gammeltoft-Hansen prisen som en kæmpe cadeau, siger han til Globalnyt. Men det er især anerkendelsen af hans forskningsfelt, som han er begejstret for:
”Det der måske særligt betyder noget, er at prisen er med til at skabe en opmærksomhed omkring min forskning i en bredere forstand, der rækker ud over min egen disciplin. Jeg arbejder jo inden for et felt, som mange har politiske holdninger til, og der har været angreb mod enkelte af mine forskningskolleger fra politisk hold. Opbakningen til små forskningsfelter som mit eget – altså flygtninge- og migrationsforskning – er med til at understrege, at det er et solidt fagligt fundament,” siger han.
Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er Thomas Gammeltoft-Hansen pioner inden for sit fagområde og har bidraget til nye forståelser om, hvordan juridiske strukturer har indflydelse på menneskers evne til at bevæge sig frit.
Lyt også til podcasten Højtryks interview med Thomas Gammeltoft-Hansen
Thomas Gammeltoft-Hansen har tidligere vundet Idman-prisen for sin bog, der handler om globaliseringen af migrationskontrol. Tidligt i livet blev han bevidst om betydningen af flygtningespørgsmålet: Hans far var formand for Dansk Flygtningehjælp og efterfølgende Folketingets ombudsmand.
Dog var det først under sit ophold i et tværvidenskabeligt forskningsmiljø i Oxford, at han blev inspireret til at fordybe sig i mobilitetsret. Hans forskning har haft indflydelse på international retspraksis, og han er citeret i domme fra blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i sin begrundelse for at tildele ham hædersbevisningen.
Det tværfaglige perspektiv
Thomas Gammeltoft-Hansen mener, at det er afgørende at tilgå emnet med et tværfagligt perspektiv, og det er også tilfældet for grundforskningscentret Center for Global Mobility, som han står i spidsen for. For det er netop det tværfaglige perspektiv, der gør det muligt at finde nye, empirisk baserede løsninger inden for det juridiske felt:
”Den frie og tværfaglige forskning, som bliver mulig i grundforskningscentret, er afgørende for at kunne stille nye spørgsmål og anvende andre metoder, så vi kan nå frem til samfundsrelevante indsigter. Det er vigtigt, at vi sikrer fri forskning på konfliktfyldte områder som dette,” siger han til Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Nye muligheder og metoder
I de seneste år har Thomas Gammeltoft-Hansen haft fokus på udviklingen af nye metoder og har samarbejdet med datalogiske forskere, for at opbygge databaser over mere end en halv million nordiske asylafgørelser. Databaserne giver mulighed for at opdage mønstre og nye forståelser.
Han har dokumenteret, at de danske stramninger på udlændingeområdet har ført til en gradvis mindre tilstrømning af asylansøgere sammenlignet med andre europæiske lande.
De nordiske myndigheder ønsker at automatisere asylområdet. Men antallet af sager, der skal behandles fra år til år, varierer meget, og af netop den årsag har de interesse i den datadrevne tilgang til udlændingeområdet.
Han understreger også, at det er vigtigt at sikre, at der ikke indbygges bias i systemerne, hvis man fremover skal gøre brug af mere maskinlæring til afgørelser på asylområdet.
”En del af min forskning har i høj grad handlet om samarbejde med dataloger, hvor vi har fået adgang til store datasæt om asylansøgere. Vi kan se, at der er meget store udsving i forhold til, hvordan forskellige nationale myndigheder håndterer tilsvarende grupper af asylsager – det kan være asylansøgere med samme nationalitet, personer der er forfulgt på grund af deres seksualitet, religion eller lignende. Og det har været svært at forklare, fordi vi i Europa har regelharmonisering og nogenlunde ensartede standarder for, hvordan asylprocedurer skal foregå.”
Derfor mener Thomas Gammeltoft-Hansen også, at der er behov for endnu mere forskning på området:
”Der er brug for mere fokus og forskning på området, da det her er noget, der påvirker alle mulige former for både juridiske beslutningsprocesser, men i virkeligheden også alt lige fra jobinterviews til forretningsbeslutninger. Så måske kan vi lære noget af det her, som kan give os fingerpeg om, hvordan de her dynamikker udspiller sig mere generelt.”
