En er død af ebola-lignende sygdom i Uganda

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Mens Vestafrika kæmper mod ebolaudbruddet er indtil videre én person død af en lignende sygdom i Østafrika. Marburg kaldes sygdommen, der har de samme symptomer og høje dødelighed som ebola.

Søndag kom det frem, at en sundhedsarbejder i Uganda er død af Marburg-feber, der minder om ebola. Yderligere fem personer har udvist symptomer og undersøges nu for sygdommen. Det skriver den ugandiske avis Daily Monitor tirsdag.

De fem personer har alle været i kontakt med den afdøde på hospitalet. Alt i alt menes det, at 97 mennesker har været i kontakt med den afdøde. Fra landets sundhedsministerium lyder det, at der fortsat er folk ud for at finde flere, der kan have været i kontakt med den afdøde.

I forvejen bliver den afdødes bror holdt i isolation fordi det frygtes at han kan være smittet.

Personer, der har været i kontakt med den afdøde, bliver isoleret id eres eget hjem i 21 dage og hvis de udviser symptomer på sygdommen bliver de testet. Mulige symptomer kan være hovedpine og feber.

Anonyme kilder i sundhedsministeriet tvivler på, om myndighederne har kapacitet til at håndtere et egentligt udbrud af sygdommen.

Om sygdommen

Marburg blødningsfeber er i familie med ebola, der i øjeblikket er i udbrud i Vestafrika.

Inkubationstiden er mellem to og 21 dage og dødsraten har indtil nu varieret mellem 24 og 88 procent.

Sygdommen smitter ligesom ebola via kontakt med kropsvæsker fra personer med sygdommen i udbrud.

Symptomerne inkluderer hovedpine, blodigt opkast, smerter i muskler og led og blødninger fra kropsåbninger og gennem huden.

Læs mere om Marburg på Wikipedia