30. april døde den argentinske forfatter Ernesto Sabato i en alder af 99 år.
Det var ikke uden en vis symbolik, at den sørgelige nyhed blev forsidestof op til arbejderens internationale kampdag 1. maj.
Sabato gjorde allerede som ung op med Østblokkens undertrykkelser og en lovende karriere i hjemlandets kommunistparti. Men hele livet forblev han en markant politisk stemme – ikke mindst som leder af den undersøgelseskommission der i 1984 løftede sløret for det argentinske militærstyres omfattende krænkelser af menneskerettighederne.
Det politiske engagement var dog kun én side af fysikeren, maleren – og forfatteren Sabato. Og det er mindet om forfatteren Sabato, der frem for alt har trukket overskrifter verden over.
Sabato var egentlig i gang med en lovende videnskabelig karriere inden for fysik. Men Anden Verdenskrig fik ham angiveligt til at miste troen på videnskaben. Resultatet blev et enestående forfatterskab med sin helt egen stemme der udtrykker eksistentielle vilkår gennem fantastiske metaforer og digressioner. Samtidig er Sabatos videnskabelige og erkendelsesteoretiske baggrund umiskendelig.
Forfatterskabet omfatter de tre romaner El Tunel (1948), Sobre heroes y tumbas (1961) og Abaddon el exterminador (1974). Da debuten El Tunel, Tunnelen, som den kom til at hedde på dansk, udkom vakte den begejstring hos efterkrigstidens anmeldere. Blandt dem notabiliteter som Albert Camus og Thomas Mann.
Sideløbende fik romanerne følgeskab af en række essays med en bred vifte af emner, der blandt andet forsøger at indkredse menneskets søgen efter sig selv og sin identitet i et teknokratisk og ligegyldigt samfund. Under Peron-styret fik de dog en mere direkte politisk brod mod diktaturet.
Sabatos forfatterskab er gennem årene belønnet med en række internationale priser, som Æreslegionen (Frankrig), Prix Medicis (Italien) og Miguel de Cervantes-prisen (Spanien).
Men mest sigende er nok det prædikat, som den spanske avis El País gav Sabato ved hans død: “den sidste klassiske forfatter i argentinsk litteratur”.
