Én million irakere har fået mad fra FN

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

En enorm donation fra Saudi Arabien har gjort FN i stand til at skru op for den humanitære bisatnd i Irak. Siden juni har mere end en million fordrevne irakere fået fødevarebistand fra FN-organisationen WFP.

BAGHDAD, 23. september (WFP): På trods af den udfordrende sikkerhedssituation og den fortsatte strøm af mennesker har FNs Fødevareprogram (WFP) leveret nødvendige fødevarer til mere end en million internt fordrevne mennesker i Irak, som har hårdt brug for hjælp. De har været på flugt siden konflikten brød ud i midten af juni.

Udvidet indsatsen til nye områder

“Med hjælp fra vores samarbejdspartnere er det lykkedes os at udvide vores hjælp til flere områder, så vi kan nå ud til internt fordrevne familier, som er på flugt for livet, og som vi tidligere ikke kunne nå ud til,” siger Jane Pearce, landedirektør for WFPs kontor i Irak.

“I denne måned er vi for første gang nået ud til mennesker, som har søgt ly og beskyttelse i Muthana og i Thi-Qar provinser i det sydlige Irak. Dette betyder at WFP nu har hjulpet over en million mennesker.”

Til trods for fortsatte kampe og mange internt fordrevne mennesker på flugt hvilket komplicerer adgangen yderligere, har WFP leveret fødevareassistance til 13 ud af 18 irakiske provinser herunder de tre kurdiske provinser, Erbil, Dahuk og Sulaymaniyah, samt Nineveh, Kirkuk, al-Anbar, Diyala, Babel, Wassit, Karbala, Najaf,  Muthana og Thi-Qar provinserne.

1,8 millioner drevet på flugt siden juni

Siden midten af juni er omkring 1,8 millioner irakere blevet fordrevet fra deres hjem som følge af konflikten i Irak.

Den humanitære situation forværres forsat på grund af kampene, og mange irakere lever under usikre forhold uden adgang til mad, vand eller husly. Nogle bor under broer eller ved siden af vejene, mens andre bor i lejre eller finder ly i ufærdige huse.

Håber at nå 200.000 mere i år

WFP planlægger at øge sine leverance af fødevarer for at hjælpe 1,2 millioner internt fordrevne mennesker inden udgangen af året.

Flertallet af de en million mennesker som WFP hjælper, modtager pakker med mad der indeholder basisfødevarer såsom ris, madolie, hvedemel, linser, pasta, og salt. Hver pakke kan brødføde en familie på fem i en måned.

WFP leverer også nødrationer i form af klar til at spise mad, der omfatter dåsemad til dem der stadig er på flugt og uden adgang til køkkenfaciliteter.

Irak har også flygtninge fra Syrien

Før den sidste krise hjalp WFP allerede omkring 240,00 fordrevet mennesker, der er flygtet fra konflikten i Iraks al-Anbar provins, samt mere end 180.000 flygtninge, der er flygtet fra urolighederne i Syrien, og som har søgt ly og beskyttelse i Irak.

WFP har været i stand til at øge deres aktiviteter i Irak takket være et bidrag i juli på cirka DKK 863 millioner fra Saudi-Arabien.

Bidraget har hjulpet WFP til at reagere hurtigt og effektivt på de humanitære kriser. Støtten fra Saudi-Arabien var en del af et bidrag på tre milliarder til FN-organisationernes arbejde for at hjælpe det irakiske folk.