Forhandlingerne om næste års finanslov i det lille centralamerikanske land El Salvador er ved at nå til ende, men tingene er ikke, som de plejer at være.
Landets regering ledes af præsident Nayib Bukele, der trådte til 1. juni. Han blev valgt uden om de traditionelle magtpartier, og uden et parti i ryggen er regeringen nødt til at forhandle til alle sider, for at få sit forslag til finanslov vedtaget. En uhørt situation, som ikke kender fortilfælde i Latinamerika.
Som Emmanuel Macron i Frankrig, kom Bukele til magten i 2019 på baggrund af en folkelig bevægelse, der ønskede at gøre op med de eksisterende partier i landet. Men hvor Macron blot skulle klare sig omkring en måned inden vælgerne sendte hans bevægelse La République En Marche! ind med et flertal i landets nationalforsamling, så må præsident Bukele “dele” magten med de traditionelle partier frem til næste parlamentsvalg i 2021.
Nayib Bukeles popularitet i de første 180 dage er ikke er dalet fra de cirka 80 procent i meningsmålingerne, og Nationalforsamlingens partier har hurtigt måtte vænne sig et præsidentskab, som er proaktivt og ifølge forfatningen udstyret med vetobeføjelser overfor beslutningerne i parlamentet.
De gamle ærkefjender, det venstreorienterede FMLN og det stærkt konservative ARENA, der siden fredsslutningen har kæmpet om præsidentmagten, er idag tvunget sammen i et skæbnefælleskab som opposition overfor en nyvalgt præsident med stærkt folkeligt mandat.
Som præsident Bukele styrer de i retning af det kommende valg og er som han tvunget til at finde resultater og løsninger på de alvorlige samfundsproblemer som befolkningsflertallet pegede på forinden årets præsidentvalg.
Det politiske systemskifte væk fra det tidligere så fastlåste bipolære peger på en ny form for samarbejdende folkestyre, som ikke før er set i landet. Spørgsmålet er så, om denne gryende” honeymoon” og gensidige respekt kan holde henover parlamentsvalget i 2021,hvor Bukeles nye parti, ’Nye Ideer’, som først nu er ved at blive dannet, formentlig bliver Nationalforsamlingens største.
Arbejdsgiverorganisationen ANEP’s mere end udstrakte hånd til Bukele på dens nyligt afsluttede årskongres, hvor der blev udstedt hensigtserklæringer om samarbejde med regeringen, giver imidlertid Bukele styrke på kort sigt og vil yderligere svække ARENAs position som mere aggressivt oppositionsparti på højrefløjen. Og den foreløbige stærke folkelige støtte til Bukele gør det ligeledes meget svært for FMLN at etablere en folkelig mobilisering imod Bukele.
Over forgangne weekend offentliggjorde ’Nye Ideer’, at partiet nu har mere end 500.000 medlemmer fordelt over hele landet. Det er en udvikling, der med ét har gjort det til landets største parti.
Mange iagttagere peger dog på den store udfordring, som forestår for en social bevægelse, der blot er to år gammel og som nu i løbet af relativt kort tid skal konverteres til et politisk parti, baseret på demokratiske spilleregler og tilmed med en meget bred og pluralistisk base, mere båret af protest imod det politiske system end baseret på ideologi og specifikke politiske målsætninger.
Kun 113 dræbte på en måned
Nayib Bukele gik til valg på at dæmme op for volden i landet. Mordstatistikken for de første måneder tyder på, at det er lykkedes at knække volden. I oktober blev der ”kun” dræbt 113 i modsætning til 245 i oktober 2018.
På trods af den betragtelige nedgang i volden er der lang vej endnu for at sikre den lokale og mere fattige del af befolkningen imod både fysisk og økonomisk vold. Overgreb imod LGBT-minoritetsgrupper er taget til og synes ikke at have samme prioritet i en befolkning, hvor diskriminationen mod seksuelle minoriteter er en trist realitet.
Han lovede også at sætte alvorligt ind mod den omsiggribende korruption i statsapparatet. Løftet gik konkret på at forhandle etableringen af en internationalt ledet, juridisk instans til opklaring af korruptionssager, CICIES.
CICIES skal i samarbejde med den offentlige anklager sikre velfunderede anklageskrifter og dermed føre til anholdelse og rettergang i korruptionssager. Forhandlinger med såvel Organisationen af amerikanske Stater, OAS, og FN har indtil videre ført til en aftale med OAS om at etablere et kontor og sikre et minimum af kvalificerede medarbejdere.
Lokale civilsamfundsorganisationer kritiserer dog regeringen for at påbegynde arbejdet uden reelt at inddrage FN i planlægningen og implementeringen. Ligeledes kritiseres præsidenten for ikke at fremlægge planerne til offentlig diskussion inden CICIES begynder sit arbejde.
På andre områder er regeringen gået energisk igang med mindre punktvise tiltag. Det gælder blandt andet sundhed og uddannelse. Kritikere peger dog på, at der endnu ikke foreligger en reel overordnet handlingsplan for regeringens fem-års periode.
200.000 illegale migranter i USA
Udover at besidde stor oratorisk, innovativ og organisatorisk talent, tyder hans første 180 dage på at Bukele forstår at sætte et lille land – uden større strategisk betydning – på verdenskortet.
Han lagde ud med at annoncere et skift i forholdet til USA. I modsætning til sin forgænger, den venstreorienterede Sanchez Ceren fra partiet FMLN accepterer han den åbenbare kendsgerning, at El Salvador er dybt afhængig af den store genbo i nord og han har derfor forsøgt at komme ud af en konstant konfrontation med amerikanerne.
Afhængigheden skyldes ikke mindst, at der bor flere end 1,5 million migrerede elsalvadoranere i USA og mange af dem sender penge hjem til familien.
Hans første mål var at undgå økonomiske sanktioner og trusler om hjemsendelse af mere end 200.000 illegale migranter, der bor i USA.
Læs også: 200.000 elsalvadoranere skal forlade USA
Ved hans tiltrædelse 1. juni rasede den store grænsestrid mellem Mexico og USA. I stedet for at søge foretræde for præsident Donald Trump, rejste han først på officielt besøg i Mexico, hvor han søgte alliancer og aftaler. En markering af at El Salvador prøver at skabe sig sin egen politiske plads i regionen. Derefter søgte han foretræde for præsident Trump og forhandlede sig her til en ny midlertidig aftale og ophævelse af økonomiske sanktioner.
Da han satte sig bag præsidentskrivebordet i juni havde han allerede markeret sin uafhængighed af tradition og god diplomatisk skik ved at meddele præsidenterne i henholdsvis Nicaragua og Honduras, at de ikke var indbudte til præsidentindsættelsen på grund af deres brug af vold og udemokratiske midler imod den politiske opposition.
I stedet indbød han repræsentanter fra oppositionen i de to lande.Og da den politiske konflikt brød ud i Bolivia, var hans holdning til præsident Evo Morales’ afgang først henholdende, da han ikke mente at have tilstrækkelig klarhed over situationen til at fremkomme med kommentarer til forløbet.
Besøg i Kina gav genlyd i Washington
I begyndelsen af december rejste præsidenten til Asien og Mellemøsten med planlagte besøg hos præsidenterne i Japan, Kina og Qatar. En rejse, som ikke var offentliggjort flere uger forinden, nok typisk for hans forhold til presse og offentlighed.
Han arbejder som Donald Trump direkte fra Twitter, hvor han i skrivende stund har 1,2 millioner følgere, og holder planlægningen tæt til kroppen. En kommunikationsstrategi, hvor han holder sig i direkte kontakt med den salvadoranske befolkning men med risiko for at komme i konflikt med de etablerede medier.
Rejsen er nok den foreløbige kulmination på hans strategi om at sætte sit land på verdenskortet. Det gør han ved at være den første salvadoranske præsident, der besøger præsidenterne i både USA og Kina med det klare formål at øge handel og investeringer.
Besøget hos præsident Xi Jinping onsdag bragte svingninger i USA’s politiske apparat i Washington. Første udmelding fra landets ambassadør i El Salvador var kritisk, formanende i retning af at advare imod Kinas langtsigtede interesser og intentioner. Dagen derpå var landets udenrigsminister Mike Pompeo ude med en støtteerklæring til Nayib Bukele. En erklæring, der understregede USA’s vigtige og tætte relationer til El Salvador med en vigtig tilføjelse om at den amerikanske regering støtter El Salvadors leder og at USA ikke ønsker at forhindre landet i at indgå aftaler med Kina.
Bukeles strategi om at bringe sig i spil mellem de store spillere synes indtil videre at give konkrete resultater. Der kan nu påregnes øget støtte fra USA på en række områder, og med den kinesiske regering har han aftalt en række store udviklingsprojekter såsom nyt nationalbibliotek, nationalt stadion, vandforsyning og turistfaciliteter samt tilsagn om at øge import af salvadoransk sukker og kaffe.
Strategien om at skabe større økonomisk samkvem med omverdenen synes at bære frugt. At spille de store ud imod hinanden er overraskende og måske også risikofyldt på længere sigt. Det dybt svækkede tidligere regeringsparti FMLN er fuld af lovord for den nye åbning imod Kina, mens erhvervslivet gerne vil høre mere om betingelserne for samabejdet med Kina.
Nayib Bukele spiller højt spil. Men han har nok ikke mange andre muligheder i en situation, hvor befolkningen vokser og 20 procent af den lever i fattigdom samtidig med at både arbejdsløsheden og statsgælden vokser.
Hans politiske udfordringer fremover ligger i at sikre arbejdspladser og bedre velfærd. Men kometer har det med at brænde ud eller kollidere og der er mange ukendte i Bukeles dynamiske ligning.