Den danske udenrigspolitik har været et glemt emne i årets valgkamp, når man bevæger sig ud over NATO og krigen i Ukraine.
Det prøvede en række organisationer at ændre på ved et valgarrangement i Demokrati Garagen i Københavns Nordvest-kvarter torsdag morgen med titlen: “En verden i brand og rettighedsforkæmpere i fare”.
Og med repræsentanter fra hele det politiske spektrum på plakaten samt store organisationer som Amnesty, IMS og Mellemfolkeligt Samvirke blandt publikum (og som medarrangører) bevæbnet med kritiske spørgsmål, var der lagt op til en seriøs diskussion af Danmarks udenrigspolitiske ageren, når det gælder demokrati og menneskerettigheder.
Læs også: Dansk-bahrainsk aktivist har været fængslet i 11 år – nu får han menneskerettighedspris
Men da paneldebatten går i gang er det kun Enhedslistens Ibrahim Benli og Elise Bjerkrheim fra Frie Grønne, som er ankommet. Og som Benli stilfærdigt konstaterer, så er de to partier nok ikke uenige om så meget.
Lars Aslan (S), Halime Oguz (SF), Nanna Gotfredsen (Moderaterne) og Daniel Pinderup (Nye Borgerlige), Thomas Rohden (Radikale) mangler således alle. Nogen har meldt afbud i forvejen. Aslan og Pinderup fremgik stadig af den seneste udgave af arrangementsbeskrivelsen. Heldigvis støder Konservatives Katarina Ammitzbøll til et kvarter inde i debatten.
De tre paneldeltagere kritiserer på skift socialdemokraternes parole om, at dansk udenrigspolitik skal være værdibaseret, som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) med stor patos annoncerede for tre år siden. Han nævnte værdier som demokrati, menneskerettigheder og social retfærdighed, men for dagens panel er de svære at få øje på i konkret politik.
Ibrahim Benli indleder med en tilbagevendende anekdote. Hver gang Enhedslisten spørger Regeringen til, hvad de gør ved brud på menneskerettigheder ude i verden, bliver han mødt med samme svar: “Vi har en kritisk dialog i gang”, fortæller han, mens en genkendende latter breder sig i salen.
Skal Danmark kræve Al-Khawajas løsladelse?
Det gælder tilfælde som Qatar, Kina og Vietnam, må man forstå. Men det er den dansk-bahrainske statsborger Abdulhadi al-Khawaja, som tjener til eksempel. Al-Khawaja sidder fængslet på 12. år i Bahrain for at have deltaget i demonstrationer for menneskerettigheder i den lille golfstat under Det Arabiske Forår.
Og på 12. år har skiftende danske udenrigsministre befundet sig i en såkaldt kritisk dialog med Bahrain i forsøget på at løslade al-Khawaja. Lad os nævne hele kongerækken: Kristian Jensen (V), Villy Søvndal (SF), Holger K. Nielsen (SF), Martin Lidegaard (B), Anders Samuelsen (LA) og nu Jeppe Kofod (S).
For nylig opfordrede FN’s særlige rapportør for menneskerettighedsaktivister, Mary Lawlor, i et brev Danmark om offentligt at kræve al-Khawaja løsladt. Ifølge Amnesty International har Lawlor ligefrem udtalt, at hun er chokeret over, at Danmark ikke allerede har gjort det.
Offentlig kritik fra en dansk udenrigsminister ville derfor være et godt sted at starte, hvis Danmark skal gøre alvor af at eksportere vores demokratiske værdier. Det mener dagens moderator Sara Katrine Brandt, der da også for en tre måneders periode er ansat netop til at føre kampagne for al-Khawajas løsladelse. Og i en verden, hvor Konservative, Enhedslisten og Frie Grønne får lov at danne en umage regering, ser det ikke ud til at blive et problem.
“Man kan jo ikke bruge Bahrain som hub for internationale forhandlinger uden at kigge til højre, hvor vi selv har en mand siddende,” konstaterer Katarina Ammitzbøll og kalder regeringens tavshed for dobbeltmoralsk.
“Vi er nødt til at rejse os op, og der synes jeg ikke, regeringen og udenrigsministeren har gjort det godt nok.”
Enhedslistens Ibrahim Benli nævner, hvordan det lykkedes Trump i 2018 at få løsladt den amerikanske statsborger Andrew Brunson, som havde siddet fængslet i Tyrkiet for angiveligt at have deltaget i kupforsøget i 2016. Her reagerede den daværende amerikanske præsident, da en aftale om en løsladelse gik i vasken, og fordoblede tolden på aluminium og stål importeret fra Tyrkiet.
“De regimer, som gang på gang undertrykker menneskerettighedsaktivister, de skal mærke konsekvenser. Og det er ikke nok med kritisk dialog, vi har brug for kritiske sanktioner,” siger han.
Ikke nok stemmer i udenrigspolitik
Målrettede sanktioner, særligt mod regimet i Iran, bakker både Katarina Ammitzbøll og Elise Bjerkrheim op om. Men Bjerkrheim benytter lejligheden til at pege på endnu en omgang dobbeltmoral:
“Det er hyklerisk, når danske politikere hylder den iranske frihedskamp, samtidig med at der er iranske flygtninge, der sidder fangede i asylcentre,” siger hun.
Den kritik retter Elise Bjerkrheim direkte mod Katarina Ammitzbøll, men hun når ikke at svare. Hun forlader nemlig panelet 20 minutter inden debattens afslutning og overlader igen Frie Grønne og Enhedslisten til hinandens selskab.
Hun når dog at svare på Sara Katrine Brandts spørgsmål: Vil hun sikre, at regeringen går offentligt ud og er kritisk over for Bahrain, hvis Konservative kommer i regering?
“Det kan du tro,” svarer Katarina Ammitzbøll. “Selvfølgelig skal vi det, for vi kan ikke have en af vores statsborgere siddende i det land”.
De seks fraværende politikere har muligvis fået et bedre tilbud, og for flere af dem gælder det nok også, at der ikke var mange stemmer at fiske i Demokrati Garagen. Knap 50 mulige vælgere var mødt op til debatten denne morgen blot fem dage inden valgdagen.
Al-Khawaja og de andre demokratiforkæmpere rundt omkring i verden håber nok, at de kommende nyvalgte folketingsmedlemmer er i stand til at samle sig til lidt mere kritisk dialog om den danske udenrigspolitik de næste fire år.
Debatten var arrangeret af International Media Support (IMS), Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International, Dignity, PEN Danmark og kampagnen Freealkhawaja.
