Et militærkup betyder ikke nødvendigvis mere, hvad det har betydet. Det viser ny opsigtsvækkende forskning af amerikanerne Nikolai Marinov og Hein Goeman ifølge Berlingske fredag, som henviser til det nylige kup i Egypten.
De to forskere har oprettet en database med 249 statskup foretaget mellem 1945 og 2004 og set på om kuppene blev fulgt op af demokratiske valg. Og konklusionen er klar:
Før Murens fald og afslutningen på den kolde krig i 1991 blev kun 1/4 af alle kup fulgt af frie valg indenfor fem år, efter 1991 har andelen ligget på 3/4.
Forskernes forklaring er, at kupmagerne ikke længere kan spille to rivaliserende supermagter ud mod hinanden. Efter 1991 har de i stedet måttet imødese sanktioner, hvis de ikke lod demokratiet spire, skriver Berlingskes stjernereporter, Poul Høi, i sin analyse.
Forskerne har set på om de vestlige lande trak deres støtte til et land efter et statskup. I kuppene før 1991 skete det ikke i et eneste tilfælde. Det er derimod ofte sket efter dette snitår. For både USA og EU har indført regler for annullering af økonomisk støtte i sådanne tilfælde.
I Egyptens tilfælde yder USA og EU uundværlig milliardstøtte, så selv om generalerne skulle få lyst til at blive siddende, har de ikke råd til det.
Og jo fattigere et (kup)land, desto større er chancerne for, at kupmagerne retter ind efter Vestens normer. Alt andet er alt for dyrt.
