Kommentar af Lave K. Broch
FN har været engageret i Vestsahara siden 1976 men der ikke sket nævneværdige fremskridt i fredsprocessen. Danmark bør være mere aktiv i at skubbe til fredsprocessen og i at hjælpe de mange flygtning, lyder det fra repræsentant for FN-forbundet.
Glemte konflikter er der mange af i verdenen. Èn af dem er konflikten mellem Vestsahara og Marokko.
I 38 år har flygtninge fra Vestsahara levet i en flygtningelejr uden for Tindouf i Algeriet. Kun palæstinensiske flygtninge har levet i flygtningelejre i længere tid.
Vestsahara er delt i en vestlig del, der er besat af Marokko og i en østligt del mest med ørken, der kontrolleres af Polisario. De to dele er adskilt af en mur, der er 2.740 km lang. På hver side står der soldater fra henholdsvis Marokko og Polisario.
FN har været engageret i konflikten mellem Marokko og Vestsaharas selvstændighedsbevægelse, Polisario, siden 1976, så da FN’s Sikkerhedsråd i april i år forlængede mandatet for FN’s mission i Vestsahara (MINURSO) var det er en velkendt manøvre.
Målet for FN-missionen er at få gennemført en folkeafstemning om selvbestemmelse for Vestsahara, men det er trukket i langdrag på grund af uenighed om, hvem der er berettiget til at deltage i en sådan afstemning.
FN-missioner har normalt ret til at monitorere menneskerettigheder. Men det gælder ikke for MINURSO. Derfor forsøgte USA at få udvidet missionens mandat til også at dække menneskerettighedsområdet.
Det amerikanske skridt blev taget fordi FN’s generalsekretær Ban Ki-moon er fortaler for, at FN-styrken skal have mulighed for at forholde sig til menneskerettighedssituationen.
Ban Ki-moon har argumenteret med, at der er rapporter om menneskerettighedskrænkelser, og at der derfor er brug for en upartisk og dækkende overvågning af menneskerettighedssituationen både i selve Vestsahara og i de flygtningelejre uden for Tindouf i Algeriet, hvor over 150.000 flygtninge fra Vestsahara befinder sig.
Frankrig og Spanien modarbejder fredsproces
Desværre mislykkedes det amerikanske forsøg. Det skyldtes ikke mindst modstand fra Frankrig, der med det samme valgte at kritisere forslaget i Sikkerhedsrådet.
Spanien bakkede op om Frankrig, og efter en marokkansk diplomatisk indsats, blev det amerikanske forslag ændret, så FN’s mission i Vestsahara alligevel ikke fik mulighed for at overvåge menneskerettighedssituationen i Vestsahara.
At Frankrig med støtte fra Spanien modarbejder FN’s muligheder for at overvåge menneskerettighederne i Vestsahara er klart til skade for fredsprocessen i området og for de mennesker, som er ofre for brud på menneskerettighederne.
I 2011 erkendte Marokko, at over 300 mennesker var blevet dræbt i marokkansk fangenskab fra 1958 til 1992 inklusive 14 børn i alderen 3 måneder til 15 år. Vestsaharas selvstændighedsbevægelse, Polisario mener, at dette tal er langt højere.
Men det er ikke muligt at få et klart billede af tilstanden på menneskerettighedsområdet uden FN-overvågning af menneskerettighedstilstanden i Vestsahara. Dette gælder selvfølgelig, hvad der allerede er sket, men også hvad der sker netop nu.
Danmark skal lægge pres på Frankrig og Spanien
Danmark har længe været fortaler for en udvidelse af MINURSO’s mandat. Men det er ikke nok. Vores regering er nødt til at blive mere aktive og lægge decideret pres på Frankrig og Spanien.
Det tidligere norske regeringsparti Arbeiderpartiet (Socialdemokraternes søsterparti) vedtog på sit årsmøde i foråret en resolution der slår fast, at Norge skal lægge pres på Frankrig og Spanien i denne sag.
Det vil derfor være naturligt, at vi i Danmark overvejer, hvordan vi i samarbejde med Norge og andre ligesindede stater kan få Frankrig og Spanien til at forstå, at det er uacceptabelt at modvirke FN’s menneskerettighedsarbejde i år 2013.
De store humanitære konsekvenser
Konflikten i Vestsahara har varet alt for længe. Det gælder for dem, der lever med menneskerettighedskrænkelser i den besatte del af Vestsahara, men også for de over 150.000 mennesker fra Vestsahara, der bor i flygtningelejre uden for Tindouf i Algeriet.
De første flygtninge kom fra Vestsahara til lejrene for 38 år siden. Denne flygtningeproblematik er derfor den næstældste som FN arbejder med – kun overgået af Palæstina.
Da FN-forbundet, var på studietur til Vestsahara, fortalte FN-styrkens repræsentanter bl.a. om problemet med det manglede mandat til at overvåge menneskerettighederne, men også at det er en meget vellykket fredsstyrke, fordi der siden våbenhvilen i 1991 ikke er blevet skudt en eneste gang over skillelinjen.
Desuden fik de sagt, at de godt kunne bruge nogle danske soldater i fredsstyrken.
Generelt virker folk i lejrene glade, og alt virker meget velorganiseret. Der tages således hånd om alle i samfundet herunder handicappede, og der er vaccinationsprogrammer for børn og unge.
Kvinderne har også en central rolle i samfundet, og flere kvinder indtager lederfunktioner i deres institutioner. F.eks. er lederen for lejrens eneste forlag, lederen af handicapcenteret og deres kulturministeren kvinder.
Men selv om tingene ser ud til at fungere, så er der underernæring, og derfor har både Sverige og Norge valgt at støtte lejrene direkte. Norge leverer f.eks. al mad til hospitalerne, og Sverige donerer bl.a. makrel til flygtningene.
Den danske regering har afvist at støtte direkte, da de mener, at det er nok at støtte indirekte gennem FN-organisationer som WFP og UNHCR.
Hvordan kan Danmark bidrage til fred i Vestsahara?
En varig fred i Vestsahara vil kun komme, hvis den folkeafstemning, som FN arbejder for i Vestsahara, bliver gennemført. Men vejen til fred er også vigtig.
Udover, at Danmark bør bakke op om fredsprocessen og at FN-styrken får mandat til at overvåge menneskerettighedssituation, er det også vigtigt, at vi vender os imod køb og salg af naturressourcer fra Vestsahara, med mindre det er bliver sikret, at pengene går til de lokale.
Desværre har EU i længere tid haft en, folkeretligt set, ulovlig fiskeriaftale med Marokko, der også dækkede Vestsahara. I øjeblikket arbejder EU-kommissionen for en forlængelse.
FN-forbundet og bl.a. Afrika-kontakt har været aktive i modstanden mod en forlængelse, og et flertal i Folketinget har også besluttet, at Danmark skal stemme nej i EU til en forlængelse af denne aftale.
Men Danmark har tidligere vaklet, og det er derfor vigtigt, at der konstant arbejdes for at oplyse om denne konflikt. Hvis vi køber naturressourcer fra et besat land og betaler til besættelsesmagten, så modvirker vi FN’s arbejde for at skabe en fredsløsning.
Hvordan kan Danmark og resten af verdens bidrage til fred i Vestsahara?
Verdenssamfundet kan gøre meget for at bakke op om en fredelig løsning, herunder Danmark. Hvad enten det gælder menneskerettigheder, hjælp til flygtninge i lejrene eller spørgsmål om handel.
Hvis omverden vender det blinde øje til, er der risiko for at konflikten bliver væbnet igen. Mange af de unge i Tindouf-flygtningelejrene er trætte af at vente, og flere gange hørte vi dem omtale FN som ”United Nothing”. En krig vil ingen dog vinde på – hverken parterne eller omverden.
Anbefalinger til den danske regering
- Støt folkeafstemningen. Uden den vil en vedvarende fred i Vestsahara ikke være mulig.
- Støt udvidelsen af FN-missionens mandat til også at gælde monitorering af menneskerettigheder ved at lægge pres på Frankrig.
- Send danske FN-soldater til FN-missionen i Vestsahara
- Danmark har lange traditioner for at støtte med humanitær bistand til verdens Brændpunkter – også uden om FN – og det kan man med fordel åbne op for igen. F.eks. kan man tage Vestsahara af listen for lande man ikke vil støtte med humanitær bistand. Dermed modarbejder man også civilsamfunds-organisationer, der er interesseret i, at etablere udviklingsprojekter i Vestsahara.
- Gå aktivt imod handel med naturressourcer fra Vestsahara, hvis det ikke kan sikres at betalingen går til de lokale borgere. Danmark skal derfor stå fast i modstanden imod en forlængelse af EU’s fiskeriaftale med Marokko. EFTA (som bl.a. Norge er med i) og USA har krævet at Vestsahara ikke inkluderes i aftaler med Marokko. Det samme kunne EU gøre.
- Danmark skal stå sammen med Norge og Sverige om at bakke op om fredsprocessen.
Lave K. Broch er formand for FN-forbundets freds- og konfliktløsningsudvalg (FN-forbundet er en af RIKO’s medlemsorganisationer)
Indlægget har tidligere været bragt på Rådet for International Konfliktløsnings (RIKO) websted.
