For seks år siden satte flere end 190 lande et ambitiøst fælles mål om at standse tabet af biodiversitet senest i 2020.
Det var partnerne til biodiversitetskonventionen, der satte dette mål. Det indgår sammen med 20 delmål i en strategisk plan, der blev vedtaget i Nagoya i Japan.
I denne uge mødes parterne igen for at gøre status, denne gang i Cancun i Mexico. Den seneste evaluering viser, at der på de fleste mål er sket en lille fremgang, men ikke nok til at målene kan nås.
Hovedtemaet på konferencen vil være, hvordan man i højere grad kan integrere biodiversitet i sektorpolitikker – den såkaldte mainstreaming – og der vil være særligt fokus på landbrug, skovbrug, fiskeri og turisme.
Oplæg om biodiversitet og landbrug
Jeg er selv inviteret til at holde oplæg i et panel om integration af biodiversitetshensyn i landbruget. Det glæder jeg mig til, og jeg er overbevist om, at bedre integration af biodiversitet er en forudsætning for, at vi kan standse tabet af biodiversitet.
Og det er jeg ikke i tvivl om, at erhvervet både kan og gerne vil, hvis de får de rette vilkår. En velbevaret biologisk mangfoldighed er grundlaget for de erhverv, der er baseret på udnyttelse af naturens ressourcer.
Et godt eksempel er, at produktion af landbrugsafgrøder er afhængig af, at vi bevarer de bier, sommerfugle og andre insekter, der bestøver planterne. En nylig rapport fra det videnskabelige panel IPBES har vist, at mange bestøvere trues af udryddelse.
Beskyttelse af bestøvere er derfor en af de indsatser, som vi vil prioritere internationalt, og som Danmark også allerede har fokus på. Fra dansk side kan vi også fremhæve økologisk jordbrug som eksempel på, at hensyn til biodiversitet og økonomisk bæredygtighed kan gå hånd i hånd.
I Danmark oplever vi jo en enestående markedsdrevet vækst i produktion og forbrug af økologiske fødevarer.
Innovativ finansiering
Danske virksomheder deltager også i Cancun – i en parallel konference om business og biodiversitet. De vil beskrive deres indsats for biodiversitet gennem implementering af Nagoya-protokollen om adgang til- og deling af udbytte fra udnyttelse af genetiske ressourcer.
Ifølge protokollen kan virksomheder i vores del af verden hente genetiske ressourcer f.eks. i ulande til produktion af medicin eller andet, hvis det på forhånd godkendes af de pågældende lande, og hvis der er indgået aftale om udbyttedeling.
Nagoya-protokollen er et fantastisk eksempel på en innovativ finansieringsmekanisme. På den måde bidrager protokollen også med den nødvendige finansiering til bevarelse af biodiversitet.
Oprindelige folk er vigtig dansk prioritet
Det er mit håb, at der i Cancun vil blive truffet beslutninger, der øger ambitionsniveauet for landenes implementering af Aichi-målene og den strategiske plan, herunder at der vil blive lagt vægt på styrket inddragelse af den private sektor.
Dette vil også være et vigtigt bidrag til opfyldelse af FN’s nye verdensmål. Det er samtidig afgørende, og en for Danmark vigtig prioritet, at der tages ordentlige hensyn til lokalsamfund og oprindelige folks rettigheder.
