Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, ser tydelige paralleller mellem danske ministres afvisning af at mødes med Tibets åndelige leder, Dalai Lama, og Danmarks neutralitetspolitik i 1930’erne over det nazistiske Tyskland.
Fredag skulle udenrigsminister Martin Lidegaard (R) forklare regeringens holdning. Han har hele tiden forsvaret sig med, at Dalai Lama ikke har bedt om et møde, skriver DR online.
Under samrådet i Folketingets udenrigsudvalg sagde han, at et bredt politisk flertal “har slået fast, at vi tillægger det strategiske partnerskab og en kritisk dialog med Kina stor betydning”.
Kina mener, at Tibet er en del af Kina, og Kina straffer ofte lande, der tager imod Dalai Lama. F.eks. ved at aflyse handelsaftaler og samarbejde.
Det er en af grundene til, at Lidegaard er betænkelig ved at regeringen mødes med ham, når han kommer til Danmark i næste uge.
P. Munch og Danmark
Under samrådet spåede Søren Espersen, at “historiens dom over Danmark vil være hård” og bragte den tidligere radikale udenrigsminister P. Munch (1870-1948) i spil – mere om ham på http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/peter-munch-1870-1948/
Munch var hovedansvarlig for den danske neutralitetspolitik, som kulminerede med den dansk-tyske ikke-angrebspagt i maj 1939, der af mange er udlagt som et knæfald for en stormagt som Tyskland.
“Når Kina får demokrati en dag, vil alle undre sig over, hvordan vi kunne te os så mærkeligt, som vi gør nu overfor Dalai Lama”, siger Søren Espersen.
Den tibetanske buddhistleder har tidligere mødtes med statsministrene Poul Nyrup Rasmussen (i 2000), Anders Fogh-Rasmussen (i 2003) og Lars Løkke Rasmussen (i 2009). Ved besøget i 2009 affødte det stærke protester fra kineserne.
Bagefter vurderede flere kilder, at det havde skadet Danmarks klima-dialog med Kina.
Besat i snart 65 år
Det meste af det historiske Tibet blev besat af Folkerepublikken Kina i 1950 og betegnes af kineserne som Autonom Region Tibet.
I 1959 flygtede Dalai Lama med 20.000 tilhængere til Indien. Den nu 80-årige Lama modtog Nobels Fredspris i 1989 til stor vrede fra Kina, fordi han udover sit fredsarbejde står som symbol for et frit Tibet.
Uanset at han selv siger, han kun ønsker mere selvstyre. Også dette afviser kineserne at forhandle om.
Mere om ham på http://en.wikipedia.org/wiki/Dalai_Lama
Den tibetanske modstand er ikke død. De seneste år har mange tibetanere sat ild til sig selv i protest mod angivelig kulturel, sproglig og social undertrykkelse og kineserne slår til mod enhver opsætsighed – se telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/03-06-14/kendt-tibetansk-sanger-anholdt-efter-stor-koncert
BEMÆRK: Hvis telegrammet ikke kan kaldes frem, så fjern “%C2%A0%C2%A0” fra den sidste del af linket, hvorefter teksten dukker op.
Se Søren Espersens begrundelse for at rejse sagen i Folketingets udenrigsudvalg på
http://www.u-landsnyt.dk/kalender-indhold/hvorfor-skyr-ministre-dalai-lama-som-br-ndt-barn-s