El Alto er næsten vokset sammen med Bolivias hovedstad La Paz. Men der er en verden til forskel på regeringsbyens højhuse af glas og stål og arbejderbyens rå slumbebyggelser.
I El Alto dominerer det indianske aymara-sprog, og her dyrker de unge rap, hip hop og graffiti. Det er også her, rappere som El Loco og Imilla henter meget af deres inspiration til de tekster, der handler om at stå på sin ret og stille sociale krav.
”Jeg betragter mig selv som revolutionær. Ikke i ord, men i handling. Så i min gruppe er vi altid på folkets side i deres krav,” siger Javier Tito Meneses – eller El Loco, den skøre, som han hedder i rap-miljøet.
El Loco er 28 år, læser sprog og har rappet i forskellige grupper de seneste seks år. Han arbejder blandt andet sammen med Valeria Milligan – aka Imilla, som betyder lille indfødt pige.
Imilla er 23 år, læser også sprog, rapper og er såkaldt MC – Master of Ceremonies: Den, der griber mikrofonen, sætter gang i den med sin sang og dirigerer publikum.
”At være MC er at påtage sig et ansvar for et budskab. Det er en indsats for at skabe et rum og åbne nogle døre for andre unge. Rappen er et værktøj med stor styrke, der når dybt ned i nogle socialt sårbare grupper i samfundet,” fortæller hun.
Sammen med en tredje rapper, Hugo Muñoz Gómez (El Mino) har de dannet gruppen Abya Yala (betyder Latinamerika), og i øjeblikket turnerer de i Danmark, hvor de på 10 forskellige pædagogseminarier optræder og laver workshops med de danske studerende. Ideen er at fortælle om rettigheder i Latinamerika, men de danske studerende skal også skrive raptekster og synge – eller lave poetry slam – om deres egne liv. Læs mere her.
En snert af undertrykkelse
El Locos tekster er altid kritiske over for samfundet og magthaverne, selv om han støtter Bolivias socialistiske præsident Evo Morales.
”Vi kan måske godt have en venstreorienteret præsident, men i sidste ende lever han ligesom borgerskabet. Der vil altid være en lille snert af undertrykkelse,” siger El Loco.
Han mener, at staten lægger et socialt pres på folk for at være gode samfundsborgere. ”Men samtidig bliver folk undertrykt, og de sikres ikke de menneskelige og sociale betingelser, der skal til for at overleve. Det oplever vi i udkantsområderne,” siger El Loco.
Han har deltaget i flere arrangementer om for eksempel arbejderes rettigheder og retten til uddannelse.
”De unge skal lære deres rettigheder at kende, ellers går de ud af skolen og ud i verden uden at vide noget. Og så bliver man udnyttet,” siger han og understreger sit budskab:
”Et oplyst folk er et frit folk. Undervisning er den eneste vej til at opnå gode økonomiske muligheder.”
Imilla har netop optrådt i El Alto med de samme budskaber:
”Pigerne identificerer sig meget med det, jeg laver. Undervisning og folkelig oplysning interesserer mig allermest, og når du rapper, så oplyser du,” konstaterer hun.
Ingen begrænsninger
El Loco begyndte at rappe i protest mod sin konservative far, der hverken forstår eller interesserer sig for den form for musik.
Imilla begyndte til sine forældres bekymring som graffiti-maler, da hun var 14. Hun laver stadig graffiti – eller gadekunst, som hun gerne kalder det – ved siden af sin rap. Og i dag bliver hun bakket op af sin mor, der fuldt ud accepterer hendes valg.
”Vi er kun få kvinder, der tør rappe. For det er et rigtigt macho-miljø, og så udsætter man sig selvfølgelig for fare,” erkender Imilla.
Men personligt er hun ligeglad:
”Jeg føler ingen begrænsninger, og der er intet, der kan holde mig tilbage. Mindst af alt en mand.”
Lyt og se den bolivianske rap her: Lyt med her: youtube.com/watch1, youtube.com/watch2, youtube.com/watch3 og youtube.com/watch4
Rappen i Bolivia voksede for alvor frem i El Alto i 1990’erne på radiostationen Huayna Tambo. Anti-racisme, sociale krav og etnisk indiansk stolthed var rappernes temaer. Ofte sunget på de indianske sprog aymara eller quechua. De sociale budskaber er stadig i centrum, men blander sig nu med miljøpolitik og ligestilling.
Ulandssekretariatet arbejder sammen med et sundhedsforbund og to lærerforbund i Bolivia.
