”Tigray-folkets sikkerhed og velbefindende er altafgørende for den føderale regering,” skrev den etiopiske ministerpræsident Abiy Ahmed på Twitter 21. november.
Abiy Ahmed har flere gange slået fast, at kampene i Tigray-regionen i det nordlige Etiopien er et opgør med den regionale regering ledet af Tigray-folkets Befrielsesfront (TPLF) og ikke en krig mod tigray-folket.
I en yderligere distancering fra krigsretorik har Abiy Ahmed betegnet aktionerne i Tigray som en retshåndhævelsesoperation over for en illegitim junta.
Bare en dag efter Abiy Ahmeds tweet om tigrayernes sikkerhed annoncerede han, at TPLF-regeringen i den regionale hovedstad, Mekelle, havde 72 timer til at overgive sig, ellers ville regeringens sikkerhedsstyrker indlede en belejring af byen. Ultimatummet udløb onsdag aften uden en overgivelse fra TPLF, og ifølge oplysninger fra centralregeringen er der blevet givet ordre til at angribe.
Hvad der foregår, var torsdag aften stadigt usikkert. Informationerne fra Tigray er få, da der stadig er lukket for internet og telefonforbindelser i regionen og forbudt adgang for journalister.
Oberst i det etiopiske militær Dejene Tsegaye fulgte op på søndagens 72-timers frist med en opsigtsvækkende udtalelse på stats-tv:
”Vi ønsker at sende et budskab til offentligheden i Mekelle om, at de bør redde sig selv fra artilleriangreb og befri sig selv fra juntaen (TPLF, red.). Der vil ikke være nogen nåde.”
Især det sidste fik blandt andre Amnesty International til at sende en skarp opfordring til centralregeringen om at beskytte civile mod de militære aktioner i Tigray. Amnesty pointerede i samme omgang, at angreb bevidst rettet mod civile er ulovlige ifølge international lov og udgør krigsforbrydelser.
Ministerpræsidenten har siden lovet at give nødhjælpsorganisationer adgang. Flygtninge fra Tigray er strømmet til Sudan, mens flygtninge fra Eritrea, der opholder sig i Tigray, menes at være afskåret fra hjælp.
Mål for regeringens anti-infiltreringskampagne
Det etiopiske militærs hårde ord til civilbefolkningen i Mekelle kommer i kølvandet på en række aktioner, som myndighederne har rettet mod tigrayere i ind- og udland, siden den væbnede konflikt brød ud i starten af november.
På etiopisk fjernsyn beskyldte den etiopiske hærs stabschef, Berhanu Jula, den efterhånden velkendte generaldirektør for WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, der selv er tigrayer, for at gøre alt for at støtte magthaverne i Tigray ved blandt andet at forsøge at skaffe dem våben og diplomatisk støtte. Stabschefen underbyggede ikke sine påstande.
”Disse anklager er usande,” skrev Tedros efterfølgende på Twitter. ”Jeg er kun på én side, og det er fredens side.”
Derudover måtte sikkerhedschefen for den Afrikanske Union, Gebreegziabher Mebratu Melese forlade sin post, efter at det etiopiske forsvarsministerium luftede bekymringer over sikkerhedschefens loyalitet. Han er tigray.
I de lavere luftlag har der ligeledes været tiltag mod tigrayere.
Etiopiske myndigheder afvæbnede 200-300 tigrayere, der var aktive i det etiopiske bidrag til den Afrikanske Unions fredsbevarende styrke i Somalia.
”De fredsbevarende soldater blev ikke afvæbnet på grund af deres etnicitet, men på grund af en igangværende efterforskning af mulig TPLF infiltrering,” fortæller en talsmand for de etiopiske myndigheder til Reuters.
Myndighederne bruger retorikken om potentiel TPLF infiltrering til at retfærdiggøre tiltag mod tigrayere; også i sager hvor tigrayerne ikke udgør en væbnet trussel.
I Amhara-regionen dukkede etiopisk politi pludselig op ved et kontor for FN’s Verdensfødevareprogram. Politiet forlangte at få udleveret en liste over alle etniske tigrayere ansat ved WFP.
Ifølge en intern FN-rapport, der gengiver hændelsen, meddelte den lokale politichef, at anmodningen om listen kom på baggrund af en føderal ordre om at identificere etniske tigrayere i alle offentlige organer og ngo’er.
En talsmand fra de etiopiske myndigheder kaldte FN-rapportens gengivelse af hændelsen for voldsomt misvisende og hævdede endnu engang, at det var en del af en jagt på mistænkte med forbindelser til Tigray-regeringens ledelse, der havde infiltreret lokale og internationale organisationer.
Individuelle tigrayere i Etiopien beretter også om hændelser.
Al-Jazeera rapportede om Gegremariam Hagos i Addis Ababa, der har været ansat i den offentlige forvaltning i 30 år, men som pludselig, efter konflikten brød ud, blev suspenderet fra sit arbejde.
”Dog skal jeg stadig underskrive et fremmødedokument, så mine overordnede kan holde øje med mig.”
Efter at have været i kontakt med tigrayere i Etiopien skrev Le Monde om et byggefirma, der sendte sine tigrayske ansatte på tvungen orlov uden at specificere årsagen.
Forlydenderne om de mange tiltag mod tigrayere fik Gebremehdin i Amhara-regionen til at brænde sine ID-dokumenter og til at holde op med at tale sit modersmål tigrinsk i forsøg på at skjule sin herkomst.
Mulig krig mellem flere etniske grupper
Frygten er, at de mange aktioner mod tigrayere siden starten på konflikten, puster til en ild af etniske spændinger i Etiopien.
Skrækscenariet for, hvad dette kan lede til, oplevede etiopiske sikkerhedsstyrker, da de nåede frem til Mai-Kadra 10. november. Soldaterne blev mødt af synet af lemlæstede lig spredt ud over hele byen. De civile ofre var blevet hakket ihjel med knive, økser og macheter.
Reuters har erfaret, at Den Etiopiske Menneskerettighedskommission beretter om mindst 600 omkomne, langt de fleste af dem amharer. Gerningsmændene var en del af en tigraysk ungdomsgruppe.
Forsker Mekonnen Gebreslasie Begrehiwot, der selv er tigrayer og bosiddende i Belgien siger til AP, at han frygter at dette vil lede til repressalier mod tigrayere.
”De stridende parter har hurtigt grebet massakren til at fremme deres egen fortælling ud fra hver deres etniske ståsted,” fortæller den etiopiske forfatter Teodrose Fikremariam, der bor i USA, til AP.
Trækker konflikten i langdrag kan desperation få parterne til at udnytte de etniske spændinger til at mønstre støtte til at fortsætte kampene. Hvis kampene får et stærkere etnisk islæt kan det fremme had mellem de forskellige grupper, der vil eskalere de etniske stridigheder yderligere.
Netop risikoen for en situation, hvor etnisk vold udgør brændstof for mere etnisk vold har fået EU’s repræsentant for udenrigsanliggender, Josep Borrel, til at opfordre de to parter til hurtigst muligt at indstille kampene for at undgå, at konflikten leder til en ond spiral af dæmoniseringer.
Efter han brændte sine ID-dokumenter, fortæller Gebremehdin: ”Hvis den nuværende situation fortsætter og bliver mere blodig, så regner jeg med, at den passive fjendtlighed, jeg oplever i øjeblikket, bliver til aktiv fjendtlighed og fysiske angreb.”
