Det østafrikanske land Etiopien står midt i en politisk krise og i de seneste par uger er der blevet frigivet tusindvis af politiske fanger i et forsøg på at lette på optøjerne landet over. Protesterne startede tilbage i 2014 og 2015 i forbindelse med implementeringen af den såkaldte ‘master plan,’ der skulle udvide hovedstaden Addis Ababas territorium til de omkringliggende landbrugsarealer i Oromia-regionen. De protesterende frygtede stigende fattigdom, idet lokale landmænd ville blive tvangsflyttet fra deres jord. Urolighederne spredte sig i 2015 og 2016, både i Oromia og Amhara regionerne, før de spredte sig til andre dele af landet.
Ifølge etiopiske medier og Aljazeera har Hailemariam Desalegn udtalt, at han vil fortsætte som premierminister indtil EPRDF og landets parlament accepterer hans opsigelse og udnævner en ny premierminister. Ethiopian People’s Revolutionary Democratic Front (EPRDF) er en koalition af fire regionalt- og etniskbaserede partier, der har siddet på magten siden 1991. Koalitionen består af Oromo Peoples’ Democratic Organization (OPDO), Amhara National Democratic Movement (ANDM), Southern Ethiopian People’s Democratic Movement (SEPDM) og Tigrayan People’s Liberation Front (TPLF).
Formelt set er de demokratiske institutioner på plads i Etiopien og der afholdes regelmæssige valg, men menneskerettighedsorganisationer påpeger, at civilsamfundet er lammet og at regeringskoalitionen har fuld kontrol over stort set alle områder af samfundet.
Hailemariam Desalegn har siddet på posten i Etiopien siden 2012 efter den tidligere leder Meles Zenawi gik bort. Hailemariam Desalegn fungerede også som vicepremierminister og udenrigsminister under den tidligere leder.
EPRDF betragter sig selv som den bedste garant for modernitet og udvikling i Etiopien og politiske kommentatorer har ofte påpeget, at koalitionen blander ideologier efter behov og omstændigheder. Det mest markante skifte skete efter valget i 2005, hvor regeringen, efter omfattende protester, omformulerede sin politik og påtog en udviklingsmodel inspireret af Østasien. Med ambitiøse vækstplaner, ‘Growth and Transformation Plan’, igangsatte man massive udviklingsprojekter blandt andet indenfor infrastruktur og industri.
Desuden er man i gang med et massivt dæmningsprojekt, der forventes at give Etiopien en betydelig større energidækning og generere over 6.000 megawatt – mere end en fordobling af Etiopiens nuværende produktion på 4.000 megawatt.
Vedvarende protester tyder på, at mange etiopiere ikke føler sig inkluderet i den økonomiske vækst og social ulighed, korruption, manglende frihed, stigende fødevarepriser og ungdomsarbejdsløshed er blandt de udfordringer og realiteter, som en stor del af befolkningen oplever.
I starten af 2018 meddelte regeringen, at man som et af de første skridt i en reformproces mod national forsoning ville løslade politiske fanger og også lukke et berygtet fængsel. Politiske kommentatorer påpeger også, at det især er Oromo Peoples Democratic Organisation (OPDO) og Amhara National Democratic Movement (ANDM), der presser indefra og kræver større demokratiske reformer.
Ved parlamentsvalget i 2015 vandt regeringspartiet en jordskredssejr og satte sig på samtlige 442 pladser i parlamentet. Opposition fik ikke én eneste plads i parlamentet og hævdede, at oppositionspolitikere blev chikaneret i løbet af valgkampen.