I tre måneder er FN’s nødhjælpsorganisationer blevet stort set forhindret i at hjælpe befolkningen i Etiopiens borgerkrigsramte Tigray-region, hvor hundredtusinder af indbyggere sulter. Det er Etiopiens regering, der kun tillader en brøkdel af den nødvendige hjælp i at komme ind. Det har ført til en sjælden offentlig armlægning mellem FN-systemet og Etiopien.
Det hele hænger sammen med den snart et år gamle krig mellem centralregeringen i Addis Ababa og styret i Tigray – Tigray-folkets Befrielsesfront, TPLF – som også var den dominerende part i Etiopiens undertrykkende og stærkt upopulære regime frem til indsættelsen af den nuværende ministerpræsident Abiy Ahmed i 2018.
Læs også: Krigen fortsætter på 11. måned i Etiopiens Tigray-provins
I løbet af sine første måneder hævede regeringschefen forbuddet mod oppositionspartier, løslod politiske fanger og begyndte at åbne det etiopiske marked for omverdenen.
Han blev tildelt Nobels Fredspris for at slutte fred med Eritrea, der nu er hans allierede i kampen mod TPLF. En kamp, som valget i juni måned gav ham et stærkt mandat til at fortsætte – Abiy Ahmeds parti ryddede nærmest bordet, og den 4. oktober blev han genindsat i yderligere fem år som ministerpræsident, skriver Reuters.
FN-diplomater smidt ud
Krigen i Tigray er blevet udkæmpet i et informationsmæssigt mørke. Der har i lange perioder været lukket for både internet og mobilforbindelse. Først syntes forbundsregeringens styrker og deres støtter at have overtaget, siden blev de smidt ud af hovedbyen Mekele. Alle parter beskyldes for voldsomme overgreb og massakrer på civilbefolkningen.
Og netop befolkningens rædsler er årsagen til den tilspidsede situation i FN’s hovedkvarter i New York.
FN’s afdeling for koordination af nødhjælp, OCHA, har gentagne gange peget på, at en alvorlig sultkatastrofe er undervejs, fordi konflikten forhindrer folk i at dyrke deres marker, markerne bliver ødelagt, og der kommer ikke nok mad og medicin ind udefra. Siden juli har FN fået lov at køre 606 lastbiler med forsyninger ind, der er brug for 100 om dagen, vurderer FN’s humanitære afdeling ifølge CNN.
I Tigray skønner FN, at over fem millioner mennesker har brug for hjælp, og at omkring 400.000 af dem sulter. To millioner er flygtet.
Det fik i slutningen af september OCHA’s nye chef, Martin Griffith, til skarpt at kritisere Etiopiens regering i et interview med Reuters.
Han kritiserede regeringen i Addis Ababa for kun at lade 10 procent af de nødvendige forsyninger komme ind og advarede om, at sulten havde bidt sig fast. Blandt andet.
Etiopiens svar var at smide syv FN-diplomater ud. De fleste fra OCHA, men også medarbejdere fra børneorganisationen UNICEF og fra menneskeretshøjkommissariatet, som forgæves har prøvet at få adgang til den hellige by Axum, hvor den etiopiske hær og styrker fra Eritrea skal have begået brutale overgreb.
I forvejen har den etiopiske regering smidt Norsk Flygtningehjælp og Læger uden Grænser ud. Men at erklære FN’s diplomater for uønskede er ganske uhørt. Og det er hovedårsagen til, at Sikkerhedsrådet har været hasteindkaldt to gange på en uge.
Bevis det!
På Sikkerhedsrådets møde onsdag orienterede generalsekretær Antonio Guterres først rådet om situationen i det nordlige Etiopien, i Tigray og i de dele af naboregionerne, Amhara og Afar, som konflikten har bredt sig til. Han opfordrede Etiopien til at få gang i forsyningerne til de nødstedte og til straks at ophæve beslutningen om at udvise de syv FN-diplomater.
“Der er en procedure for, hvordan et medlemsland skal reagere, hvis det har noget at udsætte på FN’s folk. Den procedure er ikke blevet fulgt,” sagde Guterres.
Men Etiopiens FN-ambassadør, Taye Atske-Selassie, lod Sikkerhedsrådet forstå, at Etiopien ikke er forpligtet til at forklare sine handlinger. De udviste har overtrådt deres beføjelser, de har ikke opført sig professionelt og har brudt principperne for humanitær hjælp.
Etiopien beskylder blandt andet FN for at hjælpe Tigray-folkets Befrielsesfront med forsyninger og for at efterlade lastbiler til TPLF.
Ambassadøren sagde, at både viceministerpræsidenten og udenrigsministeren i juli måned skrev til FN om problemet, og at regeringen har kaldt nogle af de nu udviste til samtale og forgæves advaret dem.
Og så var det, generalsekretæren bad om ret til at tage til genmæle, en ret han vist ikke har brugt tidligere, for at bede Etiopien om kopier af en hvilken som helst skrivelse om de pågældende syv FN-diplomater til en hvilken som helst del af FN-systemet. Guterres har selv to gange bedt ministerpræsident Abiy Ahmed sige til, hvis han havde nogle bekymringer i forhold til FN’s upartiskhed, men ikke fået svar.
“Vi mener, Etiopien bryder international lov,” lød det fra Guterres på mødet.
Sult som våben
Etiopien bruger sult som våben i konflikten, og har blandt andet også benyttet det civile etiopiske flyselskab til at transportere våben i strid med internationale regler. Landet mister sine venner, skriver blandt mange andre The Economist.
Sikkerhedsrådet er splittet, og er ikke i stand til hverken at komme med en udtalelse eller at handle. Men USA truer med at indføre sanktioner, det samme har et overvældende flertal i EU-parlamentet stemt for.
I Etiopien har regeringen i Addis Ababa mobiliseret styrker fra store dele af landet, og har ifølge rapporter intensiveret bombardementet af TPLF-styrker i Amhara-regionen, der støder op til Tigray.
TPLF’s talsmand har udtalt, at de bliver beskudt af fly, droner og artilleri, og at forbundsregeringen har samlet titusinder af soldater i området, melder Al Jazeera.
