Spørgsmålet om Vestsahara er igen kommet op til overfladen efter en opsigtsvækkende EU-dom kom ud fra Luxembourg i starten af oktober, som underkendte en fiskeri- og landbrugsaftale mellem EU og Marokko fra 2019.
EU-Domstolen udtalte, at Europa-Kommissionen havde krænket befolkningen i Vestsaharas ret til selvbestemmelse ved at indgå handelsaftaler med Marokko uden at konsultere befolkningen i Vestsahara. Afgørelsen kommer efter flere appeller fra Europa-Kommissionen, som er EU’s udøvende magt.
Læs også: EU-aftale med Marokko underkendes for at ignorere lokalbefolkning
Ifølge lektor i geografi ved Lunds Universitet, Yahia Mahmoud, betyder dommen reelt, at aftalen mellem EU og Marokko er ulovlig. Han mener, at den kommer på et opsigtsvækkende tidspunkt.
Det har en enorm betydning for spørgsmålet om Vestsahara
Yahia Mahmoud, lektor ved Lunds Universitet
“Det har en enorm betydning for spørgsmålet om Vestsahara, frem for alt på grund af de nuværende geopolitiske forandringer, der finder sted, hvor man kan se mange lande være endnu mere klare og dristige omkring deres position i Vestsahara,” siger Yahia Mahmoud, der har fulgt situationen omkring Vestsahara i mange år.
Et rygstød i modvind
Vestsahara var indtil 1975 en spansk koloni. Men da kolonien ventede på sin selvstændighed, besatte Marokko området med den begrundelse, at det var en del af det marokkanske prækoloniale imperium. Den Internationale Domstol afgjorde allerede inden besættelsen, at Marokko ikke havde retligt eller historisk krav på Vestsahara.
Siden da har Marokko været i konflikt med bevægelsen Polisario, som af FN anerkendes som de legitime repræsentanter for Vestsaharas befolkning, saharawierne. Når EU-domstolen fastslår, at befolkningen i Vestsahara skal høres i handelsaftaler med EU, så siger man indirekte, at Polisario skal indgå i forhandlingerne, mener Yahia Mahmoud.
Polisario har udråbt territoriet som den selvstændige stat Sahrawi Arab Democratic Republic (SADR)
Han fortæller, at spørgsmålet om Vestsahara er gledet mere og mere ned af den internationale dagsorden. Det til trods for, at en våbenhvile fra 1991 er blevet brudt flere gange de seneste år under voldelige sammenstød mellem den marokkanske besættelsesmagt og Polisario, som i vid udstrækning holder til i nabolandet Algeriet.
“Vi befinder os i et øjeblik, hvor den saharawiske sag er meget tilsidesat på grund af det, der foregår ude i verden. Jeg mener, krigen i Ukraine, krigen i Mellemøsten, alt det har skubbet en sag til side, som ellers havde stået på i meget lang tid på FN-niveau, men løsningen kommer ikke. Så i den forstand vil jeg sige, at det er det, der gør den her dom vigtig.”
Global Aktion: “Historisk”
Den danske organisation Global Aktion, som i mange år har kæmpet for Vestsaharas selvbestemmelsesret, tøver ikke med at kalde dommen for “historisk”.
Som besættelsesmagt har Marokko ikke et mandat til at udnytte Vestsahara ressourcer eller at forhandle disse bort til fx. EU-medlemslande
Morten Nielsen, Global Aktion
“EU domstolen slår fast at international lov og FNs konventioner er rammen for EU-samarbejdet, og derfor også for EU’s handelsaftaler med Marokko. Som besættelsesmagt har Marokko ikke et mandat til at udnytte Vestsahara ressourcer eller at forhandle disse bort til for eksempel EU-medlemslande,” siger Morten Nielsen fra Global Aktion.
Vestsahara er et ørkenområde på størrelse med Storbritannien og er særligt rigt på det fosfat, som er en af hovedingredienserne til gødning i moderne landbrugsproduktion, og der er store fiskebestande i havet ud fra territoriets kyst.
“For os at se betyder dommen, at ikke kun skal der forhandles nye aftaler med Marokko, uden Vestsahara, men også at de virksomheder, herunder de danske, der er aktive i det besatte Vestsahara, skal trække sig ud af territoriet.”
Partier kræver dansk reaktion
I de seneste år har Marokko mødt en dalende modstand fra de europæiske lande, som ellers historisk har argumenteret for, at befolkningen i Vestsahara skal høres i en folkeafstemning.
I 2020 anerkendte den daværende amerikanske præsident Trump Marokkos suverænitet over Vestsahara. En udmelding, der ikke er blevet taget tilbage af hans efterfølger, Joe Biden. I 2022 fulgte Spanien efter og brød 50-års neutralitet i konflikten ved at støtte Marokkos plan om at give Vestsahara begrænset autonomi under marokkansk suverænitet. Og så sent som i august kaldet Frankrigs præsident Emanuel Macron Marokkos plan for “det eneste grundlag” for at løse konflikten.
Den Afrikanske Union (AU) anerkender omvendt SADR, som et medlemsland, hvilket indtil 2017 holdt Marokko ude af det afrikanske fællesskab. Men i 2018 valgte AU, at begrænse sin særskilte fredsindsats i Vestsahara og i stedet støtte FN’s bestræbelser på samme.
Hverken EU eller Danmark anerkender dog Marokkos suverænitet over Vestsahara. Alligevel har skiftende danske regeringer støttet EU i at indgå flere handelsaftaler med Marokko, som efterfølgende er blevet underkendt af EU-domstolen.
Læs også: EU-domstol annullerer fiskeri- og handelsaftaler med besat Vestsahara
Enhedslistens udenrigsordfører, Trine Pertou Mach, mener, at den aktuelle dom bør få Danmark til at reagere. Hun fortæller, at partiet vil indkalde udenrigsministeren i samråd for at få en garanti for, at Danmark respekterer international ret og Vestsaharas selvbestemmelsesret over egne naturressourcer.
Det er jo fuldstændig afgørende, hvis man mener, at den regelbaserede orden skal styrkes
Trine Pertou Mach, Enhedslisten
“Alle de her fiksfakseri, om at EU ikke vil leve op til EU-domstolens afgørelser må jo stoppe. Det er jo fuldstændig afgørende, hvis man mener, at den regelbaserede orden skal styrkes,” siger hun med henvisning til Lars Løkke Rasmussens udmeldinger, om at Danmark skal fremme det regelbaserede samfund, når vi i 2025 træder ind i FN’s Sikkerhedsråd.
Venstres EU-ordfører Christian Friis Bach mener, at dommen bør føre til en styrket indsats og dialog med Marokko og repræsentanter fra Vestsahara/SADR for at finde en varig og fredelig løsning.
“Det er en central dom, som bør tages alvorligt og minde om at vi ikke kan ignorere den skrøbelig og uafklarede situation i Vestsahara, når vi laver aftaler med Marokko,” skriver Christian Friis Bach i et mailsvar til Globalnyt.
Lars Løkke Rasmussen er tavs
Ifølge lektor ved Lunds Universitet, Yahia Mahmoud, falder den dalende europæiske modstand mod Marokkos besættelse sammen med stærke økonomiske interesser i særligt Spanien, men også en bred europæisk afhængighed af Marokkos hjælp til at kontrollere migration.
“Det har Marokko brugt til at lægge pres på Europa generelt, men frem for alt på Spanien. Og det gør de stadig. Bare se på nyhederne hver eneste dag. Lige nu er De Kanariske Øer for eksempel i stor krise, da det er blevet en central del af migrationsruterne langs den afrikanske kyst”
Globalnyt har forsøgt at få et interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen for at forholde ham til kritikken om at Danmark støtter EU-aftalerne med Marokko trods gentagne EU-domme. Det har han ikke ønsket at stille op til. I stedet har Udenrigsministeriet sendt en mail, hvori man skriver, at Udenrigsministeriet tager EU-dommen til efterretning.
“Det er fortsat Danmarks holdning, at ethvert samarbejde med Marokko skal foregå i fuld overensstemmelse med folkeretten og EU-retten. Vestsahara er opført på FN’s liste over ikke-selvstyrende territorier. Danmark støtter fuldt op om FN’s bestræbelser for at finde en retfærdig, varig og gensidigt acceptabel fredelig forhandlet løsning på konflikten i Vestsahara.”
Danmarksdemokraternes Charlotte Munck er ikke vendt tilbage på Globalnyts forespørgsel, mens Helle Bonnesen fra Konservative ikke ønsker at stille op til interview.
