Afrika har særlig høj prioritet for EU i dette halvår. Det gjorde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, klart, da han overtog formandskabet for EU den 1. januar.
”Jeg tror dybt og inderligt på, at forholdet mellem vores to kontinenter, der grænser op til begge sider af Middelhavet, er et stort politisk og geopolitisk projekt for de kommende årtier,” sagde Macron på en pressekonference i december, hvor han udlagde det franske formandskabs prioriteter.
Torsdag samles stats- og regeringschefer fra EU og Den Afrikanske Union (AU) i Bruxelles til topmøde.
Macron – der sidder for EU’s bordende, så længe Frankrig har formandskabet for EU – har sagt, at han ønsker at ”efterse” forholdet mellem EU og AU fra ende til anden.
På sit pressemøde i december talte Macron om at ”genopbygge en økonomisk og finansiel New Deal med Afrika”, der indebærer milliarder af euro fra EU for at hjælpe de afrikanske lande, der har været hårdt ramt af coronakrisen.
Tal fra Verdensbanken og IMF viser ifølge Macron, at de afrikanske økonomier indtil videre har haft brug for hjælp for samlet set 300 millioner euro for at afbøde de økonomiske og finansielle konsekvenser af coronapandemien.
”Vi skal som europæere fuldføre dette i solidaritet med afrikanere,” sagde den franske præsident i december.
Investeringer for over 1100 milliarder kroner
Økonomisk genopretning for afrikanske lande efter coronakrisen er et hovedtema på topmødet. Det kommer også til at handle om den ulige fordelingen af coronavacciner, men økonomi ventes at være i fokus.
EU har planer om at fremlægge seks nye initiativer ved denne uges topmøde, hvoraf tre er investeringspakker, skriver netmediet Euractiv.
Initiativerne er blandt andet knyttet til Global Gateway, der blev præsenteret i september sidste år, og som ses som EU’s svar på Kinas Belt and Road-projekt.
Global Gateway handler om investeringer i infrastruktur, særligt inden for energi, miljø og digitalisering – ”og infrastrukturen for unge og uddannelse, der er så vigtigt”, sagde EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, under et nyligt besøg hos Senegals præsident, Macky Sall.
Fakta: EU-AU topmøde
Topmødet mellem EU og AU, der indledes torsdag i Bruxelles, er det sjette mellem de to kontinenter. Det første fandt sted i Kairo i 2001, og siden er det blevet holdt hvert tredje år.
Af programmet for topmødet fremgår det, at EU’s og AU’s ledere vil drøfte, hvilke værktøjer der kan tages i brug for at opbygge øget velstand, lancere den storstilede investeringspakke, møde udfordringer på klima- og sundhedsområdet og styrke sikkerheden på kontinentet.
Topmødet mellem EU og AU kommer, to år efter at de indgik et partnerskab – den politiske kanal, som de arbejder igennem.
AU har betegnet topmøderne som vigtige, fordi de går ”videre end donor/modtager-forhold og i retning af et langsigtet samarbejde” og er et forum for drøftelse af fælles interesser.
Senegal har på nuværende tidspunkt formandskabet i AU.
I samme ombæring kunne von der Leyen meddele, at der frem til 2027 er planer om at investere for mere end 150 milliarder euro i Afrika, svarende til over 1100 milliarder kroner.
”Det er den første regionale plan under Global Gateway, to måneder efter at strategien blev lanceret. Det vil blive ledet af Team Europa og implementeret i partnerskab med jer,” sagde EU-kommissionsformanden.
”For at opnå alt dette har vi brug for den private sektor, dens ekspertise og investeringskapacitet. Vi har også brug for politisk forpligtelse på allerhøjeste niveau for at få disse projekter til at blive frugtbare,” sagde von der Leyen videre.
”Ikke mindst har vi brug for folkets støtte, hvad enten det er enkelte borgere, lokale myndigheder eller parlamenter. Global Gateway vil involvere alle, i og med at dets mål er at fremme vækst og tillid”.
IMF-milliarder til de fattigste?
Flere iagttagere vil også følge med interesse, hvor stor en del af de 450 milliarder dollars i såkaldt særlige trækningsrettigheder, de rige lande vil overføre til de fattige lande.
Det er milliarder, som de rige lande har i Den Internationale Valutafond (IMF). Spørgsmålet er, om nogle af de penge kan overføres til verdens lavindkomstlande for at være med til at betale for nogle af de enorme omkostninger og tabte indtægter, særligt de fattigere lande har oplevet på grund af coronapandemien. Se tidligere artikel om emnet her.
På sidste uges AU-topmøde i Etiopien anbefalede de afrikanske lande, at de rige lande overfører mindst 100 milliarder dollars til de fattige lande.
Denne anbefaling støttes aktivt af Frankrig og Macron, der dog har sat et mål på et sted mellem 40 og 45 milliarder dollars.
Ud over Frankrig har fire andre EU-lande – Italien, Spanien, Belgien og Holland – har også givet tilsagn om en vis reallokering. Andre lande har sendt mere blandede signaler.
Danmark får 30 milliarder kroner denne vej, men der var i sidste uge endnu ikke truffet en beslutning om, hvorvidt Danmark følger de øvrige EU-landes eksempel.
Finansministeriet oplyste dog til Globalnyt, at ”fra dansk side overvejes aktuelt de forskellige muligheder for en eventuel kanalisering af ressourcer i retning af de mest sårbare lande.”
Konflikter og migration
Sikkerheden skal også drøftes på AU-EU-topmødet. Afrika er fortsat et kontinent med adskillige væbnede konflikter, der sender millioner af mennesker på flugt.
Den mission i Sahel, som EU og Frankrig står i spidsen for, vakler faretruende i lyset af den seneste tids militærkup i regionen.
I Mali har de militære magthavere bedt de netop udsendte danske jægersoldater til Task Force Takuba rejse hjem igen. Denne task force er en del af Operation Barkhane, som Frankrig står i spidsen for.
Danskerne har ikke fået regeringens samtykke til udstationeringen og heller ikke overholdt protokollen, lød det i januar fra styret i Mali.
Mali er sammen med Guinea, Sudan og Burkina Faso har alle i det seneste år fået suspenderet deres medlemskab af AU på grund af militærkup.
Også indsatsen mod islamistiske grupper som al-Shabaab, som Amisom-missionen står for, ventes at blive vendt på topmødet.
Sikkerhed – og økonomi – hænger sammen med endnu et vigtigt tema, der især ligger EU-landene meget på sinde: migration.
EU håber, at et tættere partnerskab kan afhjælpe den migrationskrise, der toppede i 2016 og har ramt Sydeuropa hårdest – og som ikke mindst fortsat koster et stort antal mennesker livet, når de tager den farefulde færd fra Afrika til Europa i håbet om at opnå et bedre liv for dem selv og deres børn.
I 2015 blev der oprettet en pulje med 1,8 milliarder euro fra EU, der skulle undersøge årsagerne til migrationen fra Afrika til Europa. Det er kun et første lille skridt, siger den senegalesiske præsident, Macky Sall.
“Det er stadig langt fra de penge, kontinentet har brug for. Hvis vi vil have unge afrikanere til at blive i Afrika, skal vi give Afrika flere ressourcer,” sagde Sall ifølge African Business på et møde i januar.
Vaccine-apartheid
Det lægger dog en dæmper på tingene, at et par af de store afrikanske lande formentlig ikke deltager i topmødet i Bruxelles.
Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, ventes at være den statsleder, hvis fravær især vil blive bemærket, skriver Euractiv. Heller ikke Kenya og Nigeria vil efter alt at dømme være repræsenteret fra højeste politiske hold.
Ramaphosa har anklaget EU for ”vaccine apartheid”, og flere andre lande har mistet tillid til EU på grund af EU’s hamstring af vacciner til egne borgere og ikke mindst de indrejseforbud, der blev indført for en række afrikanske lande, efter at omikron-varianten i november blev opdaget i det sydlige Afrika.
Et af de emner, der er på dagsordenen ved topmødet, er produktion og fordeling af coronavacciner.
Da Ursula von der Leyen i sidste uge i Senegal præsenterede planerne om de kommende milliardinvesteringer under Global Gateway-projektet, var det med løfte om et beløb svarende til tre milliarder kroner til vacciner og udrulning af vacciner.
Præsident Macron har lovet, at han vil arbejde for et globalt licenssystem, men om det lykkes er endnu uvist.
AU har bedt om, at man dropper patenterne på coronavacciner, så de bliver mere tilgængelige for fattigere lande, men det forslag ventes ikke at få støtte fra europæisk side, skriver Euractiv.
