Få Verdens Bedste Nyheder fredag morgen

dsc_3089-malte-kristiansen-1200x768_vbn
Forfatter billede

Men hvordan skal vi kunne holde vores politiske ledere op på deres løfte, hvis ingen kender til det? Ifølge Epinion kender næsten hver 5. dansker allerede til Verdensmålene. Det er positivt, men Verdens Bedste Nyheder har nu sat sig for, at ALLE skal kende til de nye mål.

Fredag morgen d. 9. september fra klokken 7-9 kan morgenfriske danskere derfor få Verdensmåls-juice fra Rynkeby og Verdens Bedste Nyheder-avisen på cykelstier, togstationer og centrale pladser i hele landet. Verdens Bedste Morgen bliver traditionen tro ikke kun et samlingspunkt for tusindvis af frivillige danskere. Den forener også igen i år en lang række politikere på tværs af partipolitiske skel. Udenrigsminister Kristian Jensen har været fast avis-uddeler i årevis sammen med Verdens Bedste Nyheder. Og det er han også i år.

Også Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen har hvert år delt Verdens Bedste Nyheder ud til danskerne lige siden initiativets start i 2010.

Verdensmålene er i virkeligheden verdens bedste nyhed. De kan være med til at forandre livet for milliarder af mennesker. Derfor er det helt indlysende, at vi skal engagere os i dem og få så mange som muligt til at gøre det samme

Kristian Jensen (V), udenrigsminister

Verdenstime til danske skolebørn

Forretningspotentialer i Verdensmål

Erhvervslivet sætter også fokus på Verdensmålene hele dagen. Når Verdens Bedste Nyheders morgenevent slutter, fortsætter DI med konferencen Global Goals in Action hele formiddagen. Dansk Erhverv tager over om eftermiddagen med deres årlige CSR-seminar, der på fredag stiller skarpt på forretningspotentialerne i de nye Verdensmål.