Fagbevægelsen i Bangladesh: Hjælp os nu med mere sikkerhed

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Sammenstyrtningen af en ulovligt opført fabriksbygning i Dhaka i Bangladesh, der kostede næsten 400 arbejdere livet, får nu fagbevægelsen til at appellere til Vesten om at presse på for lovfæstede sikkerhedsgrupper i tekstilindustrien.

Af Lene Frøslev, freelancejournalist

Samtidig støtter Ulandssekretariatets samarbejdspartner, BILS (Bangladesh Institute of Labour Studies), et krav fra handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) om, at dansk tekstilindustri offentliggør lister over underleverandører.

Et stort dansk tøjfirma fik nemlig syet modetøj i den bygning, der kollapsede i sidste uge.

“Selvfølgelig vil det hjælpe at være åben om, hvilke under-leverandører industrien benytter sig af”, siger assisterende direktør i BILS, Syed Sultan Uddin Ahmed.

“Enhver offentlig information er vigtig for at kunne holde arbejdsgivere og myndigheder ansvarlige,” lægger Uddin Ahmed til.

Men han understreger især nødvendigheden af, at tekstilindustrien får skabt en arbejdsmiljøstruktur og opretter sikkerhedsgrupper på arbejdspladserne.

“Opbygningen af sikkerhedsgrupper er noget af det allervigtigste, og det internationale samfund bør lægge pres på myndighederne for, at grupperne bliver gjort obligatoriske og en del af lovgivningen. Det vil være en enorm forbedring,” siger Syed Sultan Uddin Ahmed.

Dansk modetøj syet i kollapset bygning

Den dramatiske sammenstyrtning af den otte etagers bygning i industriforstaden Savar ca. 30 kilometer syd for hovedstaden Dhaka har sat internationalt fokus på tekstilarbejdernes vilkår i det fattige sydasiatiske land.

Flere end 3.000 lavt betalte kvindelige tekstilarbejdere arbejdede i bygningen, der forud for kollapset slog revner på grund af byggesjusk.

Af frygt for sammenstyrtning turde arbejderne ikke opholde sig i bygningen, men arbejdsgiverne beordrede dem tilbage til arbejdspladsen. Udover de mange omkomne avnes fortsat flere hundrede en uge efter kollapset. Og dødstallet ventes at stige.

Blandt de fem tekstilvirksomheder, der fik tøj produceret i bygningen, er den dansk PWT Group med hjemsted i Aalborg.

Firmaet har ifølge presserapporter haft systue i bygningen i syv år. Her produceres herretøj til kæderne Tøjeksperten og Wagner.

Pres på dansk tekstilbranche

Læs videre på
http://www.ulandssekretariatet.dk/content/fagbevaegelsen-i-bangladesh-hjaelp-os-med-faa-obligatoriske-sikkerhedsgrupper-i

Artiklen optræder på websitet for Ulandssekretariatet, som er fagbevægelsens organ for udviklingsbistand. Den er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk.