Hvorfor skal jeg pakke mine meninger ind i vat? spørger den nye generation af digitale, feministiske aktivister. Med TikTok-videoer og opslag på Instagram skubber de grænserne for, hvordan en pæn pige skal se ud og opføre sig. De deler viden om seksualitet og parforhold, og melder klart ud om vold og overgreb med en dristighed, der får feminister over 30 år til at måbe.
I skyggen af demokratiske tilbageslag i regionen har den yngre generation af digitale aktivister rejst sig som en ukuelig kraft, der river i de bånd, der holder sociale normer og konservative opfattelser om piger og kvinder på plads.
Deres fandenivoldskhed på sociale medier er langt mere effektiv end 150 års akademisk feminisme og vil få gennemgribende betydning for vores samfund, spår kønsforsker Raoudha El-Guedri fra Tunesien.
I en verden, hvor tweets skaber mere forandring end underskriftsindsamlinger, og hashtags er de nye slagord, har internettet og sociale medier fået en afgørende rolle i at forme vores samfund. Og her udgør den arabiske verden avantgarden.
Derfor har Globalnyt været i Tunesien og Egypten for at tale med de unge, der bruger Facebook, Instagram og TikTok til at skubbe til normer og autoriteter – særligt når det handler om ligestilling og seksualitet.
Fra togvogn til TikTok
Det er dog ikke fordi, feminister ikke har revet vægge ned de seneste 150 år.
I forordet til Huda Shaarawis erindringsbog Harem Years: The Memoirs of an Egyptian Feminist, genfortælles den radikale handling, der indledte Shaarawis virke som grundlægger af Egyptian Feminist Union.
“På Cairo station en forårsdag i 1923 steg en skare af kvinder med slør og lange, sorte kapper ud af deres hestetrukne vogne for at byde to veninder velkommen, hjemvendt fra et internationalt feministisk møde i Rom. Huda Shaarawi og Saiza Nabarawi trådte ud på togvognens trinbræt. Pludselig trak Huda – efterfulgt af Saiza, den yngre af de to – sløret væk fra sit ansigt. De ventende kvinder brød ud i jubel. Nogle efterlignede handlingen.”
Hundrede år efter den dramatiske happening på Cairos hovedbanegård smider kvinder ikke bare sløret foran en flok veninder. De gør det på TikTok foran tusindvis af følgere. Og ikke nok med det, så er det ikke bare tørklædet, der er centrum for debat, men alt fra skilsmisser, vold mod kvinder og seksuel chikane til kvinder i politik og deres adgang til uddannelse. Det er derfor Z-generationen, der er født i slutningen af halvfemserne og frem, har et så stort demokratisk forandringspotentiale, fortæller Amel Fahmy, der leder Tadwein Center for Gender Studies i Cairo.
“Sociale medier har skabt et rum, der åbner for, at en bredere vifte af mennesker kan tale med om deres problemer. I de gamle institutioner, var det en udvalgt skare, der mødtes og planlagde aktivisme. Nu har alle en telefon. Alle kan tage ordet. Alle kan lytte med. 16-17-årige aktivister udfordrer normerne ved bare at filme sig selv – hvad enten det er på badeværelset eller på gaden,” siger Amel Fahmy.
Digitale rebeller smadrer tabuer med selvtillid og vilde udsagn
Centralt for den nye generation af feminister er, at de baserer deres samfundskritik på deres personlige oplevelser. Det gælder eksempelvis egyptiske Aya Shoaib, der til sine 550.000 TikTok-følgere deler sine oplevelser med seksuelt misbrug i barndommen og de udfordringer, hun i dag står over for som skilt kvinde. Emner, som fortsat er dybt tabubelagte i Egypten. I en mere humoristisk tone udfordrer den lidt yngre Afaf Ali konventionelle kvindeidealer på sine sociale medieplatforme med videoer om alt fra kropsbehåring til sexlyst efter fødsel. Og et par tusind kilometer mod vest, i Tunesien, bruger jordmoderen Nourshenne Cheguenni de sociale medier til at åbne for samtaler om kvinders seksuelle sundhed, abort og prævention.
“Det er utroligt vigtigt og brugbart at kunne se og høre fra nogen, der er ligesom dig selv. Ikke en læge, ikke en, der taler til dig som ekspert, men bare nogen, der er lige så messed up som dig, og som er klar til at dele deres personlige fortælling. Når du ser, at de har klaret skærene, vil du underbevidst føle, at det kan du også gøre,” siger Aya Shoaib.
Generation Z-aktivister som Afaf, Nourshenne og Aya er vilde. De siger deres mening uden omsvøb og er i høj grad ligeglade med, om det er socialt acceptabelt, eller om de støder nogen fra sig.
“Spørgsmålet om individuel frihed er blevet helligt for unge mennesker i Tunesien. Hvad enten det handler om politik, krop og seksualitet eller det tøj, de går i, så er selvbestemmelse blevet omdrejningspunktet for de unges engagement. De vil have staten og religiøse autoriteter til at blande sig fuldstændigt uden om deres personlige og intime liv”, fortæller den tunesiske kønsforsker Raoudha Elguedri.
Progressiv eller konservativ? Tendensen er den samme
Helt fra uafhængigheden i 1956 og især siden revolutionen i 2011 har Tunesien markeret sig som det mest progressive land i regionen. Landets første præsident sørgede for, at polygami blev forbudt, og at piger fik lige ret til uddannelse. Samtidig annullerede han sharialovens bestemmelser om, at kvinder skal have tilladelse af mænd til at rejse, kræve skilsmisse og opnå forældremyndighed.
Feministernes indflydelse blev især tydelig i udformningen af den nye forfatning i 2014, der officielt cementerede ligestilling mellem kønnene i alle dele af samfundslivet og helt unikt for regionen fordrer, at staten skal bruge kvoter til at opnå lige repræsentation i alle folkevalgte forsamlinger.
I Egypten, der har fostret verdenskendte feministiske tænkere som Huda Shaarawi, Doria Shafik og Nawal El Saadawi, er situationen nærmest omvendt. Skiftende regimer har brugt kvindesagen som symbolpolitik, og lovgivningen tager stadig udgangspunkt i den islamiske Sharia.
Men det kan også være ét fedt, for den nye generation har slet ikke interesse i at engagere sig i institutionel politik og forfatningsspørgsmål. I stedet har de taget den realistiske hat på og indset, at deres indflydelse ikke ligger dér, hvor kvindebevægelsen hidtil har arbejdet for forandring, forklarer de kvindesagsaktivister, vi har talt med. Derfor er den nye generation heller ikke til at finde i civilsamfundets organisationer, som kæmper en hård kamp for at tiltrække feminister under 30 år.
I stedet er de sociale medier blevet deres kampplads. Og her er spillereglerne markant anderledes end dem, der gælder for deres ældre kolleger i de etablerede organisationer. De unge SoMe-feminister behøver ikke spørge om lov eller nå til enighed med andre om, hvilke emner, der kan tages op til offentlig diskussion. De har heller ikke en fælles programerklæring eller handlingsplan, de følger. Tværtimod. De farer derudaf på hver deres feministiske rutsjebane og siger lige akkurat, hvad de vil, når de vil det.
“Mens vi sidder og overvejer, om vi godt kan tage et kontroversielt emne op, så har de allerede skabt en debat om det online. De er meget mere villige til at udfordre samfundet og deres egne familier i en meget ung alder end min generation, som tog kampen meget senere”, siger 35-årige Nada Nashat, der er jurist i organisationen CEWLA, som yder retshjælp til egyptiske kvinder.
“Og det er noget, jeg virkelig elsker ved den unge generation. De er politisk ukorrekte på en skøn måde. De udtaler sig med en ligefremhed, der proklamerer præcis, hvad de står for. Og de kan ikke se, hvorfor det skulle gøre noget, at de ikke maler alting rosenrødt, så længe de ikke nedgør eller skader nogen. Der er en stor ægthed i deres udsagn, særligt når de taler om køn, kvinder, rettigheder og frihed. Det kommer lige fra hjertet”.
“Hvis vi kan vælte Mubarak, kan jeg også smide min mand på porten!”
På årsdagen for de revolutioner, vi i Vesten kalder Det Arabiske Forår, stiller vores medier ofte spørgsmålet om, hvorfor oprøret fejlede. Mens også tunesere og egyptere begræder, at de demokratiske frihedsrettigheder strammes i de disse år, kan de sagtens mærke betydningen af revolutionen i deres dagligliv. For den satte gang i et socialt og kulturelt jordskred, som har gjort den radikale TikTok-feminisme mulig.
“2011 har virkelig sat sit præg på samfundet, både i hovedstaden og i resten af landet. Selvom det ikke nødvendigvis afspejler sig politisk, er det som om, at en mur af frygt er blevet nedbrudt på det sociale plan. Tabuer er blevet udfordret, og der er åbnet for samtaler om seksualitet, familiemønstre, religion og kønsroller. Selv hos folk, der er dybt konservative”, siger Nada Nashat. Hun ser sig selv som repræsentant for den såkaldte revolutionsgeneration, hvor kvinder for alvor begyndte at råbe op og kræve rettigheder på lige fod med mænd.
Det så måske ud som om, det “bare” var en politisk revolution. Men revolutionens slogan var “brød, frihed og social retfærdighed”. Og indlejret i det kampråb lå budskabet om, at alt, som folk ellers troede var mejslet i sten – de ældres og de religiøse institutioners autoritet – kunne brydes ned.
“Jeg kan huske en kvinde, som på det tidspunkt havde været gift i 20 år, konstatere, at hvis vi kunne vælte præsident Mubarak, så kunne hun også smide sin mand på porten,” siger Nada Nashat.
Ekstrem individualisme gør generationskonflikten intens
De unge aktivister i Tunesien og Egypten afspejler en global trend, hvor unges brug af sociale medier har skabt et radikalt brud med kendte koder for adfærd og magthierarkier. Mens kvindesagsforkæmpere historisk set har slidt for at underbygge krav om ligestilling med videnskabelige argumenter, baserer de unge sig på egne oplevelser og udtaler sig om ting, som om de er hugget i sten, siger egyptiske Amel Fahmy.
“Jeg kan se en video med 10 millioner visninger og bare tænke ‘åh nej, det er så forkert!’,” siger hun og tager sig til hovedet. “De har enorm indflydelse på grund af det store antal mennesker, der følger deres profiler, og det bekymrer mig, når det, de fremfører, ikke altid er korrekt.”
For at bygge bro mellem generationerne har Amel Fahmy og kollegaerne fra Tadwein Center for Gender Studies åbnet dørene for TikTok-skabere for at diskutere, hvordan de i fællesskab kan gøre deres indhold på sociale medier mere solidt, så det også kan understøtte de gamle organisationers kamp for strukturelle og bæredygtige ændringer af samfundet.
Og det er der brug for, mener tunesiske Raoudha Elguedri. “Naturligvis er generationskonflikten ikke noget nyt, men den opleves mere intenst nu på grund af den ekstreme individualisme, vores tid er præget af”.
De sociale medier kritiseres også for at give unge hang til øjeblikkelig tilfredsstillelse. Men der er måske en positiv konsekvens, for ifølge Nada Nashat er det ikke bare online, de unge skrider hurtigt til handling. Nogle gange gider de ikke engang råbe op på nettet men lancerer – bare sådan – feministiske zoom-kurser og Q&As. Og selvom alle kvindeorganisationer i Egypten støtter voldsramte kvinder, så er de unge bare meget hurtigere.
“I den ældre generation, skal vi lige have det retlige grundlag på plads, men inden vi ser os om, har de allerede hentet pigen ud fra det hjem, hvor overgrebet finder sted, og gemt hende et sikkert sted,” griner Nada Nashat imponeret.
Kampen online får alle med
Og det er ikke kun aktivistiske bloggere og influencere, der rykker på tabuerne. I dag giver kvinder på tværs af klasseskel og social baggrund i de to lande deres besyv med på nettet. Det er blevet en del af vores væren i verden at give vores mening til kende på sociale medier, mener Raoudha El-Guedri.
”Det giver ikke længere mening at tale om en forskel på den virkelige og den virtuelle verden. Når vi giver et like eller kommenterer på noget online, rækker det ud over skærmen og ind i vores kollektive bevidsthed,” siger hun.
“Derfor har virale online kampagner haft en enorm betydning for, hvor vores samfund bevæger sig hen,” fortæller den tunesiske kønsforsker. I Tunesien opstod der en hidsig bevægelse efter, at en kvindelig TV-vært blev nedgjort online for at have optrådt uden fuld make-up. “Du ligner jo en mand,” blev der skrevet. Det førte til en storm af rasende kvinder, som lagde fotos på nettet af deres usminkede ansigt. “Det her er mig, som jeg ser ud,” svarede de igen. Det samme skete, da et ungt par blev arresteret for at kysse hinanden på gaden og anklaget for uanstændig opførsel i det offentlige rum. Så svømmede Facebook over med selfies af par, der kyssede offentligt. Og politiet, ja, de måtte trække anklagen tilbage.
I Egypten, hvor kvinder kæmper med konsekvenserne af en familielovgivning, som afskærer dem fra helt basale rettigheder som at kræve skilsmisse, få forældremyndighed over deres børn, eller at få adgang til og kontrol over egen bankkonto, skabte hashtagget #guardianship_is_my_right i 2021 en bevægelse, hvor kvinder fra alle samfundslag delte deres livshistorier online.
”Du kan spørge hvem som helst om det hashtag,” siger Amel Fahmy. “Alle har hørt om det, fordi det tog et problem op, der berører millioner af kvinder. Her var det ikke aktivisterne, men den almene befolkning, som førte an i kampen mod uretfærdighed.”
“Hvis hun kan, kan jeg også”
Den almene befolkning er en af hovedårsagerne til, at kvindebevægelsen for alvor rykker i de her år, mener Amel Fahmy.
Hun er ikke i tvivl om, at de sociale medier er i gang med at formulere en ny standard for kvinders rettigheder, som ikke kan rulles tilbage. Ikke mindst fordi de digitale platforme også åbner op for en bredere deltagelse, hvor flere kan træde ind i debatten om køn, normer og frihed.
Før revolutionen var de berømte egyptiske feminister del af en lille lærd elite, og i Tunesien var kvinderettighedsforkæmperne anerkendte systemkritikere. Men de havde kun begrænsede muligheder for at nå ud til den brede befolkning og påvirke de patriarkalske normer, kvinder i særligt landbefolkningen eller middelklassen var underlagt.
Så mens de frygtløse trendsættere, Huda og Saiza, tilbage i 1920’ernes Egypten inspirerede deres forventningsfulde veninder på perronen, kan ét enkelt opslag på sociale medier i dag nå ud til hundredetusinder af følgere – et publikum, som Huda og Saiza næppe kunne have drømt om.
“Spørgsmålet om tørklædet har altid været et korstog ført af eliten,” konkluderer Amel Fahmy. “Men i dag ser folk piger smide tørklædet foran kameraet og lægge optagelsen på TikTok. En pige, der kan være din nabo, eller bo lige om hjørnet i din lokale landsby. I går så du hende med tørklæde på, i dag har hun taget det af. Pludselig indser du, at det også er en mulighed for dig.”
Dette er endnu en artikel i serien Det Digitale Forår, hvor vi taler med digitale aktivister, kvinderettighedsorganisationer og helt almindelige mennesker for at blive klogere på, hvordan unge i Egypten og Tunesien i dag bruger onlineaktivisme til at udfordre normer og autoriteter.
Vi håber, du vil læse med!
Serien er støttet af Kommunikationsfonden for Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.
