Favorit udelukket fra konkurrence – Lacoste imod pro-palæstinensisk budskab

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Larissa Sansours fotoværk ”Nation Estate” var indtil for nylig tippet som en af favoritterne til at vinde den prestigefyldte Lacoste Elysée pris.

Nu har modehuset Lacoste, som sponsorerer prisen, fået kunstneren udelukket på grund af værkets politiske karakter.

Det skriver Kunsten Nu.

Fotokunst under censur

Larissa Sansour er palæstinensisk billedkunstner med bopæl i København og London.

I december stod hun til at vinde den prestigefyldte Lacoste Elysée pris, som uddeles af det schweiziske kunstmuseum Musée de l’Elysée i samarbejde med modehuset Lacoste.

Det franske modehus Lacoste stod selv bag nomineringen af kunstneren, men har nu trukket sin nominering tilbage og presset Musée de l’Elysée til at gøre det samme.

Bred kritik af fransk modehus

Lacostes handling har affødt stor international kritik, og Musée de l’Elysée har i protest aflyst konkurrencen og afbrudt deres samarbejde med modehuset.

Sagens omdrejningspunkt, værket, Nation Estate, er et science fiction fotoserie, udviklet i kølvandet på Palæstinas ansøgning om FN-medlemskab.

I fotoserien har palæstinenserne fået en selvstændig stat i form af en enkelt skyskraber med plads til hele den palæstinentiske befolkning.

Kunstneren fortæller, at hun ønskede at forholde sig ironisk til temaet for konkurrencen, ”la joie de vivre”, eller, glæden ved livet. I “Nation Estate” illustrerer hun hvordan den palæstinensiske stat ”rejser sig fra asken af fredsforhandlingerne” i form af en high-tech skyskraber, hver by med sin egen etage.

“Dybt foruroligende”

I forbindelse med bortcensureringen blev Larissa Sansour bedt om at underskrive en udtalelse om, at hun frivilligt havde trukket sig fra konkurrencen. Det afviste hun, med kommentaren:

“Jeg er utrolig chokeret. I år er Palæstina blevet medlem af UNESCO, og alligevel forsøger folk stadig at lukke munden på os. Som politisk engageret kunstner er jeg vant til modstand, men jeg er aldrig nogensinde blevet bortcensureret af de samme mennesker, som har nomineret mig. Lacostes censur er en skamplet på samarbejdet mellem det private erhvervsliv og samtidskunsten. Det er dybt foruroligende.”


Til august udstiller Larissa Sansour på Fotografisk Center, hvor omtalte værk, Nation Estate, bliver hovedværket.

Se Nation Estate og andre af Larissa Sansours værker på

http://www.kunstdk.dk/kunstner/larissa_sansour