For første gang har en stillehavsnation formandskabet for en af FN’s store klimakonferencer.
Der er Fiji, som står i spidsen for forhandlingerne ved det 23. i rækken af klimatopmøder (COP23), og øgruppen har allerede sat et markant præg på begivenheden.
Det har de gjort ved at præsentere Talanoa for verden.
Ordet benyttes for samtale i flere stillehavsnationer, og det lyder vel også smukkere end faciliterende dialog, den officielle betegnelse for processen, der skal få de løse ender på plads.
Der kan ellers nok komme adskillige uoverensstemmelser frem under det to uger lange topmøde, som starter mandag i Bonn. Et af de primære mål er at nå til enighed om et regelsæt for Paris-aftalen fra 2015, så det er klar til vedtagelse ved klimarunden næste år.
Og der er flere udestående elementer. Paris-aftalen var et kompromis, og mange af de mest vanskelige emner blev vagt defineret i aftaleteksten.
En anden elefant i forhandlingsrummene vil være USA, som har erklæret, at man ønsker at træde ud af traktaten.
”Do no harm”-tilgang
Da forhandlerne drog afsted mod forrige klimatopmøde i Marokko var flere af dem sandsynligvis stadig lettere beduggede over resultatet af det amerikanske præsidentvalg.
Nu har de fleste vel vænnet sig til, at navnet på lederen i Det Hvide Hus er Donald Trump.
Han erklærede i juni, at den globale supermagt har til hensigt at melde sig ud af Paris-aftalen. Det har dog ikke fået andre lande til at vakle i deres troskab mod den internationale aftale.
Tværtimod valgte Nicaragua tidligere i år at tilslutte sig pagten, så det nu kun er Syrien, der sammen med amerikanerne står udenfor.
Det vækker trods alt glæde.
”USA’s nye kritiske klimalinje er tidligere blevet mødt med skarp kritik fra lande rundt om i verden. Jeg forventer at disse lande bliver ved med at stå sammen. Paris Aftalen er alt for vigtig for vores fremtid, og den grønne omstilling er allerede godt i gang. Selv om USA er et stort land, kan de ikke standse det globale samarbejde”, lyder det fra klimarådgiver Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.
Det samme budskab kommer fra Greenpeace.
“At Trump vil trække USA ud af Paris-aftalen, har på sin vis givet den mere momentum end på noget tidligere tidspunkt, siden den blev indgået. Topmødet er den perfekte scene for verdens nye klimaledere til at træde frem og vise Trump, at han på ingen måde kvæler appetitten på at tage ansvar, men tværtimod motiverer et land som Kina til at træde i karakter”, siger Jens Mattias Clausen, klimarådgiver ved den internationale miljøorganisation.
Den danske klimaminister, Lars Chr. Lilleholt, kunne ved en pressebriefing onsdag fortælle, at han har haft et møde med repræsentanter fra den amerikanske administration, hvor der var relativt positive budskaber.
Ministeren fortæller, at USA vil have en ”Do no harm”-tilgang til forhandlingerne.
”Der er ingen intention om at gøre skade”, lød det fra Venstre-ministeren.
Han fortalte ligeledes, at den samme indstilling gælder den grønne omstilling i det store nordamerikanske land. Administrationen ønsker ikke at fremme grønne tiltag, men heller ikke at bremse dem.
Stater, byer og virksomheder er ”still in”
Det er bestemt heller ikke alle amerikanere, som ønsker at forlade den globale klimapagt. I en stor kampagne ved navn ”We are still in” udtrykker stater, byer, virksomheder, universiteter og mange flere institutioner i det store land støtte til Paris-aftalen.
Læs mere om kampagnen her:
https://www.wearestillin.com/us-action-climate-change-irreversible
Forskellige bannerførere for initiativet vil være til stede under forhandlingerne i Bonn, herunder Californiens guvernør Jerry Brown og tidligere borgmester i New York, Michael Bloomberg.
Dertil har en ny rapport fra amerikanske klimavidenskabelige institutioner netop konkluderet, at klimaforandringer med stor sikkerhed er menneskeskabte.
”Det er ekstremt sandsynligt, at menneskelig indflydelse har været den dominerende årsag til den observerede opvarmning siden midten af det 20. århundrede. For opvarmningen i det sidste århundrede er der ingen overbevisende alternative forklaringer med støtte i omfanget af den observerbare data”, lyder det i rapporten.
Ifølge The Independent er undersøgelsen blevet godkendt af Det Hvide Hus, da der er tale om statslige institutioner.
Læs mere om rapporten her:
http://www.noaa.gov/news/federal-climate-science-report-for-us-released
Klimafinansiering stadig omstridt
Forhandlerne håber, at de kan blive enige om et regelsæt, der definerer de udestående og ikke helt klare elementer i den globale klimaaftale.
Og der er flere løse ender i traktaten. En af klassikerne er klimafinansiering.
De mindst udviklede lande har allerede meldt ud, at de ser frem mod en ”COP of support and finance”.
Læs pressemeddelelsen fra LDC-gruppen her:
Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp bakker op om de fattige landes ønsker.
”Det er ikke nok at sige at man vil give klimastøtte. De pæne ord skal også følges af reel støtte, så der kan komme gang i aktiviteterne i ulandene”, fortæller han og fortsætter.
”Der mangler enighed, om hvor pengene skal komme fra, og hvad de skal bruges til. Rige og fattige lande taler om hinanden, hvilket igen og igen leder til misforståelser og konflikter. Det er positivt at landene nu skal prøve at blive enige hvordan pengene skal tælles. Det er en nødvendig base for videre samarbejde”.
De fattigste lande er blevet lovet 100 milliarder dollar årligt i støtte til omstilling og tilpasning, men der er uenighed om, hvordan milliarderne skal opgøres.
Den mere velstående del af verden har et ønske om at dele byrderne mere bredt ud, så eksempelvis de store vækstøkonomier påtager sig et tungere ansvar.
Et andet diskussionsemne er spørgsmålet om, hvordan verdenssamfundet får lukket hullet mellem de foreløbige løfter og den indsats, der er nødvendig for at undgå katastrofale klimaforandringer.
En opgørelse fra FN’s Miljøprogram (UNEP) viser, at den nuværende indsats vil føre til en global opvarmning på 3 grader ved slutningen af århundredet. Og det er vel at mærke kun, hvis alle lande fører deres løfter ud i livet og USA ikke gør alvor af truslen om at forlade klimaaftalen.
