Søndag forlod Filippinerne officielt Den Internationale Straffedomstol, der efterforsker og retsforfølger krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Domstolen har 123 medlemmer blandt verdens lande.
Det er et år siden, at præsident Rodrigo Duterte meddelte, at han ville trække landet ud af domstolen, der på engelsk hedder International Criminal Court (ICC).
Anledningen var, at domstolen måneden før havde meddelt, at den ville begynde en indledende undersøgelse af drabene på tusindvis af narkomaner og narkohandlere i Dutertes regeringstid, for at finde ud af, om der kan rejses en sag om forbrydelser mod menneskeheden.
Duterte mener, at domstolen er politisk og blot er ude på at chikanere Filippinerne.
Ifølge Rom-statutten, der er den juridiske aftale, der danner grundlag for ICC, går der ét år fra et land indleverer sin udmeldelse til udmeldelsen er effektiv. I Filippinernes tilfælde er udmeldelsen effektiv fra 17. marts.
Dutertes krig mod narkotika
Ifølge de officielle tal fra den filippinske regering har politiet dræbt 5.176 narkomaner og sælgere men det tal anfægtes af menneskerettighedsgrupper, som mener, at antallet er mindst det tredobbelte, skriver nyhedsmediet France24.
Kritikere af Dutertes politik mener, at narkokrigen reelt er en krig mod landets fattige og at den har medført en tilstand af lovløshed og staffrihed.
Fra regeringen lyder det, at landet i virkeligheden slet ikke har tilsluttet sig domstolen selvom Rom-statutten er blevet underskrevet. Ifølge Duterte skal love nemlig annonceres i en landsdækkende avis, før den kan træde i kraft.
Men det er noget vrøvl, lød det fra parlamentsmedlem Edcel Lagman i marts 2018. Det gælder godt nok for almindelige love, der er vedtaget i parlamentet men ikke for internationale aftaler, sagde han til avisen Sun Star.
Fra Amnesty International kommer der en opfordring til, at FN’s menneskerettighedsråd begynder en uafhængig, international undersøgelse af situationen for menneskerettighederne i Filippinerne.
Slipper ikke
ICC kan retsforfølge statsborgere fra lande, der har underskrevet og ratificeret Rom-statutten og statsborgere fra lande, der ikke har underskrevet, hvis forbrydelserne er begået i et land, der har tilsluttet sig. Eventuelle forbrydelser begået i lande, der ikke har tilsluttet sig Rom-statutten kan ikke retsforfølges af domstolen.
Det betyder dog ikke, at Duterte af af krogen for ifølge ICC’s regler kan sager, der er sat i gang føres til ende, hvis et land melder sig ud i mellemtiden.
Regeringen har meddelt, at den ikke agter at samarbejde med ICC.
Anden gang et land forlader ICC
Filippinerne er det andet land, der forlader ICC. I 2017 forlod Burundi som det første land, efter at domstolen begyndte at undersøge præsident Pierre Nkurunziza for forbrydelser mod menneskeheden.
Tidligere har Sydafrika og Gambia meddelt, at de ville forlade ICC men trak senere deres udmeldinger tilbage.
Flere afrikanske regeringer har klaget over at ICC primært rejser sager mod afrikanere og det har fået flere lande til at true med at trække sig.