komøg i Karachi. Solceller i Mali. Klimavenlig madlavning i Kenya og Senegal.
Det er blot nogle af de projekter, der har modtaget millioner fra Den Grønne Klimafond. Fonden, der nu har ti år på bagen, har efterhånden tømt kassen, og derfor skal der nu friske midler til fra donorlande.
Der var i den forbindelse positive toner fra G7-topmødet i Frankrig i sidste uge. Her lovede værterne at fordoble deres bidrag til fattige landes klimaindsats via fonden.
”Det er meget godt, at der begynder at komme nye penge til den grønne fond. Fonden er afgørende, både for at sikre grøn omstilling og klimatilpasning i fattige og sårbare lande rundt om i verden, og for at bidrage til politiske fremskridt i de globale klimaforhandlinger”, lyder det i en kommentar fra Matias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.
”Vores nye danske regering har allerede talt meget om klima, og om at ulandene har brug for mere støtte. Nu håber jeg derfor, at Danmark følger Norge, Tyskland og Storbritannien, og fordobler den danske støtte til den grønne fond”, tilføjer han.
Løfter om milliarder
her.
Fattige lande har indflydelse
Den Grønne Klimafond blev oprettet for at støtte fattige landes indsats for at reducere udledninger af de klimaskadelige gasser samt at tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne. Fonden styres af en bestyrelse med 24 medlemmer, hvor den ene halvdel er fra industrialiserede nationer, mens den anden er fra udviklingslande. Og det er rigtigt fint, at de fattige lande er med i ledelsen af fonden, mener Folkekirkens Nødhjælp.
”Den grønne fond er en fond, hvor ulandene også er med og tager beslutninger om, hvordan pengene skal bruges. Det er helt i linje med FN-aftalerne om klimastøtte, som tydeligt markerer, at pengene skal bruges for at hjælpe ulandene med deres klima udfordringer. Og det vil ikke være fair, om det kun var de rige, donorlande, som tog beslutninger om, hvad som skal og ikke skal gøres”, vurderer Mattias Söderberg.
