”Afrika – vores nabokontinent – er det geografiske omdrejningspunkt for Danmarks udviklingspolitiske prioriteter,” fastslår regeringen i sin ‘Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2021-2024’. Her hedder det også, at regeringen samlet set ”på tværs af alle indsatser, prioriteter og instrumenter inklusiv FN og udviklingsbanker afsætter godt 50 procent af bistanden til udviklingslandene under §6.3 på finanslovsforslaget for 2021 til Afrika.”
I alt 7,1 milliarder kroner opgør regeringen den samlede danske støtte til Afrika til i 2021. Det kan brydes op i 2,1 milliarder til grønne indsatser, 2,3 milliarder til nærområdeindsatser og 2,7 milliarder til indsatser under den meget brede overskrift ”Andre prioriterede indsatser i Afrika”.
Langsigtet bistand flyttes til pionerindsatser
Regeringen melder åbent ud, at den danske bistand til Afrika fremover i højere grad skal ske i form af ”nye projektindsatser, som blandt andet skal sikre, at langt flere afrikanere får en faglig uddannelse og adgang til rent vand og energi.”
Knapt så direkte fremgår det af regeringens planer, at de seneste års beskæring af ‘Danida Classic’-bistanden – den langsigtede, bilaterale udviklingsbistand til Afrika – fortsætter og på den måde er med til at finansiere regeringens nye prioriteter.
I 2021 budgetteres der med samlede tilsagn til de danske prioritetslande i Afrika på 1.317 millioner kroner – det er et fald på 551 millioner i forhold til i år. Nedgangen skyldes blandt andet, at planlagte tilsagn til Tanzania i 2021 udskydes og afventer udfaldet af landets parlamentsvalg senere i år.
Færre penge til FN og Verdensbanken
Danmarks samlede multilaterale bistand gennem FN m.v. falder med lidt over 100 millioner og lander næste år på i alt 1,8 milliarder kroner. Den væsentligste forklaring på det er, at det danske bidrag til Det Globale Partnerskab for Uddannelse sættes ned fra 300 til 200 millioner kroner.
Der bliver også færre danske kroner til Verdensbankgruppen – 547 millioner i 2021 mod 969 kroner i år.
Mindre fokus på den private sektor
I 2016 opfandt den daværende V-regering en ny konto på finansloven: 6.38 ”Partnerskaber for bæredygtig vækst”. Det skete for at samle forskellige danske bidrag til den private sektor og markedsdrevet vækst – og for at opprioritere dette område i udviklingssamarbejdet.
På finansloven for 2019 afsatte den daværende VLAK-regering 1.677 millioner kroner på kontoen. Det skar S-regeringen til 1.404 millioner i 2020, og næste år beskæres kontoen yderligere og ender på 1.138 millioner – et samlet fald på mere end en halv milliard over to år.
For 2021 skyldes faldet blandt andet, at regeringen ikke budgetterer med et bidrag til den Internationale Finansieringsinstitution (IFC), der i 2020 modtager 100 millioner kroner. Der er også skåret 170 millioner på underkontoen ”Partnerskaber for grøn omstilling og bæredygtig vækst”.
Der er dog blev plads til en beskeden udvidelse af de myndighedssamarbejder, der blev søsat i 2015. Bevillingen til sektorrådgivere og strategiske sektorsamarbejder stiger nemlig med 27 millioner til i alt 211 milllioner kroner næste år.
Det skal også lige med, at regeringen ikke har prioriteret at sætte penge af til at modtage kvoteflygtninge i 2021. Det har allerede ført til protester blandt støttepartierne.
Der bliver nok at forhandle om …
