Flere jordemødre kunne redde 3,6 millioner liv årligt, viser ny rapport

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I de 38 lande, hvor det står værst til, mangler der 112.000 jordemødre. Og på verdensplan 350.000. Intet under, at henved 3,6 millioner menneskeliv kunne reddes hvert år, hvis der var flere ordentligt uddannede jordemødre.

Det viser en omfattende rapport, som FN’s Befolkningsfond (UNFPA) offentliggjorde mandag sammen med andre organisationer, skriver UNFPA.

“The State of the World’s Midwifery 2011”, som er den første af sin art til dato, blev lagt frem på en kongres i Durban i Sydafrika, der holdes af den Internationale Sammenslutning af Jordemødre, ICM (International Confederation of Midwives). Rapporten præsenterer dystre data:

Hvert år dør 358.0000 kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel, ca. 2 millioner nyfødte dør indenfor de første 24 timer af deres liv, og der er ca. 2,6 millioner dødfødte – alle på grund af mangelfulde eller utilstrækkelige sundhedsydelser.

SÅ LIDT skal der til – og så meget kan opnås

Hvis sundhedsfaciliteterne og -personellet ellers var til rådighed i 2015, kunne millioner af dødsfald undgås – henved 3,6 millioner.

Det ville nemlig fjerne 61 pct. – eller næsten 2/3 – af mødredødeligheden, 49 pct. – eller knapt halvdelen – af alle dødfødte og 60 pct. – eller 3 ud af 5 – nyfødte, der dør kort efter nedkomsten.

Rapporten konstaterer tørt, at såfremt der er jordemødre til stede, som kan henvise de mest komplicerede tilfælde til speciel behandling, vil op i mod 90 procent af alle dødsfald omkring fødsler kunne undgås. Den er god nok: 90 procent

Rapporten har analyseret i alt 58 fattige og udsatte lande. Her fødte kvinderne 81 millioner børn i 2009, eller 58 procent of alle fødsler i verden.

I de samme lande trækker døden sit spor. 91 procent af alle mødre, som døde i barselsseng kloden over, døde i disse lande, som også kunne mønstre 80 pct. af alle dødfødte børn og 82 pct. af alle børn, som døde kort efter fødslen.

Hvor meget jordemødre betyder for de dystre tal fremgår af, at mindre end 17 procent af verdens uddannede jordemødre befinder sig i de 58 lande. Nogle steder – helt overvejende i Afrika – er der så få, at rapporten peger på, at antallet må mere end tidobles (se nedenfor).

– Rapporten blotlægger det akutte behov for at uddanne mere sundhedspersonale til at bistå under graviditet og fødsel og for at sikre lige adgang til deres ydelser i lokalsamfundene. Det vil forbedre kvinders og børns sundhed, siger Dr. Babatunde Osotimehin, Eksekutivdirektør for FN’s Befolkningsfond, UNFPA.

Rapportens nøgletal:

* I 38 ud af de 58 lande, der indgår i rapporten, er der behov for yderligere 112.000 jordemødre, hvis 2015-målet om, at 95 pct. af alle fødsler skal assisteres af uddannet personale, skal opnås (2015-mål nummer 5). På verdensplan er der behov for yderligere 350.000 jordemødre.
* 61 pct. af mødredødeligheden, 49 pct. af alle dødfødte og 60 pct. af alle tilfælde af dødsfald blandt nyfødte (indenfor 24 timer) kunne undgås med adgang til sundhedsydelser, der kunne tage sig af komplikationer, når de opstod.
* 90 pct. af mødredødeligheden kunne undgås, hvis de mest alvorlige tilfælde af komplikationer kan henvises til specialister i akut obstetrik (fødselshjælp).
* 60 pct. af alle fødsler og for 91 pct. af alle tilfælde af mødredødelighed finder sted i de 58 lande, som indgår i rapporten.
* 22 lande har behov for en fordobling af antallet af jordemødre, 7 lande har behov for en tre-/firedobling og 9 lande (Cameroun, Tchad, Etiopien, Guinea, Haiti, Niger, Sierra Leone, Somalia og Sudan) har behov for mellem 6 og 15 gange flere jordemødre end i dag.

Anbefalinger
Rapporten viser også, at fordelingen af uddannede jordemødre indenfor landegrænser er skæv, og at kvaliteten af ydelser er ujævn.

Rapporten kommer med en række anbefalinger til regeringer, parlamenter, uddannelsesinstitutioner og internationale organisationer. Føres disse anbefalinger ud i livet vil det bidrage til at rette op på de problemer, rapporten peger på, og til at øge jordemødres status i de 58 lande i undersøgelsen.