I Egypten har et i forvejen autoritært styre fået yderligere beføjelser med den corona-nødretstilstand, der er indført i landet.
I Cambodja ventes coronakrisen at resultere i en ny lov, der kan føre til massiv overvågning af befolkningen.
I Indien, Rusland og mange lande i Latinamerika er regeringerne ganske godt tilfredse med, at forsamlingsforbud betyder, at de slipper for de omfattende demonstrationer, der har præget landene i det seneste års tid.
Og i Hongkong – som formentlig er det sted, hvor demonstrationerne har været størst i omfang, styrke og varighed – har det kinesiske styre i ly af coronakrisen anholdt de mest fremtrædende demokratiforkæmpere og prikket huller i det selvstyre, demonstranter gennem mange måneder har kæmpet hårdt for at forsvare. Det ses blandt andet i form af, at det kinesiske forbindelseskontor i Hongkong har hidtil været forhindret i at blande sig i Hongkongs anliggender – men nu hævder Kina, at forbindelseskontoret i Hongkong ikke er omfattet af den pågældende paragraf 22 i loven, der fastslår forbindelseskontorets rolle.
Diktator Orban
I alt har 84 lande verden over indført restriktioner i forbindelse med coronakrisen, skriver det britiske tidsskrift The Economist. Mange af de tiltag er indført i demokratier som Frankrig, Tyskland og Danmark – men en lang række andre restriktioner kan misbruges af autoritære regimer, lyder det i en advarsel fra FN’s højkommissariat for menneskerettigheder (OHCHR).
Vi skal ikke kigge længere væk end til Ungarn, hvor premierminister Viktor Orban nu regerer pr. dekret og dermed reelt er diktator, skriver The Economist. Det ser ikke ud til at ændre sig, så længe hans parti har absolut flertal i parlamentet. Og der er er ingen udløbsdato på denne lov.
De mange stramninger og restriktioner rundt om i verden får nu FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, til at understrege, at menneskerettighederne ikke må krænkes under dække af særlove, undtagelsestilstand og nødretstilstand.
”Nødretstilstande bør ikke være våben, som regeringer kan bruge til at slå ned på modstand, kontrollere befolkningen og endda forlænge deres tid ved magten,” advarer Bachelet i en udtalelse.
”De bør bruges til at håndtere pandemien effektiv, hverken mere eller mindre,” siger hun.
Stater har mulighed for at begrænse nogle rettigheder, hvis formålet er at beskytte folkesundheden, fastslår OHCHR. Staterne har også visse yderligere beføjelser, hvis der er tale om en krisesituation, der truer nationens liv. I begge tilfælde skal begrænsningerne være nødvendige, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende, hedder det. De skal også begrænses i varighed, og der skal indføres en sikkerhed for, at de ikke overskrides.
Dræbes eller fængsles for at overtræde udgangsforbud
Det er dog langt fra i alle lande, at de basale regler på det menneskeretslige område overholdes, konstaterer FN’s menneskeretschef.
”Der har været talrige rapporter fra forskellige regioner om, at politi og andre sikkerhedsstyrker har anvendt overdreven og til tider dødelig magt for at få folk til at overholde nedlukninger og udgangsforbud. Sådanne krænkelser er ofte blevet begået mod mennesker, der tilhører de fattigste og mest sårbare dele af befolkningen,” siger Michelle Bachelet.
I Nigeria og Kenya har sikkerhedsstyrker dræbt et tocifret antal mennesker i forbindelse med coronaudbruddet.
”At skyde, tilbageholde eller mishandle nogen for at have brudt et udgangsforbud, fordi de desperat søger efter mad, er helt klart en uacceptabel og ulovlig reaktion. Det gælder også, hvis man gør det vanskeligt eller farligt for en kvinde at komme til hospitalet for at føde. I nogle tilfælde dør mennesker på grund af den upassende anvendelse af tiltag, der angiveligt er blevet indført for at redde dem,” siger menneskeretshøjkommissæren.
I nogle lande er der eksempler på, at tusinder er blevet anholdt for at have været ude på trods af, at der er indført udgangsforbud. Det gælder blandt andet i Filippinerne, hvor op mod 120.000 mennesker ifølge OHCHR er blevet anholdt. Og i Sydafrika er omkring 17.200 mennesker blevet anholdt under den nedlukning, der er indført for at inddæmme coronasmitten.
Der er talrige andre eksempler fra en lang række lande. I Sri Lanka er omkring 27.000 blevet anholdt, og der er også meldinger om masseanholdelser i El Salvador, Den Dominikanske Republik, Honduras, Peru, Jordan og i Marokko, hvor over 25.000 mennesker er anholdt.
”Arresthuse og fængsler er højrisikomiljøer, og stater bør fokusere på at løslade dem, der kan løslades, ikke på at indsætte flere mennesker,” siger Michelle Bachelet.
Fake news kan give fængsel
Viderebringelse af ”fake news” – et udtryk, der især af udbredt af den amerikanske præsident Donald Trump og oftest benyttes om kritisk journalistik, der ikke huer ham – kan i Zimbabwe give fængsel i op til 20 år. Det er en lov, der er indført i forbindelse med coronaudbruddet.
Jordan, Yemen og De Forenede Arbiske Emirater har forbudt aviser på tryk med den forklaring, at avispapiret kan viderebringe coronasmitte, rapporterer The Economist.
”Det er vigtigt at modarbejde misinformation, men at lukke ned for den frie udveksling af ideer og information er ikke kun en krænkelse af rettigheder, der undergraver også tillid. Falsk information om Covid-19 udgør en stor risiko for folk. Men det gør dårlige politiske beslutninger også,” siger Michelle Bachelet.
”En udhuling af rettigheder såsom ytringsfrihed kan gøre uoverskuelig skade på bestræbelserne på at inddæmme Covid-19 og dens skadelige socioøkonomiske bivirkninger.”
”Vi har set mange stater vedtage berettigede, rimelige og tidsbegrænsede foranstaltninger. Men der har også været dybt foruroligende tilfælde, hvor regeringer ser ud til at bruge COVID-19 som et dække for krænkelser af menneskerettighederne, yderligere begrænsning af de grundlæggende frihedsrettigheder og det offentlige rum samt en underminering af retsstaten,” siger Bachelet.
Flere kinesiske aktivister er forsvundet
Kina har gentagne gange fået kritik for at have lukket munden på både læger og aktivister, der forsøgte at råbe op om coronakrisens omfang. Flere aktivister er forsvundet, efter at de har enten kritiseret den kinesiske regerings indsats mod coronaepidemien eller viderebragt oplysninger, der var en torn i øjet på styret i Beijing.
I forvejen er to borgerjournalister forsvundet, som Globalnyt tidligere har skrevet om.
Nu rapporterer menneskeretsorganisationen Human Rights Watch, at yderligere tre kinesiske aktivister har været forsvundet siden 19. april. De er tilbageholdt af kinesisk politi for at have postet nyheder på nettet, som oprindeligt var fjernet af den statslige kinesiske censur.
De tre aktivister – Chen Mei, Cai Wei samt Cai’s kæreste, en kvinde med efternavnet Tang – beskyldes af myndighederne for at have ”fremprovokeret problemer”, så nu er de sat under “residentiel overvågning på et bestemt sted”. Det er en betegnelse for en forsvinding, hvor politiet kan tilbageholde personer i op til et halvt år uden at oplyse, hvor de befinder sig, skriver Human Rights Watch.