Mandag satte FN’s Klimapanel, IPCC, punktum for denne omgang af rapporter, der helt bogstaveligt talt tager temperaturen på verdens klimaforandringer. Med den såkaldte ‘syntese-rapport’ samler forskerne op på klima-rapporterne fra de sidste fem år og sikrer verdens politikere et fælles videnskabeligt grundlag at arbejde videre på, indtil næste runde rapportering begynder i slutningen af 2020’erne.
IPCC’s sjette cyklus af klima-rapportering vil særligt blive husket for at bryde med tidligere tiders mere afdæmpede officielle retorik og i stedet sætte to tykke streger under, at klimaforandringerne er menneskeskabte og katastrofale.
At konsekvenserne af klimaforandringerne særligt rammer områder, der i forvejen er sårbare, er en anden pointe, som syntese-rapporten igen understreger. Der er nemlig dele af verden, hvor temperaturen stiger hurtigere end andre steder.
“Klima-retfærdighed er afgørende, fordi de, der har bidraget mindst til klimaforandringerne, bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt,” lyder det fra Aditi Mukherji, en af 93 hovedforfattere på den nyudgivne rapport, i en pressemeddelelse.
“Næsten halvdelen af verdens befolkning lever i områder, der er meget sårbare over for klimaforandringer. Over det sidste årti har der været 15 gange så mange dødsfald fra oversvømmelser, tørker og storme i de meget sårbare regioner.”
Temperaturstigninger rammer 1,5 grader allerede i 2030
Verdens gennemsnitstemperatur er allerede steget med 1,1 grad i forhold til før industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet, lyder en af syntese-rapportens centrale konklusioner. Det giver også de hidtil værste fremtidsudsigter for klimaet.
Sebastian Mernild er klimaprofessor ved Syddansk Universitet og er en af forskerne, der har bidraget til IPCC’s sjette afrapportering. Han hæfter sig særligt ved, at rapporten understreger, at “den globale opvarmning vil fortsætte”:
“Rapporten forudser en stigning på 1,5 grader inden starten af 2030’erne, og det er nyt i forhold til sidste rapport, der vurderede, at det ville ske på et tidspunkt mellem 2021 og 2040,” påpeger han i en pressemeddelelse.
Med Paris-aftalen i 2015 forpligtede størstedelen af verdens ledere sig til at forhindre en temperaturstigning på mere end to grader i 2100 sammenlignet med før industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet. Aftalen sigtede efter, men forpligtede ikke på, at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.
Klimaprofessoren peger også på rapportens konklusion om, at “hver gang den globale temperatur stiger med en halv grad, vil det medføre mærkbare ændringer i vejret.” Ekstrem varme og nedbør er ifølge Sebastian Mernild to af eksemplerne på klimaforandringer med fatale konsekvenser.
Ekstremt vejr hærger flere steder i Afrika
I Afrika har tidligere undersøgelser peget på, at temperaturen på kontinentet stiger hurtigere end andre steder i verden. Det medfører episoder med ekstremt vejr og naturkatastrofer, der ifølge FN’s kontor for reduktion af katastroferisici, UNDRR kan gøre sygdomsudbrud, madmangel eller voldelige konflikter endnu mere dødbringende.
Syntese-rapporten peger også på, at klimaforandringer allerede er med til at fordrive mennesker, særligt i Afrika, Asien og Nordamerika.
I Sydsudan står op mod to tredjedele af verdens yngste nation under vand, efter regnsæsonerne de sidste fire år er blevet mere voldsomme, og vandmasserne ikke som tidligere trækker sig tilbage i tørsæsonerne. Hundredtusindvis af sydsudanesere er flygtet fra deres hjem, hvor de har efterladt børn og ældre familiemedlemmer til en usikker skæbne i oversvømmelserne.
Læs også: Klima-syndflod i Sydsudan: “Jeg måtte efterlade tre børn i landsbyen”
I februar og marts har det sydøstlige Afrika kæmpet med ødelæggelserne fra den tropiske cyklon Freddy. Den længstvarende cyklon i historien har indtil videre slået mindst 605 mennesker ihjel i Malawi, Mozambique, Madagaskar og Zimbabwe. Meteorologisk forskning viser, at cyklonerne, der starter som varme vinde over havet, bliver både hyppigere og voldsommere på grund af temperaturstigningerne.
Cyklonen, der skiftesvis har ramt ønationen Madagaskar og de østafrikanske lande flere gange, har ifølge eksperter og nødhjælpsarbejdere en stor risiko for at puste til ilden i Malawis kolera-epidemi.
På Afrikas Horn har en historisk lang tørke udmagret høsten ad flere omgange, og millioner af mennesker mangler mad, særligt i Somalia, der ifølge nødhjælpsarbejdere er på kanten af en decideret hungersnød.
Bæredygtig udvikling vil give største fremskridt
Syntese-rapporten gentager, hvad de seneste rapporter har slået fast – verdenssamfundet har kun kort tid til at gøre noget drastisk ved klimaforandringerne, hvis ikke konsekvenserne skal blive uoverskuelige.
Hver gang temperaturerne stiger yderligere, bliver det også både sværere, dyrere og mindre effektivt at søsætte nye grønne løsninger, lyder det i rapporten.
Verdens ledere skal derfor gøre det lettere at sætte gang i den såkaldte klima-modstandsdygtige udvikling. Det er løsninger, der særligt i det Globale Syd imødekommer udviklingsbehov for ny energi, produktion og infrastruktur på en bæredygtig måde og nedbringer CO2-udledningerne.
Det kan være nye solceller eller andre grønne energikilder eller øgede investeringer i offentlig transport eller cykelstier, lyder et af forslagene.
“De største gevinster i velfærd vil komme ved at prioritere at nedsætte klima-risici i lavindkomst og siger Christopher Trisos, en af syntese-rapportens forfattere.
Han peger også på, at hurtigere og bedre klima-handling kun kan blive en realitet, hvis der bliver postet flere penge i omstillingen.
I en video i kølvandet på syntese-rapportens offentliggørelse har FN’s generalsekretær Antonio Guterres igen opfordret G20-landene til at gå sammen i en Climate Solidarity Pact. Her skal landene, der udleder mest CO2, skrive under på at bidrage med flere penge, ny forskning og avanceret teknologi for at “holde målet om 1,5 grad i live”.
Lederne fra verdens rige lande skal også forpligte sig til at blive CO2-neutrale inden 2040 i stedet for 2050, som de sagde ja til med Paris-aftalen.
