Af Jesper Søe, U-landsnyt.dk
I takt med Kinas stigende økonomiske magt og politiske indflydelse er det lykkedes regeringen i Beijing at inddæmme de internationale krav om selvbestemmelse for tibetanerne. Og isolere Dalai Lama stadig mere.
Men hvad med folkenes selvbestemmelsesret historisk set?
Tanken og senere princippet om folkenes ret til selvbestemmelse blev knæsat efter første Verdenskrig og ændrede landkortet i Europa.
Det var på den baggrund, at sønderjyderne kunne stemme sig “hjem” til Danmark i februar 1920.
I Canada har separatister i den store Quebec-provins længe talt om løsrivelse. 80 procent af befolkningen i Quebec taler fransk, men i forhold til hele Canada udgør de fransk-talende et mindretal.
I provinsen føler mange, at Quebec bliver underprioriteret af regeringen i Ottawa. Så sent som i 1995 stemte 49,4 procent af quebecerne for selvstændighed, så tættere på en ny nation kunne det næsten ikke komme. Senere har Quebec opnået flere indrømmelser fra regeringen.
Rødehavsområdet Eritrea er et af flere afrikanske eksempler. Området var tidligere en italiensk koloni, men blev annekteret af Etiopien i 1952.
En langvarig og blodig løsrivelseskrig sluttede i 1991, da de eritreanske oprørere besejrede de etiopiske regeringsstyrker.
Efter en FN-overvåget folkeafstemning i april 1993, hvor 99,8 procent af befolkningen stemte for selvstændighed, erklærede Eritrea sin uafhængighed og denne blev internationalt anerkendt samme år.
Øst Timor og Sydsudan
I august 1999 kunne befolkningen på Øst-Timor gå til folkeafstemning om uafhængighed efter et kvart århundredes indonesisk besættelse af den tidl. portugisiske koloni.
Et overvældende flertal stemte for selvstændighed og den nye nation så dagens lys i maj 2002 – mere på http://en.wikipedia.org/wiki/East_Timor
Senest gik Sydsudan til folkeafstemning om løsrivelse fra Sudan. Over 98 procent stemte i januar 2011 for fuld selvstændighed og i juli samme år blev den nye nation udråbt.
I begge sidste tilfælde efter årtiers blodig konflikt – med religiøse overtoner.
Øst Timors katolikker mod de overvejende muslimske indonesere og Sydsudans mange kristne mod det strengt islamiske Sudan.
På den europæiske scene udråbte Kosovo eller Kosova i det sydlige Balkan sig i februar 2008 til en uafhængig stat efter lang tids krig med serberne.
Her stod muslimske kosovarer over de ortodokst kristne serbere.
Eksempler på krav – fra Vestsahara til Katanga og Biafra
Kravet om selvbestemmelse og selvstændighed findes fortsat flere steder, herunder på det afrikanske kontinent, hvor det marokkansk-besatte Vestsahara i Nordvestafrika er det mest aktuelle eksempel.
Her har Marokko nok sagt, at man vil efterkomme et krav fra FN om en fri folkesfstemning i det ressourcerige område ud mod Atlanten, men en sådan har aldrig fundet sted.
Tidligere mislykkede forsøg på national selvbestemmelse var Katangas løsrivelseskrig fra det. tidl. Belgisk Congo i begyndelsen af tresserne (en væbnet oprørsbevægelse findes stadig) og den kortvarige republik, Biafra, i Nigeria.
Republikken i kæmpelandets sydøstlige del eksisterede i tre år (1967-1970), men blev nedkæmpet af den nigerianske hær.
Uafhængighedskampen udviklede sig til en uoverskuelig humanitær tragedie. Mellem to og tre millioner menes at have mistet livet i konflikten, de fleste på grund af sygdom og hungersnød.
Biafra blev kun anerkendt af fem stater: Gabon, Haiti, Elfenbenskysten, Tanzania og Zambia.
Et løsrivelsesforsøg i “mellemgruppen” – Somaliland fra det sammenbrudte Somalia – har betydet reel selvstændighed for området i Somalias nordligste del, men ingen international anerkendelse heraf.
Skotterne og katalonerne
Et andet aktuelt forsøg på selvstændighed stod skotterne for i fjor. Men her stemte et flertal for at forblive i Storbritannien efter at regeringen i London skyndsomst havde lovet dem indrømmelser.
I Spanien har separatister i landskabet Katalonien med Barcelona som centrum ønsket en folkeafstemning, men noget sådant kendte centralregeringen i Madrid forfatningsstridigt sidste år.
De blodige spor fra baskiske separatisters forsøg på at skabe et uafhængigt Baskerland skræmmer her.
I dag har den voldelige løsrivelsesbevægelse, ETA, indgået våbenhvile med myndighederne, som stadig holder.
Dalai Lama betragtes som en farlig separatist
For Tibets vedkommende har man siden oprøret i 1959 og Dalai Lamas flugt i eksil udelukkende benyttet sig af ikke-voldelige midler i samklang med den buddhistiske tradition herfor.
Dalai Lama går i dag ind for “Ét Kina-politikken” og ønsker alene udvidet selvstyre for det tibetanske folk.
Kineserne betragter ham imidlertid som en separatist og faktor for national splittelse i kæmpelandet med talrige etniske minoriteter. Derfor vil de ikke forhandle med ham.
