Vi har modtaget:
I forlængelse af Højesterets dom over Fighters+Lovers udtaler Foreningen Oprør:
En frifindelse af de 6 anklagede ville have været det eneste rigtige. Men domstolene afspejler magthaverne, for hvem strategiske og politiske interesser er vigtigere end retssikkerhed.
Det er uacceptabelt, at befrielseskamp bliver udlagt som terrorisme og at solidaritet er strafbart. Det er grotesk, at en dansk domstol skal tage stilling til, om modstandskamp i andre lande er legitim.
Rigsadvokaten nævner i sin procedure at domstolene ”støder på lande, hvor statsmagten i større eller mindre omfang benytter sig af metoder, som til forveksling kan ligne terrorisme”.
Alligevel vælger de danske domstole at kriminalisere støtten til befrielsesbevægelser der kæmper i disse lande.
Fighters+Lovers har vundet en stor sejr
Retssagen har skabt stor debat og der har været megen opmærksomhed om det uholdbare i terrorlovgivningen.
Sagens gang i de 3 domstole har vist at terrorlovene er politiske. Det handler om at knægte solidariteten og begrænse muligheden for at støtte legitim frihedskamp.
Højesteret har valgt at ændre 2 fængslinger til betingede domme idet ”den nærmere rækkevidde af § 114 b har givet anledning til tvivl”. Det er nu hævet over enhver tvivl at terrorlovene er et juridisk misfoster, som kan bruges i flæng.
Fighters+Lovers har med retssagerne bevist dette og det er en stor sejr.
Kampen fortsætter og er nødvendig
I Palæstina kæmper den palæstinensiske befolkning i dag mod staten Israel. En besættelsesmagt, der dræber civile, krænker demokratiet og retsstatsprincippet.
I Colombia kæmper befolkningen fortsat mod statslig vold, dødspatruljer og korruption.
Foreningen Oprør opfordrer derfor alle til fortsat at støtte kampen for frihed.
Vi ønsker fortsat at støtte organisationer, der kæmper for sekulære, demokratiske og humanistiske mål, herunder også støtte til PFLP i Palæstina og FARC i Colombia.
Talspersoner for Foreningen Oprør;
John Ekebjærg Jakobsen 4018 6384
Sascha Iversen 2629 5431
Patrick Mac Manus 2245 4178
Jens Henneberg 2876 9223
Foreningen Oprør / Rebellion (Denmark): www.opror.net/blog/