Af Morten Ranum, U-landsnyt.dk
Ikke så snart er Roskilde Festivalen over and out, før vi haster videre til sidste weekend af Copenhagen Jazz Festival. Vi anmelder fransk rytme med vestafrikanske rødder på Bryggen og tanzaniansk pop i Huset.
Roskilde Festivalen sluttede og arrangørerne har haft meget travlt med at rose sig selv. Det er så at sige et gentagende ritual. I år hedder det, at det var festivalens hidtil bedste program.
Det er jo dét arrangører (ikke kun Roskilde Festivalens) gør, roser sig selv. Og det er næsten en naturlov indenfor en organisation, at det, der foregår lige nu, er det bedste nogensinde. Vi lader hypen hænge i sommervarmen.
Roskilde Festivalen og Copenhagen Jazz Festival overlapper. Derfor må vi haste videre for at dække sidste weekend af Jazz Festivalen, den første gik vi selvsagt glip af.
Vest såvel som Øst
Vi forsøger altid at dække bredt. Derfor indleder vi fredag med tanzanianske Dulla, som giver sin version af Afro Pop.
Han spiller sammen med det danske søskendepar Peter og Katrine Suwalski, som har en livslang interesse for afrikansk musik.
Derefter haster vi videre til koncerten med Manu Katché og Richard Bona med rødder i Cameroun og Elfenbenskysten. De spiller sammen med belgiske Eric Legnini og italienske Stefano di Battista.
Om alt går vel lykkes det også at rapportere fra lørdagens kryds-kontinentale koncert med Bilal.
Det globale
Jagten på det globale fortsætter selvfølgelig. Vi glæder os til at opleve Jazz Festivalens forhold til det globale og til verden udenfor Europa. Lidt poppet formuleret tillader vi os at spørge:
Er der forskel på rock og jazz?
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/09-07-14/en-festival-i-tilbageblik-den-bedste-nogensinde
