“Libya, Mali and Danish military intervention: how the fall of Gaddafi impacted a region”.
Sådan lød overskriften på indbydelsen fra DIIS til et seminar, som Danish Institute for International Studies havde arrangeret med udgangspunkt i regeringens beslutning om at sende danske specialstyrker og et Hercules transportfly til FN’s fredsbevarende mission i Mali og dermed med Europas øgede militære engagement i det urolige Sahel.
Ganske kort kan det siges, at NATO-flys bombardement af Libyen nok fjernede diktatoren Gaddafi, men medvirkede til at skabe borgerkrig i landet og har påvirket negativt den regionale politiske og sikkerhedsmæssige situation i Maghreb og Sahel, især i Mali.
Danmarks øgede engagement MINUSMA – formentligt den pt farligste FN mission – har bragt danske soldater direkte ind i den igangværende kamp med militante jihadister, hastig spredning af våben, narkotika og menneskesmugling i Sahel og Magreb, som det hed i indbydelse til seminaret.
Luis Martines, der er forskningsdirektør i SciencesPO i Paris, åbnede seminaret med at tale om ”The Collapse of Libya”. Han pegede på, at Gaddafi ikke efterlod en social struktur, ingen institutioner – Gaddafi opfattede Libyen som en stamme – og at den politiske elite efter Gaddafi ikke fik hjælp til at klare den ny situation. Han konkluderede også, at Gaddafis fald har medvirket til øget ustalititet i regionen.
Signe Marie Cold-Ravnkilde, postdoc forsker DIIS, talte om ”The Collapse of Mali” og Rasmus Alenius Boserup, DIIS seniorforsker, sluttede af med “A New Security Interdependence in North Africa?”.
De pegede bl.a. på, at sikkerhedssituationen i Sahel og Maghreb hænger sammen, ikke mindst efter at tuaregerne, der havde været ansat i Libyens sikkerhedstjeneste, vendte tilbage til Mali efter Gaddafis fald og bl.a var aktiv i oprøret i 2012.
DIIS Policy Brief, nov. 2015 “Regional Security Deterioration after the Collapse of Libya”, der var baggrundspapir for seminaret, anbefaler bl.a. at Europa skal supplere anti-terror bestræbelser med politisk og socio-økonomisk udviklingsbistand og bidrage til at bremse traditionel, regional strid om indflydelse mellem Algeriet og Marokko og international konkurrence om magt mellem Frankrig og Algeriet.
Download DIIS Policy Brief Regional Security Deterioration after the Collapse of Libya (PDF, 4 sider)