Med en produktion på omkring 150 film hver måned og mange nemt tilgængelige distributionskanaler (DVD’er sælges f.eks. i kosmetikforretninger) er Ghanas filmindustri – døbt Ghallywood – én, man skal holde øje med.
Det skriver det franske dagblad Marianne.
Hollywood er langt den ældste, og indiske Bollywood følger lige i hælerne som verdens mest kendte epicentre for filmproduktion i henholdsvis USA og Indien.
I færre tal er det filmentusiaster, der ligeledes kender Lollywood, som henviser til Pakistans filmindustri, og Nollywood, hvor N står for Nigeria.
Den nyeste ”-llywood” til at indtage branchen er Ghanas vidunderlige verden af masseproducerede film, som vi aldrig har set det før: Velkommen til Ghallywood.
Masseappel
For at opnå en ”-llywood”-betegnelse er masseproduktion af film en forudsætning. Derefter er tilbud af populære genrer altafgørende. Action, sci-fi, gyser, western, krimi, komedie, kærlighed – i alle genrer er der hos publikummet en stor forventning til filmens indhold eller handling.
Publikum vælger oftest storindustrifilm baseret på dens genre frem for dens instruktør og måske endda skuespillere.
Om de er produceret af Holly-, Nolly- eller Lollywood, er der tale om populistisk filmkunst kalibreret efter publikummets forventninger. Det er ren underholdning frem for dybere budskab, hvor fokus er på massemarkedet. Formålet er at trække folk til biograferne for at sælge billetter og DVD’er – og ikke imponere anmeldere eller kritikere.
Så længe de forventede basale tekniske krav er på plads (acceptabel lyd- og billedkvalitet, virkelighedstro makeup og special-effekts), så er det kun et spørgsmål om variationer blandt en række underholdningskomponenter som for eksempel biljagt, elskovsscener, bombeeksplosioner, kampscener og mængder af (kunstigt) blod, scenografi, kostumer og dialog.
Kort sagt skal filmene først og fremmest være underholdende, let og bredt forståelige, meget visuelle og svarende til bestemte forventninger inden for filmkunsten.
De samme forventninger til underholdning gælder også i Ghana, hvor en lavbudget filmindustri er under hastig opbygning med cirka 150 film produceret hver måned.
Specielt for Ghallywood er, at filmene ofte er inspireret af lokale historier og af en tradition for rejsende teatergrupper.
Ghanesisk film benytter underholdningselementet til at fremhæve vigtige samfundsemner som prostitution, AIDS eller gadevold i landet.
Stor konkurrence
Til trods for at Ghana er det nyeste land på scenen, fører Ghallywood på mange områder sammenlignet med Nollywood, når det gælder kvalitet og publikumsvurderinger.
Selvom mange ghanesiske film er lavet med ekstremt lavt budget på grænsen af det amatøragtige, begynder nogle bedre finansierede produktioner at konkurrere med vestlige og asiatiske standarder. ”The Perfect Picture” er iblandt disse.
Forfilmen kan ses på YouTube: (http://www.youtube.com/watch?v=t7B8KJPQp1s)
På YouTube findes der ikke kun trailers til Ghally- og Nollywood film, men flere film kan også ses i deres helhed. Her kan man også læse diskussion omkring konkurrencen mellem nigerianske og ghanesiske film.
Nogle af kommentarerne lyder, at selvom nigerianske film er gode, byder de ghanesiske på bedre lydproduktion, bedre engelsk tale og mere elegante kostumer.
Udover konkurrencen mellem Ghally- og Nollywood, findes der også kritik af afrikanske film generelt, som anklages for bare at kopiere Hollywood- temaer.
Et smugkig på nogle af hitsene som 2016, The Killer, Nkrato 1, 2 og 3 kan i første omgang pirre nysgerrigheden hos biograffans. Ligesom filmplakaterne, som har en særlig plads i det lokale gadebillede.
For at tiltrække folk til enten biografer eller udlejningsbutikker, har plakaterne også et særligt ghanesisk præg, hvilket kan virke bizart for filmentusiaster, som endnu ikke har oplevet den vidunderlige verden af Ghallywood.
