Glæde i Rwanda over ny betegnelse for folkemordet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

20 år efter folkemordet i Rwanda har FNs sikkerhedsråd besluttet at det fremover officielt skal omtales som ”folkemordet mod tutsierne”. Det er en sejr for landets regering, der har arbejdet for sagen i flere år. Men ikke alle i Rwanda er enige.

Folkemordet, der kostede omkring 800.000 mennesker livet i Rwanda for 20 år siden, skal fremover benævnes ”folkemordet mod tutsierne” og ikke blot ”folkemordet i Rwanda”. Det besluttede FNs sikkerhedsråd på sit møde 30. januar skriver den kenyanske avis The East African.

Beslutningen ses som en stor sejr for Rwandas tutsi-dominerede regering, der har udført et stort lobbyarbejde for at få navnet anerkendt.

I Rwanda har navnet været brugt i flere år. Men det er ikke alle, der synes lige godt om det. For der blev også dræbt mange ikke-tutsier, argumenteres der.

Men fortalerne for navnet svarer, at de ikke-tutsier, der blev ofre i folkemordet, blev dræbt fordi de var imod folkemordet eller forsøgte at beskytte tutsier.

Ifølge The East African ses afgørelsen også som en mulighed for at Rwanda kan kræve en slags international kompensation for folkemordet.

Desuden forventes det, at regeringen vil bruge afgørelsen til at lægge yderligere pres på lande, der huser personer, der er mistænkt for delagtighed i folkemordet. Et pres som regeringen håber vil føre til at de mistænkte bliver udleveret til retsforfølgelse.

Lidt overraskende var Frankrig en af de største fortalere for beslutningen i sikkerhedsrådet. Overraskende fordi Frankrig og Rwanda har været på kant med hinanden siden folkemordet. Der var franske tropper i landet under folkemordet og de er flere gange blevet beskyldt for at have hjulpet militæret og de militser, der stod bag folkemordet.

I forlængelse af folkemordet invaderede en oprørshær, der hovedsageligt bestod af tutsier, landet fra nabolandet Uganda. Oprørerne vandt og oprørslederen Paul Kagame er i dag landets præsident. Han lagde fra begyndelsen afstand til Frankrig. Ikke mindst ved så at sige, at melde sig ud af den franske interessessfære og ind i den britiske.

Rwanda droppede det franske sprog til fordel for engelsk og landet blev i 2009 optaget i Commonwealth of Nations (det tidligere British Commonwealth), der ellers kun er for lande, der har været britiske kolonier eller lignende.