Grontmij skal stå bag nyt vandprojekt i Asien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Ingeniørvirksomheden Grontmij får en stor fod indenfor for vand- og spildevandssektoren i Laos. Virksomhedens internationale vandgruppe skal stå for at styrke infrastrukturen i det sydlige Laos. Det er med til at skabe økonomisk vækst og forbedre miljøforhold og levevilkår, siger Grontmij.

 

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij har netop vundet et stort projekt i Asien. Grontmij har gennem længere tid arbejdet med miljørelaterede projekter i Laos, og nu får den internationale ingeniørvirksomhed endnu en stor fod indenfor for vand- og spildevandssektoren, da virksomhedens internationale vandgruppe skal stå for at styrke infrastrukturen i det sydlige Laos.

Det oplyser Grontmij i en pressemeddelelse.

I den forbindelse leveres der rådgivning relateret til etablering/udbygning af spildevandsanlæg, veje, losseplads, samt forstærkning af flodbredden i provinshovedstaden som ligger ud til Mekong-floden.

Strategisk vækstområde

Det langlemmede land Laos ligger klemt inde mellem Thailand på den ene side og Vietnam på den anden.

I den centrale del af Laos er der et stærkt potentiale for at skabe en økonomisk korridor mellem nabolandene. Grontmij er med til at skabe forudsætningerne for dette nye strategiske vækstområde.

Projektet indeholder støtte og træning af den lokale forvaltningsenhed ”Provincial Department of Public Works and Transport” i forbindelse med implementering af en række underprojekter, som består af:

• Etablering og opgradering af spildevandsforhold inkl. rensningsanlæg i en større by

• Udbygning af by- og landsbyveje og inkl. etablering af ny bro

• Etablering af ny, moderne losseplads og tilhørende sorteringsfaciliteter

• Forstærkning af flodbred langs Mekong-floden inkl. etablering af markeds- og parkområde på arealet

”Det viser, at Grontmij er i stand til at tage et bredt spektrum af ingeniøropgaver og kan dække alle ingeniørdiscipliner. Vi har et stort netværk og har store fordele ved at være en del af en international koncern,” siger Jens Thøgersen, leder for Grontmijs internationale vandgruppe.

”Ud over at være et spændende og multidisciplinært projekt er det det med til at skabe økonomisk vækst og samtidig forbedre miljøforholdene og levevilkårene i området, så vi kan med rette være stolte af at være en del af projektet,” tilføjer han.

Projekt til 21 millioner

Umiddelbart efter kontraktindgåelse er Grontmij er også blevet bedt om at udføre selve det ingeniørmæssige design af underprojekterne og skal i den forbindelse arbejde sammen med bl.a. de tyske kollegaer i Grontmij, som skal stå for udbygning af by-og landsbyvejene, mens en koreansk rådgiver/entreprenør står for forstærkning af flodbredden.

Projektet hedder: ”Greater Mekong Subregion: East-West Economic Corridor Towns Development Project – Project Management Support and Capacity Development Consultants” og er budgetteret til ca. 21 millioner danske kroner.

Det er finansieret af Asian Development Bank (ADB) og løber over en periode på 3 år og er endnu et af de mange internationale projekter, som Grontmijs internationale vandgruppe har vundet.