Et debatmøde tidligere på ugen i Politikens Hus om Guatemala trak fulde huse – mange, der stod i kø uden for foredragssalen og ikke havde bestilt plads, måtte gå med uforrettet sag
Den aktuelle anledning til mødet, som Folkekirkens Nødhjælp og 4 andre danske organisationer havde arrangeret i samarbejde med Politikens Hus, er valget i Guatemala søndag d. 9 november, hvor den tidligere diktator Efraín Ríos Montt, stiller op til præsidentposten (se også under rubrikken International kalender).
Et veloplagt debatpanel med 2 guatemalanske og 2 danske deltagere kom i deres indlæg ind på den aktuelle politiske situation i Guatemala, den politiske vold og de daglige krænkelser og overgreb mod menneskerettighederne og spørgsmålet om straffrihed og opbygningen af en retsstat i et land, hvor der alene i september blev begået 30 mord – om dagen, skriver Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse.
Både Claudia Samoyoa og Iduvina Hernandez kom i deres indlæg ind på “de skjulte kræfter”, som opererer i Guatemala, og som “styres af gamle militærfolk og økonomiske magthavere, mens de bruger almindelige kriminelle eller organiserede netværk som håndlangere til at udføre det beskidte arbejde som f.eks. at slå oppositionsfolk ihjel eller smugle narko.”
– Det værste er, at de krænkelser, som finder sted, er rettet mod vores politiske og demokratiske råderum, mod selve kernen i et demokrati; at folk tør udtale sig og ytre sig offentligt, sagde Claudia Samoyoa. – Der er virkeligt tale om et stort tilbageskridt for menneskerettighederne i Guatemala. Problemet er, at den afmilitarisering, som er indeholdt i fredsaftalen fra 1996, og som vi blev lovet, aldrig har fundet sted, sagde Samoyoa, der er uafhængig menneskeretsanalytiker.
Hun anførte, at den politiske vold især de seneste 3 år er taget til med angreb på oppositionen, journalister, snart sagt alle, der vover at bruge deres ytringsfrihed. Hun nævnte som et helt konkret eksempel en journalist, der i flere år har skrevet om menneskerettigheder.
– Inden for det seneste år har hun oplevet at blive truet på livet i anonyme breve, at få anonyme telefonopkald tidligt om morgenen, at hendes familie og børn blev truet med at blive bortført, hendes kat blev mishandlet til døde og smidt uden for døren og hendes kontor og hjem er endevendt af ukendte gerningsmænd flere gange, sagde Claudia Samoyoa.
Iduvina Hernandez, som leder af Sammenslutningen til Studier og Fremme af Sikkerhed i Demokrati, SEDEM, betegnede de skjulte magthavere som et “mangehovedet uhyre”, og sagde, at “hele det guatemalanske statsapparat praktisk talt er kontrolleret af disse skjulte kræfter.”
– Der er tale om grupper, som opererer i hemmelighed, og hvor mange er tidligere militærfolk, der har udviklet forbindelser og egne strukturer til de politiske og økonomiske magthavere og hæren. De har også knyttet forbindelse til og styrer i mange tilfælde kriminelle grupper og gerningsmænd, som truer, chikanerer og slår menneskerettighedsforkæmpere ihjel, sagde Iduvina Hernandez. Hun mener, at en af de største udfordringer for menneskeretsforkæmpere i Guatemala er at få identificeret og sat navne og ansigter på de magthavere, som opererer i det skjulte.
Landsdommer Stig Glent-Madsen, der er styrelsesformand i Folkekirkens Nødhjælp og har rejst i Guatemala mange gange, sagde, at fænomenet straffrihed er noget helt særligt i det mellemamerikanske land.
– Det er det, fordi magthaverne begår en del af de forbrydelser, som aldrig retsforfølges. Straffriheden fungerer som en slags junglelov i selve jungleloven, fordi samtidig med at domstolenes uafhængighed ikke er sikret, er der udbredt korruption i retssystemet. Det betyder, at de, der har penge, kan købe sig fri for retsforfølgelse og straf. De allersvageste må bukke under i sådant et system, sagde Stig Glent-Madsen, der opfordrede til at bruge alle kræfter på at styrke civilsamfundet og menneskeretsbevægelsen i Guatemala.
Journalist ved Horisont, TV-avisen, Jørgen Laurvig, der har boet 2 år i Guatemala som udsendt for Ibis, mente, at fredsaftalen fra 1996 er meget ambitiøs, fordi den både handler om at sikre guatemalanernes sociale, økonomiske og politiske rettigheder og om at etablere et reelt demokrati og skabe forsoning.
– At skabe forsoning i et land, hvor den vindende part aldrig nogen sinde har erkendt, at han har gjort noget forkert, er umuligt. I Guatemala er ofrenes krav aldrig blevet anerkendt, og det er oprørende, mente Jørgen Laurvig
Han henviste dermed indirekte til, at fredsaftalen også taler om et retsopgør med de ansvarlige for massakrer og folkedrab under borgerkrigen. Hensigten hermed er at give pårørende til ofrene moralsk og eventuel økonomisk genoprejsning.
– I det første halve år efter fredsaftalen var der enorm optimisme i Guatemala. Men siden er det støt og roligt gået nedad, sagde Jørgen Laurvig, der nævnte jordregistrering, skattebetaling, skoleuddannelse og sundhed, som nogle af de vitale områder i fredsaftalen, hvor der ikke er sket fremskridt.
– Samtidig har Guatemala et militær, der i størrelse og antal er 6 gange større end Danmarks, og i strid med fredsaftalen har militæret fået stadig flere penge afsat på finansloven, sagde Laurvig.
Baggrunden for mandagens debatmøde i Politikens Hus er det tilstundende valg d. 9 november i Guatemala, hvor det bl.a. ifølge FNs Fredsmission i Guatemala, Minugua, er gået støt tilbage for menneskerettighederne – især de seneste 3 år. Flere politiske modstandere og menneskeretsforkæmpere er dræbt.
Dertil kommer, at det ledende regeringsparti, FRG, ifølge Folkekirkens Nødhjælp, har manipuleret med landets forfatningsdomstol sådan, at den tidligere diktator og kupmager Efraín Ríos Montt har fået lov at opstille som præsidentkandidat.Tidligere domstolskendelser har ellers forbudt ham at opstille, fordi han har forbrudt sig mod grundloven ved at begå militærkup, skriver organisationen.
