Haiti får ny præsident – i 120 dage

Michel Martelly.


Foto: (CC BY 2.0)
Forfatter billede

Jocelerme Privert, der tidligere har været indenrigsminister under præsident Jean-Bertrand Aristide, skal forsøge at lede Haiti i de kommende 120 dage, skriver flere internationale medier.

Derefter skal han udpege en premierminister, som der er bred opbakning om.

Det er Haitis parlament, der har udpeget Privert til midlertidig præsident. Det sker en uge efter, at Michel Martelly måtte træde tilbage på grund af beskyldninger om korruption og om, at han levede et liv i luksus i det fattige caribiske land.

I sidste måned blev anden runde af præsidentvalget udskudt på grund af voldsomme uroligheder og mistanke om valgfusk til fordel for præsident Martellys favorit blandt kandidaterne, Edgard Leblanc.

Nu skal valget efter planen finde sted den 24. april. Navnet på Haitis kommende præsident vil blive offentliggjort den 14. maj, skriver CNN.