Har motorsavspræsidenten fået skåret økonomien til?

Under valgkampen i efteråret 2023 var en af hans faste rekvisitter en motorsav.


Foto: Tomas Cuesta/Getty Images
Laurits Holdt

8. november 2024

Måske var det hele ikke så vanvittigt, som det i første omgang så ud til, da præsidentkandidaten svingede med en motorsav til vælgermøderne.

Det er lidt mere end et år siden, at argentinerne valgte den højtråbende, polariserende og ofte provokerende Javier Milei med rockstjerneattituden som præsident. Han er ofte blevet sammenlignet med USA’s Donald Trump og Brasiliens Jair Bolsonaro.

Det var et valg, som mange ikke havde set komme, fordi man forventede, at kandidaten fra det traditionelle højreparti ville vinde – som en reaktion på, at den venstreorienterede Cristina Kirchner ikke havde formået at rette op på landets nødlidende økonomi.

Men efter første valgrunde stod det klart, at Kirchner alligevel havde så meget opbakning, at hun gik videre til anden valgrunde – sammen med Javier Milei, som løb med sejren på løfter om radikale forandringer – liberaliseringer og nedskæringer – for at få økonomien op at køre.

Hvordan er det så gået? Og hvordan kan det være, at argentinerne er så glade for store politiske personligheder? Det spørger vi i denne uges Højtryk Carlos Salas Lind, ekstern lektor på Copenhagen Business School og ekspert i latinamerikanske forhold, om.