Hårdt pres på Libyens medier tre år efter Gaddafi

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Af Morten Toustrup (IMS)

Medierne i Libyen er under pres. Journalister bliver bortført, en TV-station er blevet angrebet med raketter og parlamentet har vedtaget at regeringen skal have lov at lukke TV-stationer, der er for kritiske.

Da Libyen vandt dette års African Nations Championship (Afrika-mesterskabet i fodbold) den 1. februar på straffespark mod favoritten Ghana havde det en sjælden forenende effekt på det ellers urolige land.

Men kun for denne ene aften. Tre år efter Muammar Gaddafi blev væltet af magten er Libyen dybt splittet og det sætter landets medier under hårdt pres

Libyens politikere har indtil nu ikke rigtig været i stand til at levere resultater indenfor hårdt tiltrængte områder som retssikkerhed.

Det skyldes bl.a., at parlamentet er fastlåst i politiske magtkampe mellem dem, der sympatiserer med Det Muslimske Broderskab, og tilhængere af det førende nationalistiske parti.

Til valg 20. februar

Den 20. februar skal landets befolkning til valgurnerne og beslutte hvem der skal sidde i den forsamling der skal skrive landets nye forfatning, der skal hjælpe til med at bryde det politiske dødvande.

Valget til denne forsamling er kontroversielt i sig selv, fordi det blev annonceret kun tre uger inden det skal finde sted.

Det efterlader kun ganske lidt tid til at informere landets vælgere – hvoraf kun cirka en tredjedel har registreret sig for at kunne kaste deres stemme – om kandidaterne. Samtidig har landets Amazigh minoritet valgt at boykotte valget helt.

Med dette mangelfulde udgangspunkt skal den nye forsamling udarbejde en forfatning for en befolkning, der kun vil føle sig ganske lidt repræsenteret af forsamlingen. Frygten er, at dette kan forværre den seneste tids voldelige uro der har fundet sted på tværs af landet.

Hårdt pres på medierne

Medierne i Libyen mærker i høj grad den splittelse som har ramt landet helt generelt. Alene i år er en lang række journalister og mediefolk blevet bortført og angrebet af de militser der kæmpede mod Gadaffis styrker for tre år siden.

Den 5. februar blev tv-station Libya Al-Ahrar angrebet, og mindre end en uge senere, den 11. februar, blev tre journalister fra den statsejede tv-station Al-Wataniya bortført. Samme dag blev en anden journalist, der arbejder for det statsejede nyhedsbureau Lana kidnappet, mens raketdrevne granater ramte Alaseema TV i Tripoli.

Men det er ikke kun landets militser, der lægger pres på medierne. Den 22. januar vedtog landets parlament et dekret, der vil gøre det muligt for en række ministerier at forbyde tv-kanaler der er kritiske over for regeringen.

Trods disse dystre omstændigheder, viser det libyske folk en imponerende udholdenhed og lader ikke til at ville opgive deres nyvundne ytringsfrihed. Men hvis landets spirende medier skal udvikle sig til en uafhængig og professionel sektor, har de brug for al den støtte de kan få.

Morten Toustrup er i gang med sin PhD hos International Media Support (IMS) og forsker i det libyske medielandskab.

IMS arbejder for at støtte Libyens medier gennem etableringen af Libya Media Institute (LMI), en lokal, ikke-statslig organisation der skal opbygge kapaciteten hos landets aviser, træne journalister i professionel journalistik, og foretage publikumsundersøgelser på vegne af de lokale medier.