For et par uger siden klikkede jeg ind på www.saxo.dk for at købe en bog. Da jeg skulle betale for bogen, faldt jeg over en donationsknap fra Unicef i internetboghandlen Saxos virtuelle kassesystem.
‘Hjælp verdens udsatte børn med at lære at læse’, stod der ved siden af knappen. Jeg kunne donere 10, 20 eller 50 kroner.
Det fik mig til at tænke over, hvordan sådan en knap egentlig bliver til, så jeg ringede til de to parter, der for halvandet år siden besluttede, at knappen skulle blive til virkelighed.
Bag den virtuelle donationsknap gemmer sig en historie om, hvordan verdensmål, branding, økonomi og rekruttering af medarbejdere alt sammen spiller en rolle, når ngo’er og virksomheder indgår partnerskaber.
Den fælles mission
Mette Dyhr er direktør for partnerskaber med danske virksomheder og innovation i Unicef Danmark. Hun fortæller, at det er vigtigt, at et samarbejde kommer begge parter til gavn. For at det sker, er det vigtigt, at de to parter deler en fælles mission.
“Vores formål er at hjælpe verdens børn. Det gælder for os om at finde virksomheder, der matcher vores mission. Saxo har et klart ønske om at støtte verdensmålene og om at tage ansvar,” siger hun og forklarer, at samarbejdet kan udvide Unicefs kundeadgang “og brande Unicef i en interessant målgruppe hos Saxos kunder.”
Betragtningen om et fælles kundesegment deler Jørgen Balle, der er grundlægger af og tidligere direktør for Saxo.
“Hvis det bare handler om at levere billige bøger til alle, så kan mange gøre det. Samarbejdet med Unicef er en differentieringsmetode for Saxo, som ikke bare drejer sig om pris og levering,” forklarer Balle.
“Det tager tid at ændre kundernes opfattelse, men hvis en kunde skal træffe et valg om at handle et bestemt sted, gør vi det nemmere, hvis kunden kan se: her er nogle mennesker, der vil mere end bare at sælge bøger.”
Det hele hænger sammen med Saxos kerneværdier om at brede litteratur og læring ud til folk, forklarer Balle. Samarbejdet med Unicef gav Saxo mulighed for at brede deres kerneværdier ud på en endnu større skala.
Verdensmål i virksomhedernes øjne
Jørgen Balle ser et lys i verdensmålene – især verdensmål nummer fire er han glad for. Verdensmål fire går ud på ‘at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring’. Det mål ville Saxo gerne være med til at brede ud, fortæller Jørgen Balle. Han mener, at verdensmålene er ‘en fantastisk opfindelse’ – ikke mindst for virksomheder.
“Jeg er ikke af den opfattelse, at do good eller do business er to forskellige ting. Jeg tror, der er en kæmpestor forretning i verdensmålene.”
Verdensmålene er med til at give virksomheder og ngo’er en fælles retning, mener Balle.
“For første gang er verdensmålene et kommunikationsværktøj, der giver virksomheder og ngo’er mulighed for at se tingene på samme måde. Det mål, man arbejder hen mod, er tydeligt, og det gør det nemt at indgå aftaler. Da vi satte os med Unicef og vi sagde, at det handler om verdensmål fire, så havde vi en fælles ledestjerne.”
Mette Dyhr fra Unicef mener også, at verdensmålene er et stærkt redskab i samarbejdet mellem ngo’er og virksomheder.
“Vi oplever, at virksomhederne finder værdi i, at verdensmålene er kvantificerbare og indeholder fremsyn, der giver mulighed for, at virksomhederne kan bruge dem i deres strategi,” siger hun.
Verdensmål og medarbejdere
Mens verdensmål kan tydeliggøre fælles missioner til gavn for både virksomheder og ngo’er, så kan verdensmålene indadtil gavne både rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, fortæller Jørgen Balle.
“Ligesom vi ser, at virksomheder og startups i højere grad organiserer sig i klynger omkring forskellige verdensmål, så betyder verdensmålene også noget på individplan. Det kan nu også blive en del af folks levevej at arbejde med bestemte verdensmål – både professionelt, privat og civilt.”
“I dag er der hård konkurrence om medarbejderne. Hvis du kan få fat i medarbejdere, der synes, at det du laver, er specielt, så har du nogle ansatte, der kan køre meget længere på literen, fordi de kan identificere sig med det, de laver.”
Jørgen Balle husker eksempelvis, hvordan Saxos it-afdelingen reagerede, da han bad dem om at udvikle funktionen til mikrodonationer til Unicef.
“Normalt kunne det godt være lidt svært at få ting gennem it-afdelingen – det kender mange chefer vist. Men da vi skulle implementere knappen med mikrodonationer, gik det meget hurtigt og alt andet blev tilsidesat. Det var noget, de ansatte var glade for at bakke op om,” fortæller Balle.
Hvad er det særlige ved din ngo?
Selvom der som virksomhed er mange positive følger af et ngo-samarbejde, er et samarbejde dog ikke nødvendigvis omkostningsfrit. Der vil altid være en risiko for, at kunderne siger: ‘Hvorfor stopper du det her ned i halsen på mig?’, siger Jørgen Balle.
Derfor er det ekstra vigtigt, at virksomhederne vælger at samarbejde med ngo’er, som de stoler på kan holde sig fra skandalesager og som støtter en almengyldig sag.
“Unicef har et stærkt image og har haft en god trackrecord i forhold til at undgå at pengene går til korruption og for meget administration. Derudover er de ikke ret politiske. Det gør ikke nødvendigvis noget, at man som virksomhed har et politisk ‘edge’, men man risikerer jo at splitte vandene hos kunderne,” siger Balle.
Netop opfattelsen af Unicef som som upolitisk ser Mette Dyhr også som en af deres styrker i forhold til samarbejde med private virksomheder.
“Vi befinder os i et meget presset marked, som tvinger os til at differentiere os. Her er vores styrker blandt andet vores upolitiske natur og vores FN-del, som sikrer, at vores aktiviteter er holdbare på lang sigt,” siger Dyhr.
Samarbejdet med Saxo er Unicefs første af slagsen. I 2018 donerede Saxos kunder mere end 500.000 kroner til at hjælpe ‘verdens udsatte børn med at lære at læse’.
Unicef er “super tilfredse” med både partnerskabet og det indsamlede beløb, fortæller Mette Dyhr.