Historisk. Det var et ord, der gik igen onsdag i Kenyas hovedstad Nairobi, hvor miljøministre fra hele verden var samlet i denne uge. Anledningen var forsamlingen i FN’s Miljøprogram (UNEP), der foregår hvert andet år og er det øverste beslutningsorgan for FN-agenturet, som i år kan fejre 50-års jubilæum.
Der var enstemmig tilslutning til at arbejde på en global traktat om bekæmpelse af plastikforurening, da alle 193 medlemslande stemte for forslaget.
Den danske miljøminister, Lea Wermelin (S), tog til Kenya for at kæmpe for opbakning til traktaten, og hun var begejstret for beslutningen onsdag.
”Fra dybhavet til Mt. Everest er der i dag plastik – og den forurening skal stoppe nu. Derfor har vi fra dansk side kæmpet for at få plastikforurening på FN-dagsordenen. Det er et historisk skridt for vores natur og miljø, at vi i dag er lykkedes med at blive enige i FN’s miljøforsamling om, at vi skal have en bindende global aftale, der skal stoppe plastikforureningen af verdenshavene,” siger hun i en pressemeddelelse.
Danmark vil støtte arbejdet med at få skrevet en tekst til traktaten med syv millioner kroner i år. De kommer sammen med de 50 millioner kroner, der er afsat til UNEP på finansloven for 2022.
Også UNEP-chefen, den danske økonom Inger Andersen, var tydelig glad over onsdagens beslutning:
”Dagen i dag markerer klodens triumf over engangsplastik. Dette er den mest afgørende multilaterale miljøaftale siden Paris-aftalen. Det er en forsikringspolitik for denne og fremtidige generationer, så deres liv ikke skal ødelægges af plastik.”
Klar i 2022
Det er første gang, der kommer en global, bindende traktat under UNEP. I første omgang skal der oprettes en international komité, som skal udarbejde et udkast til traktaten, der skal være klar til endelig vedtagelse i 2024.
Komiteens mandat går på at udarbejde en aftale, der er juridisk bindende, og som både skal handle om plastik på land og i verdenshavene samt om hele livscyklussen for plastik – fra produktion til deponering.
At der nu skal snakkes om hele plastikkens livsforløb er et vendepunkt, lyder det fra Verdensnaturfonden, WWF – og et, der skyldes Peru og Rwanda, som kom med det vidtgående forslag. De to andre forslag var fra Japan og Indien og de var langt mindre ambitiøse – det indiske forslag omhandlede for eksempel kun plastikaffald i havet og byggede på frivillighed.
Læs også: Global traktat om at mindske plastikforurening kan snart være på vej
Nyt videnskabeligt panel
På forsamlingen i Nairobi vedtog medlemslandene også at oprette et nyt videnskabeligt panel for kemikalier, forurening og affald. Bag forslaget stod en række lande herunder Costa Rica, Ghana, Mali og Uruguay.
Panelet er inspireret af FN’s Klimapanel, IPCC, og den videnskabelige platform for biodiversitet, IPBES. Det betyder, at det skal udarbejde rapporter om de miljømæssige udfordringer med kemikalier, forurening og affald i stil med IPCC’s vurderinger af klimaforandringer.
Forsamlingen blev også enige om at vedtage et andet forslag om bedre regulering af minedrift for at reducere de negative menneskelige og miljømæssige konsekvenser ved udvinding af mineraler fra Argentina, Ghana, Senegal, Schweiz og DR Congo. Andre forslag om blandt andet cirkulær økonomi, naturbaserede løsninger og bæredygtig håndtering af søer fik også forsamlingens godkendelse.
I de kommende dage fejres 50-års jubilæet for UNEP i Nairobi. I juni rykker festlighederne til den svenske hovedstad Stockholm, som i 1972 var vært for den konference, der grundlagde det internationale samarbejde for miljøet og det grønne FN-agentur.
