HIV/AIDS styrker seksuelle minoriteters rettigheder

Laurits Holdt

Kommentar af AIDS-Fondet

I mange lande er homoseksualitet og andre afvigelser fra den seksuelle hovedvej stærkt tabuiseret. Men HIV/AIDS-problematikken kan bruges som en løftestang for de seksuelle minoriteters rettigheder, lyder det fra AIDS-Fondet.

AIDS-Fondet har siden 2008 arbejdet med at påvirke Udenrigsministeriet til at have fokus på LGBT (samlet betegnelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle) i indsatsen mod HIV/AIDS og i udviklingspolitikken generelt. Derfor har vi med interesse fulgt den aktuelle dækning af LGBT-rettigheder og udvikling på U-landsnyt.

Vi kan fuldt ud tilslutte os LGBT Danmarks opfordring til, at Danida fokuserer mere på LGBT-vilkår i dialogen med vores samarbejdslande og i multilaterale fora, og at man med fordel kan udvikle guidelines i stil med vores nabolande, der giver retningslinjer for blandt andet ambassader i Syd for, hvordan man kan inkludere og støtte LGBT-organisationer lokalt.

Politisk lederskab på mange niveauer er essentielt for at sikre menneskerettigheder for alle.

AIDS-Fondet er også enig i, at det ville være positivt, om flere danske udviklingsorganisationer inkluderede LGBT i deres indsatser og i deres dialog med Sydpartnere

AIDS-Fondet har en række succesfulde LGBT-projekter i Syd

Til gengæld kan vi ikke genkende billedet af, at ingen danske udviklingsorganisationer arbejder specifikt med LGBT og styrkelsen af denne gruppes menneskerettigheder, da vi selv siden 2010 har arbejdet med at opbygge en programflade i Uganda, Malawi og Nepal (med planer om snarlig udvidelse i Kenya, Ghana, Marokko og Jordan) med specifikt fokus på LGBT-personers adgang til HIV/AIDS-information og services for LGBT, samt på fortalerskab for større accept, inklusion og respekt for LGBT.

Vi har sammen med vores Sydpartnere (som er LGBT-menneskerettigheds-organisationer) valgt en tilgang, hvor HIV og AIDS er løftestang for at tale om et tabuiseret emne som homoseksualitet, og har rigtig gode erfaringer med at skabe dialog om konkrete forbedringer af LGBTs vilkår med sundhedspersonale, politi og traditionelle/religiøse ledere.

Katastrofe? Nej, løftestang!

At koblingen mellem HIV/AIDS og LGBT skulle være ”katastrofal” har vi ikke set nogen evidens for – hverken her til lands eller i Afrika. Faktisk er der belæg for at mene, at HIV har ført til styrkede rettigheder for LGBT i vores del af verden – tænk bare på at homoseksualitet helt oppe i 1980’erne i Danmark var psykiatrisk diagnose.

Fremkomsten af HIV i Danmark var cirka samtidig, og siden da er der unægtelig sket væsentlige fremskridt for LGBT-personers rettigheder og accept i samfundet.

Indførelsen af registreret partnerskab er et ret godt eksempel på en positiv udvikling, som formentlig bør tilskrives mobiliseringen omkring HIV-epidemien og ikke ses som et resultat, som blev opnået på trods af HIV og AIDS-associationen med LGBT.

Arbejdet med HIV er umuligt uden at involvere målgrupperne, og det styrker dem. Intet andet samfundsmæssigt problem har vel i den grad kunnet få beslutningstagere til at mødes med de mest marginaliserede.

Tag til hvilken som helst HIV-konference og se (HIV-positive) bøsser og transpersoner deltage i paneler på lige fod med præsidenter, premierministre og popsangere!

Og kast måske et blik på FNs HIV/AIDS-program UNAIDS’ bestyrelsesmøder, hvor repræsentanter for sex-arbejdere, migrantbefolkninger, ex-fængslede, hjemløse og stofbrugere – sammen med LGBT-aktivister – deltager for at bruge AIDS-sagen som en løftestang for at få fokus på deres vilkår. Man vil opdage, at de ikke holder sig tilbage af frygt for ekstra stigma.

Spørg LGBT-organisationerne i Syd

Men allervigtigst er det for AIDS-Fondet at understrege, at det er vores Sydpartnere selv – altså LGBT-organisationer – som efterspørger og er med til at udvikle den pragmatiske tilgang, som vi har.

Nemlig at fokusere på menneskerettigheder i praksis – i dette tilfælde adgang til HIV-services og til ikke-diskrimination i sundhedssystemet – og ikke forsøge at servere krav om rettigheder for LGBT som udgangspunkt for dialogen med de vigtigste stakeholders.

Der er ingen grund til her at gå i dybden med den komplekse post-kolonielle kontekst, som sådanne budskaber desværre ofte bliver fortolket ind i og vendt mod afsenderen. Og det er vigtigt at understrege, at det i visse sammenhænge ville udsætte vores partnere for betydelig fare for liv og lemmer at tage en aktivistisk pro-LGBT tilgang i offentligheden.

Pragmatiske skridt fremad

Vi opnår til gengæld hele tiden resultater i det små, som giver os håb for forandring nedefra. Som workshopforløbet i Malawi, hvor cirka 40 traditionelle/religiøse ledere blev samlet for at tale om HIV og AIDS, med fokus på mænd, som har sex med mænd. Og som gik fra at ville have bøsser dødsdømt til at være fortalere for inklusion og respekt.

Måske er de ikke blevet LGBT-aktivister eller menneskerettighedsforkæmpere i vestlig forstand, men de har fået mulighed for at møde LGBT-personer og forstå deres vilkår og rolle i HIV-epidemien. Og så har de fået øjnene op for, at de er mennesker.

Og i Uganda – ja, selv der!– åbnes der med AIDS-Fondets samarbejdsprojekt med SMUG/ IceBreakers mulighed for, at mænd, som har sex med mænd, kan henvende sig på en særlig HIV-klinik, hvor personalet er uddannet til at vide noget om sex mellem mænd og til ikke at fordømme.

Her kan man få HIV-behandling, men også test og behandling for en lang række andre sygdomme uden at frygte for, at man bliver afvist eller latterliggjort på grund af sin seksualitet.

Vi kunne nævne mange andre eksempler, men opfordrer i stedet folk til at tage kontakt til vores partnere og høre dem forklare fordelene ved en HIV-baseret tilgang til rettigheder for LGBT. Vi formidler gerne kontakten.

Kommentaren er en replik til artiklen “Danmark bør have egen politik for LGBT-rettigheder i syd”, der blev bragt i U-landsnyt.dk 6. oktober.