Operation Dagsværk
Hvert år rejser flere tusinde elever sig fra skolebænken, og skifter blyanten ud med arbejdshandsker for at arbejde frivilligt på Dagsværkdagen.
.faktabokse{ width:40%; float:right; } .faktaboks { border:1px solid #d1d1d1; color:#000; background:#eee; padding:15px; float:right; margin-left:15px; margin-bottom:15px; } .faktaboks h2{ color: #334752; } @media (max-width:768px){ .faktabokse{ width:100%; float:left; } .faktaboks{ margin-left:0; } .faktaboks p{ font-size:13px; } .faktaboks h2{ font-size:1.2rem; } .faktaboks img{ max-width:50%; margin: 0 auto; display: block; } }
En stigende strøm af unge mayaer fra Guatemala forsøger hvert år at nå til USA som illegale indvandrere. Årsagen er manglende fremtidsudsigter i deres hjemland.
Operation Dagsværk-projektet vil give de unge et reelt alternativ til den livsfarlige rejse og livet som illegal indvandrer i USA.
Projektet vil skabe uddannelsestilbud og støtte til at komme i arbejde eller starte egen virksomhed, så de unge kan realisere deres drømme i Guatemala i stedet for at rejse væk. Projektet vil støtte de unge, så de bliver bedre organiseret og dermed igennem kampagner og fortalervirksomhed kan skabe et pres på arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner, kommuner og regeringen til at forbedre deres politik over for de unge.
De unge guatemalanere skal opfodres til at føre an og lede vejen mod en bedre fremtid i Guatemala.
Byd ind med opgaver til eleverne
Derfor trækker op mod 20.000 danske gymnasieelever i arbejdstøjet for Operation Dagsværk onsdag d. 2. november. De skal samle penge ind som går til at give unge i Guatemala et reelt alternativ til den livsfarlige rejse som migrant.
På en lang række lokale skoler står elever klar til det lokale erhvervsliv.
De unge i jeres lokalområde er klar til at tage fat på for at gøre en reel forskel i en ulig verden. De er klar til alt fra Instagram-takeovers, over unge-inputs til produktudvikling til forefaldende arbejde, fra vinduespudsning til havearbejde. Kun fantasien sætter grænser.
De unge er på jagt efter jobs som de kan udføre på Dagsværkdagen. Det koster minimum 350 kroner at få en frisk elev ud til maksimum 5 timers arbejde, men ekstra donationer til projektet er selvfølgelig meget velkommen.
På hjemmesiden for Operation Dagsværk kan både private og firmaer allerede nu byde ind med opgaver til de hjælpsomme elever.