I Landstingssalen på Christiansborg var stemningen god på sådan en almindelig torsdag formiddag.
Folketingets Udenrigsudvalg havde inviteret til offentlig høring, for at skabe en form for ”arbejdende værksted” om FN’s nye Verdensmål og implementeringen af disse i dansk udviklingspolitik, hvor Globalnyt også deltog.
Dog valgte hverken repræsentanter fra Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance at deltage, til trods for vigtigheden af emnet.
En bred vifte af eksperter og oplægsholdere var repræsenteret under høringen, hvor blandt andet Lars Engberg-Pedersen fra DIIS, Camilla Brückner direktør i UNDPs nordiske kontor, Vagn Berthelsen fra IBIS og Thomas Bustrup, direktør i Dansk Industri deltog.
På en video fra New York talte også formanden for FN’s Generalforsamling Mogens Lykketoft til arrangementet, og udtalte; ” at de 17 nye Verdensmål er helt centralt i forhold til de globale udfordringer vi står overfor lige nu”. Temaet omkring de nye Verdensmål tiltrak da også mange forskellige aktører fra udviklingsmiljøet, som strakte sig fra Dansk Ungdoms Fællesråd til Globale Seniorer.
Selvom humøret var højt blandt deltagerne, var det også tydeligt at mærke den mere trykkede stemning, der prægede høringen, når oplæggene drejede sig om det hårde arbejde, der nu skal i gang i forhold til implementeringen af de nye Verdensmål, globalt såvel som nationalt – især set i lyset af de store besparelser på dansk udviklingsbistand de kommende år.
Ny global udviklingsdagsorden: Nye mål gælder for alle lande
På F- topmødet i New York den 25. september 2015, blev 17 nye Verdensmål og 169 delmål for bæredygtig udvikling vedtaget af 193 lande. De nye mål skal bygge videre på de otte Millenium Development Goals (MDG) der udløber i slutningen af 2015, og har til formål at bekæmpe fattigdom, ulighed og uretfærdighed, samt takle de globale klimaforandringer inden udgangen af 2030.
Med de nye Verdensmål blev det for alvor slået fast, at ansvaret for bæredygtig udvikling er globalt, og ikke mindst, at fattigdom og ulighed skal bekæmpes i hele verden – i de rige, såvel som i de fattige lande.
Dermed er der med de nye Verdensmål også sket en erkendelse af, at der via den internationale udviklingspolitik, ikke kun skal stilles krav til u-landene, men at i-landene også selv skal leve op til målsætningerne.
”De nye Verdensmål er baseret på et universalitetsprincip. Det vil sige, at de gælder for alle lande og for alle mennesker” sagde Camilla Brückner fra UNDP Nordic Office i sit oplæg under høringen, og tilføjede samtidig; ”Hvilket land i verden kan påstå at have opnået fuld bæredygtighed, socialt, økonomisk og miljømæssigt. Og hvilket land kan påstå, at deres udvikling ikke påvirkes af udviklingen i resten af verden”.
På mødet kom det også frem, at de nye Verdensmål også har stor betydning for Danmark.
”Vores velfærd og fremgang de kommende år, er dybt afhængig af, at verdens udvikling bevæger sig i retning af målene. Vi er et lille land, med en meget åben økonomi, og vores velfærd er afhængig af frihed og fred i verden”, fortalte Lars Engberg-Pedersen fra DIIS.
Manglende handling fra de rige lande, kan give store konsekvenser
Til trods for, at der som aldrig før er brug for endnu flere ressourcer i kampen mod de globale udfordringer, vælger mange af de internationale aktører at omrokere midlerne til nationale problematikker, som f.eks. i forbindelse med den enorme flygtningekrise, der præger verden lige nu.
I Danmark er der med den nye finanslov blevet skåret meget i udviklingsbistanden, hvor blandt andet dansk støtte til UNDP bliver halveret fra 2016, og det har store konsekvenser.
”Nedsættelsen af udviklingsbistanden kan komme til at betyde mere end blot begrænset finansieringsbidrag til udviklingsarbejdet og de nye mål. Det kan også føre til mindre indflydelse på de internationale dagsordener. Det bliver de nye ”emerging donors”, der står klar i kulissen, og kan udfylde det finansieringsvakuum som efterlades, og de deler måske ikke altid Danmarks udviklingspolitiske prioriteter”, sagde Camilla Brückner fra UNDP.
Efterfølgende tilføjede hun; ” Det er et kæmpe problem, da der mere end nogensinde før er brug for international koordinering, for at løse de globale udfordringer. Og når nogle af vores trofaste ydere skal skære i udviklingsbistanden, skærer de i støtten til UNDP, da der ikke er nogen juridiske aftaler om hvad de skal give til FN”.
Når støtten til FN’s organer bliver beskåret, bliver FN nødt til at kigge efter andre finansieringskilder. Det har forårsaget, at nye donorer fra Golfstaterne og ikke mindst en af de større donorer som Kina vinder mere og mere frem, og kan få større indflydelse på den internationale udviklingsdagsorden.
Det er ærgerligt, mente oplægsholderne enstemmigt, da de nye Verdensmål ligger meget op af den danske og ikke mindst nordiske udviklingspolitiske model.
”Det er et enormt paradoks, at der skæres i støtten til FN, da det er dette organ der primært skal løfte opgaven i løsningen af de globale udfordringer og føre de 17 nye Verdensmål ud i livet. Det er derfor vigtigt at FN bliver endnu mere effektiv i fremtiden”, fortalte Lars Engberg-Pedersen under høringen.
Læs mere om høringen den 26. november 2015 på Folketingets udenrigsudvalgs websted
Læs mere om FN’s 17 nye Verdensmål her: http://www.undp.org/content/dam/undp/library/corporate/brochure/SDGs_Booklet_Web_En.pdf
Og her: http://www.undp.org/content/undp/en/home/mdgoverview/post-2015-development-agenda.html
