Det er dagen før markeringen af etårsdagen for statskuppet i Honduras. Aktivister fra Modstandsfronten mod Kuppet sidder foroverbøjede ved bordene i bryggeriarbejdernes fagforening STIBYS. De tæller underskrifter. Det har de gjort siden tidlig morgen. Målet er, at de mandag kan aflevere 1 million underskrifter på kravet om, at der bliver indkaldt til en grundlovgivende forsamling.
En væsentlig begrundelse for statskuppet 28. juni 2009 var, at den daværende præsident Mel Zelaya krænkede grundloven med et forslag om nogle få – og efter Modstandsfrontens mening – ikke særligt væsentlige reformer. De fleste og største medier støttede imidlertid kupmagerne, og ændringsforslagene blev præsenteret som Zelayas forsøg på at blive genvalgt som præsident. Det er ikke muligt efter den gældende grundlov.
29. juni var der indkaldt til en vejledende folkeafstemning, ikke om en ny grundlov, som de samme medier fortalte, men om der skulle indkaldes til en grundlovsgivende forsamling.
Historisk perspektiv
I et interview med u-landsnyt.dk i november 2009 satte en af Modstandsfrontens ledere, STIBYS formand Carlos Reyes, kravet om en grundlovgivende forsamling i historisk perspektiv:
– Den seneste grundlovgivende forsamling blev indkaldt i 1981 og trådte i kraft det følgende år, dvs. mens USA førte lavintensiv krig i Mellemamerika, kommenterer Carlos Reyes.
I den strategi blev Honduras udgangspunkt for de nordamerikanske angreb på sandinisterne i Nicaragua, FMLN i El Salvador og URNG i Guatemala. Samtidig var militærstyret i Chile tæt på at have gennemført en neoliberal model.
– Det var inden for den ramme, at private forretningsfolk og USAs ambassadør i Honduras formulerede de basale retningslinjer for den nye grundlov, fortæller Carlos Reyes.
Der er tre grundlæggende principper, vurderer han:
1. Vi skal sælge honduras, ellers udvikler landet sig aldrig. I grundloven bliver det til, at det udelukkende er enkeltpersoner eller enkeltfirmaer, f.eks. transnationale, ligemeget hvor de kommer fra, der må gå ind i økonomiske aktiviteter.
2. Vi skal reducere staten til en minimalstat. Argumentation: Staten er uansvarlig, korrupt, en dårlig og ineffektiv administrator.
3. Da militærets magt stadig var stor, sikrer grundloven, at de væbnede styrker er dens garanter.
– I dag 28 år efter, at grundloven trådte i kraft, er Honduras så godt som solgt eller foræret væk. F.eks er 30 procent af landet udliciteret til udenlandske mineselskaber, især fra USA og Canada, ligesom olieudvindingen også er det.
– Staten er reduceret til så godt som ingenting. Der er hverken penge til at betale lærernes eller sundhedsarbejdernes løn, eller mere generelt til offentlige investeringer, f.eks. i sundhedsvæsenet, siger Carlos Reyes og fortsætter:
– På det seneste har vi set, hvordan de væbnede styrker fortolker deres rolle som garanter for grundloven.
Modstandsfronten indleder årsdagen med et politisk morgenmøde, hvor man mindes ofrene for de menneskerettighedskrænkelser, der stadig finder sted. Senere er der koncerter, fortoudstillinger og den roste dokumentar ”Quién dijo Miedo” (Hvem sagde angst) præsenteres. Den er lavet af argentinske Katia Lara og skildrer begivenhederne omkring kuppet.
